Fysik

En opgave med transformerstation.

05. januar 2020 af jannick2018 - Niveau: Universitet/Videregående

Her der nogle der har et bud på et løsningsforslag til opgave 2.1, 2.2, 2,3

Vedhæftet fil: uploade 2.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. januar 2020 af chyvak

Det er for lang tid siden jeg har rørtved stærkstrømsteknik til at jeg husker færdige udtryk. Jeg kan højst give et par generelle vink. Du bør i øvrigt også altid forklare betydningen af symboler - det er ikke altid samme betegnelser anvendes. Jeg går ud fra, de størrelser, der nævnes, i rækkefølge er: mærkeeffekten, viklingsfasespændingerne på hhv. høj- og lavspændingssiden, den procentuelle kortslutningsspænding, belastningstabene samt tomgangstabene.

Impedansen samt dens resistive og reaktive bestanddele kan beregnes udfra mærkeeffekt,den procentuelle kortslutningsspænding og fasespændingen. Resultaterne overføres til sekundærsiden via skalering med kvadratet på forholdet mellem fasespændingerne på lav- og højspændingssiden.

Med hensyn til parallelkobling skal viklingerne have samme indbyrdes fasebeliggenhed,eller - som i dette tilfælde - Dyn5 og Dyn 11 kan sammenkobles hvis den ene transformer sammenkobles med omvendt fasefølje (der er 180 grader mellem klokken 11 og 5). Dernæst skal omsætningsforholdet være tilnærmelsesvist ens. Er der for stor forskel vil der opstå en cirkulerende og hovedsageligt reaktiv strøm mellem transformatorerne. Endelig skal kortslutningsimpedanserne være tilnærmelsesvis ens. De bør ikke afvige mere end 10% fra hinanden så vidt jeg husker.


Skriv et svar til: En opgave med transformerstation.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.