Fysik

Hvor samler æg sig i kogende vand?

12. februar 2021 af Emils123 - Niveau: Universitet/Videregående
Ja, ikke en skoleopgave, men en af livets helt store spørgsmål. Hvorfor samler æg sig i kogende vand?
Er sikker på Google har svaret, men lige meget hvad jeg prøver at søge kommer der blot madopskrifter op.

Min teori, som kun er tænkt i mit hoved er, at det er grundet tyngdekraften. Altså æggene har hver i sær deres eget meget svage tyngdefelt, hvilket kombineret med æggenes vægtløse miljø og bevægelse i form af det kogende vand samler dem.

Har ingen ide om det kan passe. Lyder lidt absurd i mit hoved, men det er den eneste forklaring jeg kam komme på.

Nogen bud eller kloge hoveder som kan afklare det?

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. februar 2021 af Sveppalyf

Jeg tror ikke tyngdekraften er stærk nok til at have nogen betydning i denne sammenhæng.

Plejer det ikke at være sådan at æggene bliver tiltrukket af et bestemt punkt i bunden af gryden hvor temperaturen er højest? Altså dér hvor vandet først begynder at boble? Hvis dette ellers er rigtigt observeret, så tror jeg fænomenet skal forklares med aero-/hydrodynamik: Hvis der er et punkt i bunden af gryden hvor temperaturen er højere, så vil der være en opadgående strøm af vand fra dette punkt (fordi det varme vand er lettere end det omkringliggende, lidt koldere vand). Æggene vil så blive suget ind mod dette punkt, i stil med det forsøg hvor man balancerer en bordtennisbold over en hårtørrer.

Det er den historie med at trykket er lavere på den side af bolden hvor lufthastigheden er størst, ergo bliver den presset ind mod midten af luftstrålen.

Nogen med et bedre bud?


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. februar 2021 af Soeffi

#1. Det kommer an på hvordan gryden opvarmes. Hvis den opvarmes mest på midten, så: ja! Hvis den opvames langs bundens rand (som gasblus), så: nej!


Svar #3
12. februar 2021 af Emils123

Tror du har fat i noget der Sveppalyf.

Prøvede lige igen med den største gryde jeg kunne finde med 4 Mellem-små æg. Under kogetiden observerede jeg, at ved en “aggressiv” (høj temp) ville æggene helst samles to og to umiddelbart tiltrukket af hotspots hvor boblerne opstod imellem dem. Hotspottet var aldrig i midten af gryden, men har også induktionskogeplader.

Ved lavere temperatur var både boblerne og tiltrækningen markant mindre. Det spøjse har var, at i stedet for at samle sig to og to, samledes 3 af dem sig et sted og det sidste æg liggende for sig selv. Ægget som lå for sig selv lå hele tiden omkring samme sted, og hver gang vandet kom op og koge (har induktionsplader så går lidt over/under 100c) placerede ægget sig konsekvent i midten af boblerne, således de gik rundt om ægget, lidt ligesom billedet du har sat ind.
Lidt senere var kun to af ægge samlet, mens to æg nu lå for sig selv oven på hver deres hotspot.

Tak!

Edit: soeffi, forekommer der en anden placering af æg med gas komfur? Har aldrig haft et, men tænker at der stadig vil være hotspots i en flamme.

Brugbart svar (0)

Svar #4
12. februar 2021 af ringstedLC


Skriv et svar til: Hvor samler æg sig i kogende vand?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.