Fysik
Vandets varmefylde
Hej!
Jeg har en opgave hvor jeg skal undersøge sammenhængen mellem den tilførte energi og temperaturen under opvarmningen af vand.
Den tilførte energi er givet ved: E= m c delta t
Hvis det skal gælde mine resultater, skal punkterne gerne ligge på en ret linje, der går i gennem (0,0) og hældningen af vores linje skal være mc
Jeg har lavet en linær regression, hvor jeg har den tilførte energi op ad y aksen, og temperaturstigningen ud af x aksen. Nu skal jeg skrive en diskussion, hvor jeg kommenterer den linær regression jeg fik
Diskussion:
Punkterne ligger pænt på graf linjen. Det ser ud som om der er en proportionalitet, som jeg forventede. Da linjen skærer gennem 0,0, fordi 0 tilførte energi = 0 temperaturstigning. På linær regressionen kan jeg se, at hældningskoefficenten er 6105 Joule.
Hvad kan man mere skrive om linær regressionen?
Svar #1
06. januar 2018 af Sveppalyf (Slettet)
Hældningskoefficienten skal i hvert fald have enheden J/K ( eller J/oC). Du kan dividere dette med massen af vandet og dermed finde vandets specifikke varmekapacitet.
Så kan du måske nævne at grunden til at grafen ikke går gennem 0,0 men derimod 0, 4827.3 kan tilskrives energitab. Altså at der for at hæve temperaturen et vist antal grader, så skal der reelt bruges lidt mere energi end formlen forudsiger. Derfor ligger alle målepunkterne en smule højere end den teoretiske graf som går gennem (0,0).
Måske kan du nævne noget med at den flotte rette linie siger noget om at vandets specifikke varmekapacitet tilsyneladende er konstant inden for det anvendte temperaturområde. (Faktisk vil den normalt variere lidt med temperaturen.)
Svar #2
06. januar 2018 af Stjerneskud2016
Men i min teori står der at hældningskoefficienten er m*c?
Svar #3
06. januar 2018 af Stjerneskud2016
Jeg har regnet den specifikke varmekapacitet for vand ud. Det gav en værdi som er 13% højere end tabbelværdien. Jeg skrev at fejlkilden kan være at vægten er upracis. Men hvad kan fejlkilden ellers være?
Mange tak på forhånd!
Svar #4
06. januar 2018 af Sveppalyf (Slettet)
At du får en for høj værdi er vel bare på grund af varmetab. Altså at når der er gået noget varme tabt, så ser det i forsøget ud som om det har krævet mere varme for at hæve vandets temperatur end det reelt har gjort. Dvs. at det ser ud som om vandets varmekapacitet er højere. (Høj varmekapacitet betyder at der skal meget energi til at hæve temperaturen.)
Svar #5
06. januar 2018 af Stjerneskud2016
Men hvordan kan energi tabes, når vi måler temperaturen mens kogekedlen koger? Jeg målte vandet til at være 16,5 grader Celcius ved 0 tilførte energi
Svar #6
06. januar 2018 af Sveppalyf (Slettet)
Det er ikke al kedlens varmeeffekt der går til at opvarme vandet. Der går også lidt varme til at opvarme luften omkring kedlen, og kedlen udsender også varmestråling.
Svar #10
09. januar 2018 af Stjerneskud2016
Betyder det at kedlen først varmer sig selv op og bagefter vandet? Defor går der energitab, både til omgivelserne og opvarmning af kedlen?
Svar #11
09. januar 2018 af Sveppalyf (Slettet)
Ja, det er rigtigt. Der bliver også spildt noget energi på at opvarme selve kedlen.
Skriv et svar til: Vandets varmefylde
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
