Fysik

Hvordan dannes skyerne?

17. oktober kl. 16:36 af ukjyhtgrew - Niveau: C-niveau

????


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. oktober kl. 23:15 af Eksperimentalfysikeren

Varm fugtig luft afkøles. Kold luft kan ikke indeholde så meget vanddamp som varm luft. Når temperaturen kommer en bestemt grænse, der afhænger af, hvor megen vanddamp, der er i luften, begynder vanddampen at fortættes til vanddråber. Grænsetemperaturen kaldes luftens dugpunkt. Vanddråberne vil falde mod jorden. Hastigheden de falder med afhænger af størrelsen.

Ofte vil den varme luft stige til vejrs. Derved falder trykket, hvilket igen giver afkøling af luften. Vanddråberne vil falde ned i det varmere område og fordampe. Vanddampen bliver igen ført op i det kolde område, hvor den fortættes osv. Det bevirker, at udersiden af en en sky normalt er vandret.


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. oktober kl. 10:52 af chyvak

Dog skal nævnes, at luft ikke har nogen iboende egenskab til at indeholde vanddamp. Sådanne talemåder er - på samme måde som mættede dampe - misvisende og har nok rod i ufuldstændig forståelse for fysikken engang tilbage i historien. Vanddamp påvirkes praktisk talt ikke af sameksisterende ikke-kondenserede gasser. Et volumen luft vil ikke kunne indeholde mere eller mindre vanddamp i ligevægt end samme volumen vacuum. Der er gasser, som i høj grad påvirkes af andre gassers tilstedeværelse. Methan er et eksempel.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. oktober kl. 14:49 af Eksperimentalfysikeren

Man taler faktisk også om mættet vanddamp i forsøg, hvor der ikke er luft. Har man en beholder med en lille smule vand og ingen luft, vil der indstille sig en ligevægt mellem vnddamp og flydende vand. Varmes beholderen op, kan der ske det, at der ikke er tilstrækkeligt vand til at opretholde den flydende fase. I så fald siger man, at vanddampen ikke er mættet.

Det er rigtigt, at vanddamp i et forsøg i en lukket beholder, kun påvirkes i ringe grad af tilstedeværelsen af luft. Dog vil  en ændring af partialtrykke forplante sig hurtigere i en lufttom beholder end i en luftfyldt beholder på grund af sammenstød med luftmolekyler.

Ude i atmosfæren er der på grund af afstandene en vekselvirkning mellem luft og vanddamp. For det første kan vindhastighederne overskride diffusionshastigheden. For det andet vil der være varmeudveksling mellem vanddamp og luft.

Et eksempel: Vinden blæser hen over et fugtigt område, hvor den "fanger" den vanddamp, der stiger op fra jorden. Vinden når frem til en bjergkæde. Her tvinges den opad. Derved falder trykkket i luftmassen, som afkøles adiabatisk. Derved afkøles vanddampen også. Ved en bestemt højde er temperaturen faldet så meget, at trykket af vanddamp ved den temperaturer lavere end det tryk, som vanddampen aktuelt har. Derfor fortættes noget af vanddampen og bliver til vanddråber. Når de er blevet store nok, falder de ned som regn. Ved fortætningen afgiver vanddampen noget varme til luften udenom. Denne varme bevirker, at luften ikke afkøles så hurtigt ved stigende højde, som den ville, hvis den var tør. Når vinden har passeret bjærgkæden, stiger den ned på den anden side. Derved stiger trykket og luften opvarmes adiabatisk. På denne del af turen er det ikke noget vand, der fordamper, så temperaturstigningen er højere end faldet ved opstigningen. Derfor er vinden varmere nede ved jorden, og der er ikke så meget vanddamp med. Den form for vind kaldes en fønvind.

Lidt om relativ fugtighed.

Den fugtmængde, man kan måle i visse materialer, f.eks. træ, afhænger mere af den relative fugtighed i luften end af den absolutte fugtighed. Det har ikke noget at gøre med, hvor meget luft, der er, men hvor meget vanddamp der er i forhold til, hvor meget mættet vanddamp, der kunne være ved den givne temperatur.


Skriv et svar til: Hvordan dannes skyerne?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.