Er det her på nogen måde et Essay? Og hvad kan jeg gøre bedre?

En grå dag  sommerdag, gik jeg en tur udenfor. Jeg gik opad gammel løkkensvej. Jeg så en høj, kraftig mand komme gående imod mig. Da jeg nærmede ham, kunne jeg føle at han ikke var spor venlig. Jeg kunne se inde i hans øjne at han var rasende. Han stoppede mig og snakkede grimt til mig. Han sagde jeg skulle skride hjem til mit land, og at jeg ikke havde nogen gavn for nogen, hvis jeg blev her. Man skulle næsten tro jeg havde gjort noget imod ham, men jeg var simpelthen bare gået forbi ham. Jeg sagde ikke noget tilbage, kiggede ham blot dybt inde i øjnene, for at finde et svar på hvorfor han gjorde det. Men der var helt tomt. Det næste stykke tid, tænkte jeg ikke på andet, end episoden på fortovet. Jeg havde ikke fortalt nogen andre, hvad den høje mand havde sagt til mig. Jeg spekulerede på, hvorfor jeg egentlig var her, og om jeg hørte til her i Danmark. Mine forældre kom sammen herned for mange år siden, og havde integreret sig godt. De havde oplevet noget lignende for mange år siden, og havde bare ladet være med at tage det til sig. Det kunne jeg bare simpelthen ikke. Jeg blev bare ved med at tænke på hvad jeg lavede her i Danmark. Jeg følte mig næsten ikke som en dansker mere.