Matematik

Eksamensspørgsmål om monotoniforhold (bl.a.)

10. juni 2018 af ccaa (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

Jeg har trukket mundtlig mat (A-niveau), og en af mine spørgsmål lyder således:

Gør rede for sammenhængen mellem monotoniforholdene for en differentiabel f og for fortegnet for f’. Giv et eksempel på hvorledes differentialregning kan anvendes til løsning af en optimeringsopgave og inddrag temaopgave.

Har brug for idéer til at hæve min disposition/gennemgang op på et højere niveau. Jeg har kun gjort rede for det, der står, og gennemgået en optimeringsopgave. Men vil gerne op på et højere niveau, for at vise det, jeg rent faktisk kan, er desværre bare helt tom for idéer i denne. Nogle der kan komme med forslag? Gerne beviser eller andet, man kan koble til.

Mvh. ccaa


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2018 af AMelev

Jeg forstår dig godt. Det er tilsyneladende et nemt spørgsmål, men man skal virkelig holde tungen lige i munden og holde en knivskarp struktur, hvis man skal have topkarakter - men det kan lade sig gøre. Der er ikke umiddelbart nogle relevante sætninger med beviser at inddrage, så det hele afhænger af, at fremlæggelsen er skruet godt sammen. Se evt. https://www.youtube.com/playlist?list=PL8A40A4F3B91C05B1 specielt 02 og 16
Hvilken optimeringsopgave har du valgt? Hvis du har valgt en, der resulterer i optimering af et 2.gradspolynomium, kan du jo påpege, at man lige så godt kunne bestemme toppunkt.
Hvad går temaopgaven ud på? Måske kunne du også spinde en tråd over den.


Svar #2
10. juni 2018 af ccaa (Slettet)

Tak, jeg kigger videoen igennem.

Jep, min optimeringsopgave er med et andengrads, hvortil jeg skal finde et lokalt minimum. Min temaopgave ligger sig op ad den optimeringsopgave jeg gennemgår: Jeg gennemgår en kasse via overfladeareal og rumfang, temaopgave er det samme, blot med en cylinder.


Skriv et svar til: Eksamensspørgsmål om monotoniforhold (bl.a.)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.