Matematik

Kritiske værdier under sandsynlighedsregning

23. marts 2021 af Sofia2021 - Niveau: B-niveau

Kære alle. 

Jeg har brug for hjælp til opgave b, da jeg har svært ved at forstå hvad der menes. 

Et foto viser nogle skæve 6-sidede terninger med tallene 1,2,3,4,5 og 6. Den stokastiske variabel X betegner antallet af enere i n=600 kast med en skæv terning. Det antages, at sandsynligheden for at få en ener er p=1/6

b) Jeg skal bestemme det kritiske område for en test hvor de skæve terninger bliver afprøvet af 2 personer, som er skætiske overfor, at de er skæve. Jeg får afvide et en af terningerne bliver kastet 600 gange, med henblik på at undersøge hvormange enere der opnås. Personerne vil udføre en dobbeltsidet test på signifikansniveau med 5% af nulhypotesen. Sandsynligheden for at få en ener er 1/6. 

I facitlisten står der om jeg har fået den kritiske mængde til at være k=(0,1,2...81) og (119,120,121...600)

Jeg vedhæfter et billede af opgavebeskrivelsen for et bedre overblik.


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. marts 2021 af peter lind


Brugbart svar (0)

Svar #2
23. marts 2021 af peter lind

se formel 158 side 29 i din formelsmling


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. marts 2021 af AMelev

Basishændelse = Ener.    p = P(Ener)
Nulhypotese H0: p = 1/6
Alternativ hypotese: p ≠ 30%

Stikprøve: n = 600
X = antal enere, X ~ b(600,1/6) under H0
Testet er dobbeltsidet, da såvel små som store testresultater er kritiske for hypotesen. Signifikansniveauet deles derfor med 2½% til hver side.
Bestem den venstre kritiske værdi kv som den største k-værdi, hvor P(X ≤ k) ≤ 2½%
Bestem den højre kritiske værdi kh som den mindste k-værdi, hvor P(X ≥ k) ≤ 2½%
Det kritiske område er så {0,1,.....,kv}∪{ kh,....., 600}

Hvis testresultatet 79 ligger i det kritiske område, forkastes hypotesen, ellers accepteres den.

Du kan prøve dig frem eller bruge Excel.
?=BINOMIAL.INV(600;1/6;2.5%) og =BINOMIAL.INV(600;1/6;97.5%) giver dig (vist nok - tjek) hhv. mindste og største værdi i acceptmængden.


Svar #4
24. marts 2021 af Sofia2021

Tusinde tak for dit grundige og hjælpsomme svar, AMelev. Jeg har nu fundet ud af det, og lavet opgaven. Jeg havde ikke fået lavet opgaven uden dit svar. 


Skriv et svar til: Kritiske værdier under sandsynlighedsregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.