Dansk

AKUT! Skal til afgangsprøve i digtet Sorg af Tove Ditlevsen og fatter ingen ting af det.

29. maj 2019 af JakobGP - Niveau: 9. klasse

HJÆLP! Skal til afgangsprøve i digtet Sorg af Tove Ditlevsen og fatter ingen ting af det. Vil derfor høre om der er nogen der vil hjælp.

SORG (Kvindesind)

Forårstræthed er tilladt,
og noget alle folk kender,
men i forsømte haver
står visne små strå og brænder.

Og huse som ingen bor i
får ruder som dødes blikke, 
og sagte går man forbi dem, 
kun trygge børn skræmmer de ikke.

Hvor er min elskede henne?
Forår på kirkegårde,
en stær flyver hen over følget,
i næbbet har den en tåre.

Vinden er tør og støvet,
"vi går en god tid i møde" -
en kvinde ser op og smiler
og vander igen sine døde.

Men børnenes hinkestene
er jublende blå og røde,
"far kommer hjem til sommer",
så løber de ham imøde.

Hvor er min elskede henne?
Hørte han børnene græde?
-så blir der liv om huset,
plænen blir grøn af glæde.

Men sorgen står vagt ved lågen,
maskerne falder af pinden,
øjnene føles så tørre,
måske er det forårsvinden?

Spejlet faldt ned fra væggen:
den der har elsket meget -
jeg ser i de brudte flader
hans ansigt bag ved mit eget.

Jeg stirrer tilbage og hvisker
håbløst: hvor er du henne?
Så fyldes hans blik af en sandhed,
jeg ikke tør møde og kende.

"Far kommer hjem til sommer" -
det er tiden for varsomme løgne,
og langsomt vil sommeren komme
med vished i børnenes øjne.

Der er mørkt, de må ind nu og sove,
deres vanter er våde af tågen,
og de ler for at skræmme hinanden:
mor, der står så'n grim mand ved lågen.


Skriv et svar til: AKUT! Skal til afgangsprøve i digtet Sorg af Tove Ditlevsen og fatter ingen ting af det.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.