Er det her en god novelle?

                     3.Jeg tog fejl

Jeg er fra København, min kæreste hedder Camilla, hun lider af en psykisk sygdom som gør at hun har problemer med hendes humør, men det har ingen betydelse for vores kærlighed til hinanden. Jeg bor derhjemme sammen med nogen kammerater, men føler selv at jeg er klar til at flytte væk sammen med Camilla.

Vi havde snakket om at flytte hjemmefra, men hver gang har  Camilla udelukket det, hun siger det er på grund af at hun føler ikke hun er klar til at flytte væk med mig nu hvor vi hun har været sammen i 3 uger, jeg forstår 100 procent men det betyder selvfølgelig lidt for mig, måske elsker hun mig ikke så meget som jeg elsker hende, spørg jeg tit mig selv.

Camilla har haft problemer med sit humør og temperament og når hun får disse anfald bliver næsten altid i godt humør når jeg snakker med hende, det går tit ud over mig og det har været et problem de sidste bare uger. Hun har en svensk accent som jeg virkelig elsker, hun rødmer hver gang jeg nævner det.

Camilla er flyttet fra Sverige tidligere i år og har gået på en sprogskole i København hvor jeg arbejder som tjener i cafeteriet.

Jeg har ingen bil så jeg tager cyklen til arbejde, vi har en forholdsvist god økonomi men det var nu mest fordi jeg godt kunne lide at låne penge fra mine kammerat Jonas som ejer sit eget firma.

Jeg cykler over til Camilla som bor i en boligblok i nærheden af Vesterbro.

‘’Jeg er hjemme!’’ siger jeg med et grin i stemmen

‘’Hvor har du været!’’ råber Camilla.

‘’Jeg var da bare lige på arbejde, hvad er problemet?’’ siger jeg nervøst til Camilla

‘’Du kommer 2 timer for sent og maden er blevet kold! Synes fandme det er begyndt at blive en vane’’ Siger Camilla surt.

‘’Prøv nu lige og hør her! Forstår du ikke at jeg lige skal hjem inden, der er ligesom 12 kilometer så du kan fandme ikke regne med at jeg kommer hjem til tiden!’’ Siger jeg hidsigt.

Camilla begynder at græde og ligger sig over i sofaen, jeg går over og siger undskyld for at jeg blev sur.

‘’Synes bare du skal gå Jesper’’ siger hun grædende.

Jeg går ind på værelset og ser en film, nogle gange har Camilla brug for noget tid alene, hun har nogen problemer med hendes humør som gør at hun får det virkelig dårligt af de mindste ting.

Camilla kommer ind på værelset og undskylder for sin opførsel, jeg rejser mig op og krammer hende og siger jeg nok skal komme til tiden efterhånden.

‘’Vi bestiller bare en pizza’’ siger Camilla.

‘’Lyder som en god ide’’ siger jeg smilende til Camilla.

Jeg sætter alarmen til klokken 7:00 og går i seng efter vi har set filmen.

Vi vågner til lyden af en kran udenfor vores vindue, jeg kigger på klokken og opdager at den er langt over 7:00

‘’Camilla, Camilla, vi skal op! Klokken er 9:00!’’ råber jeg til Camilla fordi jeg ved hun hader at komme for sent.

‘’Jamen hvordan kunne det lige ske, satte du ikke alarmen i går?’’ siger hun søvnigt.

‘’Jo, men jeg forstår ikke hvorfor den ikke tændte’’ siger jeg i højt tempo.

‘’Så kunne du squ da have tjekket den inden du gik i seng altså, du er fandme osse så glemsom!’’ siger Camilla vredt og går i bad.

‘’Så kunne du fandme osse begynde at gøre lidt for det!’’ råber jeg til hende inden hun går i bad.

‘’Seriøst du skal virkelig forstå jeg ikke fucking gider have at du råber af mig!’’ råber Camilla.

‘’Jo men det er squ da lidt svært når du bliver sur over ingenting altså!’’ råber jeg til Camilla som er ude i badet.

‘’Måske burde du bare lige gå en tur!’’ råber Camilla inde fra badet af.

‘’Ja måske burde jeg det!’’ siger jeg og går ud af døren.

Jeg går langs Vesterbro indtil jeg møder Jonas, ‘’Kan du ikke låne mig nogen penge til bussen?’’ spørg jeg, ‘’Jo selvfølgelig, hvor skal du da hen?’’ spørg Jonas undrende, ‘’Bare væk lige for nu..’’ siger jeg. ‘’Okay, er der noget i vejen?’’ spørg Jonas, ‘’Det bare Camilla..’’ siger jeg og flækker en tåre eller to, ‘’Jeg forstår, her er 400kr, det skal nok få dig på rette vej, held og lykke kammerat’’ siger han og går den anden vej, ‘’Tak!’’ råber jeg til Jonas, han kigger tilbage og vinker.

Jeg går hen på busstationen og går ind på en app på mobilen som viser bustiderne.

Det ser ud til at der går en bus til Odense om 15 minutter, jeg tager selvfølgelig muligheden og står og venter i 15 minutter.

Jeg skriver tak til Jonas og skriver hvor jeg skal hen.

Jeg stiger på bussen og går helt om bagved.