Dansk Historieopgave

Det moderne gennembrud

17. maj kl. 15:28 af choko12345 - Niveau: C-niveau

Hej alle. Er igang med at skrive DHO, men ved simpelthen ikke hvordan jeg skal starte mit afsnit på følgende spg; 

Redegør for centrale udviklingstræk i perioden ca. 1850 - 1880 med fokus på stillingen mellem kønnene.  

Nogle ideer til, hvordan jeg kan starte mit afsnit?


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. maj kl. 16:33 af mathon

To ideer havde domineret midtårhundredets kvindeoffentlighed. Den første sagde, at kvinder har del i den mere almene 'menneskelighed', at deres kvindelighed ikke kan reduceres til kvinderollen, altså til kvindernes sociale funktioner og at kvinder har ret til at uddanne og udtrykke denne 'menneskelighed' filosofisk og litterært. Hvori denne 'menneskelighed' eller kvindeidentitet bestod blev ikke nøjere afklaret, men de fleste antog, at den var forskellig fra den tilsvarende mandlige. Kvinderne krævede derfor ret til udvikle deres særegenhed.

Samtidig med forfatningskampen pågik sædelighedsfejden, som i flere henseender var en front inden for venstrebevægelsen, idet grundtvigianske kredse tilsluttede sig sædeligheden over for de radikales forsvar for den frie kærlighed.


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. maj kl. 17:46 af mathon

1800-tallets største folkelige bevægelse var afvandringen fra landet. Fra 1870erne foregik en regulær folkevandring fra usle karlekamre og faldefærdige huse til byernes arbejderkvarterer.
Det var en tavs bevægelse, men dens budskab var ikke sådan at tie ihjel. Den var jo en uhyre konkret, sønderlemmende dom over forholdene på landet, en undsigelse af det landliv, som blev hyldet i højskoleforedrag, almanakfortællinger og rigsdagstaler.

Korridorlejligheder var ikke paladser, men at foretrække for karlekamre. Baggårde var ikke de bedste legepladser, men dog legepladser. I modsætning til hyrdedrengene oplevede gadedrengene en barndom. På landet var børn og tjenestefolk overladt til husbondens forgodtbefindende; i byen var der en lovgivning, som begrænsede udnyttelsen af arbejdskraften og sikrede tilsyn med maskinerne. Der var mere og bedre skolegang i byerne. Det 'upersonlige' lønarbejde sikrede anderledes frie sociale omgangsformer end den overvågning og underordning, som forkvaklede landarbejdernes selvbevidsthed. Det overskuelige landliv fik et ideologisk efterliv som drømmebillede, men ingen valgte at vende tilbage til virkelighedens landliv.

kilde:
          Dansk litteraturhistorie bind 6
          Gyldendal
          ISBN 87-01-24032-3


Svar #3
19. maj kl. 17:21 af choko12345

#1

To ideer havde domineret midtårhundredets kvindeoffentlighed. Den første sagde, at kvinder har del i den mere almene 'menneskelighed', at deres kvindelighed ikke kan reduceres til kvinderollen, altså til kvindernes sociale funktioner og at kvinder har ret til at uddanne og udtrykke denne 'menneskelighed' filosofisk og litterært. Hvori denne 'menneskelighed' eller kvindeidentitet bestod blev ikke nøjere afklaret, men de fleste antog, at den var forskellig fra den tilsvarende mandlige. Kvinderne krævede derfor ret til udvikle deres særegenhed.

Samtidig med forfatningskampen pågik sædelighedsfejden, som i flere henseender var en front inden for venstrebevægelsen, idet grundtvigianske kredse tilsluttede sig sædeligheden over for de radikales forsvar for den frie kærlighed.

Tak for det. Er det selv skrevet, eller kopieret fra et sted? vil nemlig kopiere det direkte ind i min opgave, hvis det er okay


Svar #4
19. maj kl. 19:20 af choko12345

#3
#1

To ideer havde domineret midtårhundredets kvindeoffentlighed. Den første sagde, at kvinder har del i den mere almene 'menneskelighed', at deres kvindelighed ikke kan reduceres til kvinderollen, altså til kvindernes sociale funktioner og at kvinder har ret til at uddanne og udtrykke denne 'menneskelighed' filosofisk og litterært. Hvori denne 'menneskelighed' eller kvindeidentitet bestod blev ikke nøjere afklaret, men de fleste antog, at den var forskellig fra den tilsvarende mandlige. Kvinderne krævede derfor ret til udvikle deres særegenhed.

Samtidig med forfatningskampen pågik sædelighedsfejden, som i flere henseender var en front inden for venstrebevægelsen, idet grundtvigianske kredse tilsluttede sig sædeligheden over for de radikales forsvar for den frie kærlighed.


Skriv et svar til: Det moderne gennembrud

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.