Biologi

Opbygning og dannelse af kollagen

08. juni 2019 af Joha4642 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej studieportalen

Jeg skal til eksamen i AT eksamen om nogle få dage, og har emnet skørbug på sørejser. Jeg kan ikke helt finde ud af opbygningen af kollagen, samt hvordan kollagen dannes og dertil c-vitamins funktion. Har ledt overalt på nettet, men synes ikke jeg kan finde noget som beskriver det helt præcist. Håber nogle herinde kan hjælpe mig.


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2019 af Skaljeglavedinelektier

Vitamin C fungerer som cofaktor for de enzymer, der hydroxylerer lysin og prolin til henholdsvis hydroxylysin og hydroxyprolin - det er vigtigt for strukturen af kollagen. 

Kollagen (type I) er opbygget af 3 helicale monomerer, der hver især er en venstredrejet helix med 3 aminosyrer pr. omdrejning (unikt for kollagen) mod det normale højredrejet helix med 3,6 aminosyrer pr. omdrejning. De 3 monomerer danner til sammen en højredrejet helix, men er hver især venstredrejet. Lysyl oxidase danner ekstracellulært allysin. Allysin + allysin danner et aldolprodukt, mens allysin + lysin danner lysinonorleucin gennem et Schiff-base intermediat. Kollagen har en konsensus sekvens, der hedder: Gly-X-Y, hvor X oftest er prolin, og Y oftest er hydroxyprolin, men X og Y kan være alle aminosyrer. Glycin er den mindste aminosyre og passer derfor perfekt ind i det tætte rum, der opstår grundet omdrejningerne.  

Der står rigtig meget guf på wikipedia ift. kollagen: https://en.wikipedia.org/wiki/Collagen#Synthesis. 

Du spørger bare endelig ind, hvis der er noget, der er uklart. 


Svar #2
08. juni 2019 af Joha4642 (Slettet)

Mange tak for svaret! :)

Det hjælper en del, men er stadig i tvil om en række ting.

Hvilken rolle spiller lysin ift. kollagen?

Hvis ikke vitamin C er til stede, så vil lysin og prolin ikke blive hydroxyleret til hydroxylysin og hydroxyprolin. Hvilken betydning har dette for kollagen? Betyder det at proteinet bliver ustabilt eller at det slet ikke kan dannes?

Kan man godt sige at den kvartenære struktur er en trippel helix?


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. juni 2019 af Skaljeglavedinelektier

1) Lysin indgår jo med sine normale egenskaber som aminosyre. Herudover danner de kovalente bindinger, der skaber den fibrillære struktur af kollagen. Det er beskrevet ift. aldolproduktet og lysinonorleucin i #1 - om det er over dit kemi niveau, ved jeg ikke. Hydroxylysin kan desuden O-glykosyleres. 

2) Ved skørbug vil de ikke bliver hydroxyleret. Hydroxyleringerne er vigtige for stabilitet. Proteinet bliver dannet. 

3) Den kvartenære struktur beskrives bedst ift. de 3 venstredrejet helixer, der sammen danner en højredrejet. 


Svar #4
08. juni 2019 af Joha4642 (Slettet)

Har desværre kun haft kemi på C-niveau, så forstår det ikke helt, men kan du fortælle mig om jeg har forstået det grundlæggende omkring det herunder (hvis det er forkert håber jeg du vil hjælpe mig med at rette det og forstå det):

Kollagen er et protein som er sammensat af tre polypeptidkæder, altså en trippel helix. Denne trippel helix bliver holdt sammen af nogle hydrogenbindinger der sidder mellem polypeptidkæderne. Sekvensen af disse polypeptidkæder følger mønsteret Gly-Pro-X eller Gly-X-Hyp hvor X kan være alle aminosyrer. C-vitamin skal være tilstede for at prolin kan hydroxyleres til hydroxyprolin, da det fungere som et co-enzym i denne proces. Hvis ikke aminosyren hydroxyprolin kan dannes, så vil strukturen i proteinet ikke være lige så stabil, hvilket betyder at eksempelvis tænder kan falde ud af munden. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. juni 2019 af Skaljeglavedinelektier

Okay så prøver vi at nedskalere lidt på kemidelen :-) 

Overordnet så er det nok rigtig fint (alt efter niveauet og opgaven). Jeg synes selv, at det med venstredrejet er vigtigt, fordi det er så sjældent - det kan du jo medtage, hvis det lyster, dog er det vigtigt, at de tilsammen (trippelhelix) er højredrejet. 

Hvis du vil score et lille point, så siger du: primærsekvensen følger mønstret... 

Dette mønster er ikke Gly-Pro-X eller Gly-X-Hyp. Mønstret (konsensussekvens) er Gly-X-Y, hvor X oftest er prolin og Y oftest er hydroxyprolin, men X og Y kan være alle aminosyrer. Du kan jo medtage, hvorfor det lige er glycin, hvis du ønsker. 

Det er både lysin og prolin, der kan hydroxyleres. 

Jeg ved ikke, om jeg selv havde valgt den med tænder som klinisk manifestation, men det er nok en smagssag. 

Ønsker du noget om dannelsen af kollagen så se det link til wikipedia i #1.

Man kan selvfølgelig proppe tilføjelser på og øge detalje niveauet, men det handler selvfølgelig om, hvor meget det skal fylde i din opgave. 


Svar #6
08. juni 2019 af Joha4642 (Slettet)

Mange tak for svaret :-) Ved ikke hvor meget jeg kan øge detalje niveauet mere, for tiden er desværre ret begrænset. Men ift. klinisk manifestation, hvad ville så være mere oplagt at benytte?


Brugbart svar (0)

Svar #7
08. juni 2019 af Skaljeglavedinelektier

Ja tid er selvfølgelig en væsentlig faktor ift. det. 

Det er helt fint at bruge den med tænderne, men ellers kunne man jo tage den øget blødningstendens. 


Svar #8
08. juni 2019 af Joha4642 (Slettet)

Mange tak igen :-)

Hvis jeg finder ud af at jeg har tid tilovers kan det være jeg læser videre på det her område, og kan være jeg vender tilbage hvis jeg er i tvivl om noget


Brugbart svar (0)

Svar #9
08. juni 2019 af Skaljeglavedinelektier

Du skal være mere end velkommen.

Held og lykke. 


Skriv et svar til: Opbygning og dannelse af kollagen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.