Fysik

Forskel på solceller og solpaneler? VIGTIGT SKAL BRUGE SVAR HURTIGT

02. september 2019 af Ditbrugernavneroffenligt - Niveau: 9. klasse

Hvad er forskellen på solpaneler og solceller?

Er solpaneler og solfangere det samme?

Hvordan fungere solpaneler?


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. september 2019 af Moderatoren

Hvad har du problemer med, når du læser om de 2 ting og skal finde forskellen?


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. september 2019 af Eksperimentalfysikeren

En solcelle er en halvlederkomponent, der er i stand til at omdanne (sol)lys til elektrisk energi.

Et solpanel er en plade, der indeholder flere solceller.

Ensolfanger er en konstruktion, der omdanner sollys til varme, der oftest benyttes til opvarmning af vand, der kan være varmt brugsvand eller varmt vand i et centralvarme- eller fjernvarmeanlæg.

I solpanelet kan de enkelte solceller være paralleforbundne, så man kan tappe en stor strøm, eller serieforbundne, så man kan få en passende høj spænding. Den enkelte solcelle giver en spændigsforskel på groft regnet 1V, hvilket er ret lidt til de fleste anvendelser.

Solpaneler suppleres ofte med et elektrisk apparat, der kan omdanne den lave jævnspænding til 230V vekselspænding. Et sådant apparat kaldes en inverter.


Svar #3
02. september 2019 af Ditbrugernavneroffenligt

Har evt nogle billeder der kan hjælpe med at forklare hvordan solpanelerne præcis virker. Jeg var med min skole ude og se et varmeværk, der lige har fået et stort solpanel anlæg. Det er så det vi nu skal fremlægge, og jeg forstod ikke alt der blev sagt.


Svar #4
02. september 2019 af Ditbrugernavneroffenligt

Har du evt 


Brugbart svar (0)

Svar #5
02. september 2019 af Eksperimentalfysikeren

Du skriver i den anden tråd, at du har fundet tre forskellige forklaringer på forskellige hjemmesider. Kan du sennde henvisninger til siderne?

Jeg har set to forskellige beskrivelser af solpaneler. Ifølge den ene er et solpanel en plade, hvor der er monteret flere solceller. Ifølge den anden kan der derudover være tale om en pladeformet solfanger, der opsamler varme.

De to betegnelser, der ikke er tvivl om blandt fagfolk er solcelle, der genererer elektricitet, og solfanger, der giver varme. Dog må du regne med, at ikke alle skribenter kender forskel..


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. september 2019 af Eksperimentalfysikeren

#3 Jeg har ikke billeder, der kan bruges.

De solpaneler, du har set på varmeværket, er nok solfangere. De består af et lag glas, et lag isolerende luft, en meget flad sortmalet vandbeholder og et lag isolering. Lyset varmer den sorte flade op. Varmen har svært ved at komme ud gennem luftlaget, så man kan få en kraftig opvarmning af vandet i beholderen. Man pumper det varme vand over i en lagertank og pumper koldt vand ind i den flade beholder.

Man kan opbygge sådan en solfanger, hvis man kan få fat i  en tynd pladeradiator. Den maler man sort på den ene side, sætter en ramme uden om den og og en glasplade foran den. Man fylder vand i radiatoren og lægger konstruktionen i solen. Pas på! Vandt kan blive kogende!


Skriv et svar til: Forskel på solceller og solpaneler? VIGTIGT SKAL BRUGE SVAR HURTIGT

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.