Fysik

Spændinger OSV

20. juni 2019 af ShadiaEl - Niveau: 9. klasse

Hejsa jeg skal op til tværfaglig eksamen (fysik/kemi, biologi & geografi) idag senere. Jeg skal skrive noget ned om spændinger, hvis i forstår mig. Altså volt, ampere osv. Jeg har lidt svært ved at finde de forskellige navne. Altså har glemt, hvad nogen af dem hedder. Håber I forstår, hvad jeg mener. Er der nogen af jer, som er søde at hjælpe mig?


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2019 af Eksperimentalfysikeren

Elektricitet:

Spændingsforskel betegnes U og måles i Volt (V)

Strømstyrke betegnes I og måles i Ampere (A)

Modstand betegnes R og måles i Ohm (Ω)

Effekt betegnes P og måles i Watt (W)

Energi betegnes E og måles i Joule (J) (Udtales djuul) og i kiloWatttimer (kWh)

Ohms lov: U = R*I. Eks: 2A i en modstand på 7Ω giver en spændingsforskel på 7Ω*2A=14V

Effektloven: P = U*I. Eks: En spændingsforskel på 6V og en strømstyrke på 3A giver en effekt på 6V*3A = 18W

Energi: E = P*t, hvor t er tiden. Eks: En effekt på 40W i 20s giver en energi på 40W*20s = 800J

Omregning: 1kWh = 1000W*60*60s = 3600000J=3,6MJ. Eks. Et varmelegeme på 1500W er tændt i 2 timer omsætter en energi på 1500W*2h=3000Wh = 3kWh = 3*3,6MJ = 10,8MJ


Skriv et svar til: Spændinger OSV

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.