Fysik

Elektromotorisk kraft

18. maj 2022 af rycdi - Niveau: B-niveau

Hej,

Hvad siger den elektromotoriske kraft? er der en sammenhæng mellem det og Ohms to love?

Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. maj 2022 af Eksperimentalfysikeren

Ja, det er der. Ohm opdagede, at der er en indre modstand i en spændingskilde, og at spændingsforskellen, U, over en modstand er proportional med strømstyrken. Proportionalitetskonstanten betegner vi R og omtaler som modstandsværdien. Han fandt altså, at U = RI.

Den indre modstand i spændingskilden viser sig ved, at polspændingen U afhænger af strømstyrken I ved ligningen U = E-RindreI, hvor E er polspændingen, når strømstyrken er nul. Denne spændingsforskel kaldes den elektromotoriske kraft.

Ohms første forsøg med datidens batterier, Voltasøjler, gav ham en mistanke om problemet med den indre modstand. HVis han koblede to i serie fik han jo den dobbelte elektromotoriske kraft, men strømstyrken var næsten uændret. Han gik over til at benytte termoelementer som spændingskilder. Det reducerede den indre modstand kraftigt og desuden kunne han måle på de metaltråde, der indgik i termoelementerne og derved få dem med i beregningerne.


Svar #2
18. maj 2022 af rycdi

Hej, mange tak for svaret.

Hvad er det en resistor bruges til et elektrisk kredsløb? Jeg forstår ikke hvorfor der nu er en indre og ydre modstand


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. maj 2022 af Eksperimentalfysikeren

Der findes mange ting, der optræder som resistor i elektriske kredsløb. Varmelegemet i en elkedel er en resistor. En glødelampe er en resistor. Ledningen fra spændingskilden til forbrugeren er en resistor.

Hvis man har en glødelampe, man gerne vil have til at lyse svagere, kan man sætte en resistor i serie med lampen.

Man skal vælge sin spændingskilde, så den indre modstand ikke bevirker, at man ikke kan få strøm nok. Har man f.eks. en spændingskilde på 6V og en indre modstand på 6Ω, kan man højst få en strømstyrke på 1A, og kun, hvis man kan acceptere en spændingsforskel på 0V.


Skriv et svar til: Elektromotorisk kraft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.