Dansk

Hvad betyder "stiger proportionalt"

10. oktober 2022 af Lara45 - Niveau: A-niveau

Hej, 

Jeg sidder og prøver at forstå graffen på vedhæftede billede. 

Der står: 

Inulin udskilles ved filtration og undergår hverken absorption eller sekretion, hvorfor udskillelseshastigheden stiger proportionalt med plasmakoncentrationen

Denne sætning forstår jeg ikke. Er der nogle, der kan forklare det?

På forhånd mange tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. oktober 2022 af SuneChr

Tråden er vistnok bragt i et forkert fagrum, - men lige meget.
Proportionalitet betyder, at når udskillelseshastigheden bliver n gange så stor, bliver plasmakoncentrationen også n gange så stor. Det kaldes i øvrigt "ligefrem proportionalitet".


Svar #2
10. oktober 2022 af Lara45

#1 Jeg var i tvivl om hvilket forum jeg skulle stille spørgsmålet i.. Sorry og tusind tak for svar. Proportionalitet giver mening nu, men det jeg så ikke forstår, hvorfor er linjen en ret linje? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. oktober 2022 af SuneChr

Ligefrem proportionalitet, y = ax  afbildes som en ret linje i et normalt koordinatsystem.
Omvendt proportionalitet, hvor  x·y = konstant, afbildes som en hyperbel.
Den stiplede kurve kunne ligne en sådan, men ikke helt, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder
ved det afbildede.


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. oktober 2022 af Stygotius

Hvis noget stiger proportionalt med noget andet, vokser det i samme grad som dette "andet" gør.

P.S.  "men det jeg så ikke forstår, er at linien ikke er en ret linie? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. oktober 2022 af kravlundis

#4

Hvis du skulle være interesseret, så udgik stavemåden "linie" fra Retskrivningsordbogen i 2001 - fra da af er "linje" den eneste rigtige. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. oktober 2022 af SuneChr

# 4   sidste linje:
Normalt er en linje ret, så det skulle være overflødigt at kalde linjen for en ret linje. I visse situationer betragter man stykvise linjer, som hænger sammen, er kontinuerte, men ikke har samme hældning.
Man hører også lejlighedsvis "en rund cirkel", chaufføren "bakkede tilbage", bilen "passerede forbi". 


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. oktober 2022 af Stygotius

ad # 5

"kravlundis" har fuldkomment ret. Jeg har  sovet i timen.

Det som Sune Chr. nævner i # 6, kalder man for tautologier eller pleonasmer, dvs. for fyldige udtryk, -i daglig tale "dobbeltkonfekl". Han har dog ikke ret; man kan godt tale om  en krum  linje


Skriv et svar til: Hvad betyder "stiger proportionalt"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.