Fysik

Hjælp til fysik!!! Månens størrelse

19. oktober 2019 af Chrelleman - Niveau: B-niveau

Hejsa.

Jeg har virkelig brug for hjælp til denne opgave da jeg absolut ikke forstår hvad jeg skal gøre.

Specielt opgave a synes jeg er meget svær og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at beregne Månens størrelse ud fra de billede der er i opgaven

(OBS: opgavebeskrivelsen er vædhæftet som et skærmbillede!)

A: Ved at tegne en cirkel, der følger jordskyggens form (på et print af fotoet), kan du finde en omtrentlig værdi for Månens størrelse, idet Jordens diameter er 12750 km.


B: Sammenlign med en tabelværdi fx fra "DATABOG fysik kemi".


C: Hvorfor får man med denne metode en værdi, der er større end Månens virkelige diameter?

Håber på i vil give nogle gode råd.

Mvh.


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. oktober 2019 af Sveppalyf

a)

På fotoet kan man se en lille del af Jordens skygge der rammer Månen. Man tegner så den fulde cirkel op ved hjælp af fotoet. Det er så det som Jakob Strandberg har gjort på figuren til venstre. Du måler så diameteren på de to cirkler så du kan beregne hvor store de er i forhold til hinanden. Jeg får med en hurtig og upræcis måling på min computerskærm at Jord-cirklen er 6,0 cm og Måne-cirklen er 2,5 cm. Da vi får oplyst at Jordens diameter er 12750 km, må Månen have en diameter der er 2,5/6,0 så stor:

DMånen = 2,5 cm / 6,0 cm * 12750 km = 5313 km

b)

Jeg kan google mig til at Månen har diameteren 3474 km, altså noget mindre end vi beregnede i a).

c)

Fejlen ligger i at vi antog at den skygge der rammer Månen har samme størrelse som Jorden. I virkeligheden bliver skyggen fra Jorden mindre og mindre jo længere man kommer væk. Så ude i den afstand hvor Månen befinder sig, vil den være mindre end de 12750km som vi brugte i beregningen. Se illustration: https://www.thesun.co.uk/wp-content/uploads/2019/07/ECLIPSE-NASA.jpg?w=620


Svar #2
19. oktober 2019 af Chrelleman

Tusinde tak for svaret. Det var til stor hjælp.


Skriv et svar til: Hjælp til fysik!!! Månens størrelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.