Dansk

Hvad betyder ildstænk?

29. oktober 2022 af lauhan (Slettet) - Niveau: A-niveau

Ved i hvad dette betyder: 

“Et heftigt Ildstænk mod det haarde Blaa”

Tusind tak for hjælpen på forhånd


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. oktober 2022 af ringstedLC

Et stænk af ild. Måske en speciel solop- eller nedgang på en "hård blå" himmel.


Svar #2
29. oktober 2022 af lauhan (Slettet)

vil din beskrivelse give mening ift. dette digt?

Et heftigt Ildstænk mod det haarde Blaa
staar Middagssolen hed i strittende Straalen.
Den tørre Muldbrink1 er saa pulvergraa,
Insekter summer over Agerkaalen.
5 Den stille Dag sig strækker vidt og højt.
Omkring mig Myg og Sommerfugle svirrer.
Fra Luft og Løv der pibler klare Fløjt.
I glarfin2 Dis de fjerne Flader dirrer.
– –
I Søens blanke, afmagtstunge Vand
10 staar Fisken stiv og dum fra Gab til Hale.
Nu slog den Snuden mod den bratte Strand
og nøs og dasked hen i Dybets Dale.
Der ligger den paa Bund i Søen klar,
og fra dens Snude gaar tilvejrs en Boble:
15 den stirrer op mod Overfladens Glar,
hvor Solen gynger som en ildgul Gople.
– –
En Bondepige sidder i en Grøft –
med korte Særkeærmer3, nøgne Arme.
Man ser det øverste af Barmens Kløft –
20 der ligger Draaber, Sol og Kødets Varme. – –
Det er saa varmt og godt ved Muld og Strand.
Det er en Sommerdag i Danmarks Land.


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. oktober 2022 af kravlundis

"lauhan" - det er også meningen, at du selv skal lave en del af din opgave. Dette er, hvad, 4. gang du spørger om hjælp til det dersens digt i dag. 

Du fik rigelig hjælp af Stygotius i en tidligere tråd - prøv at brug noget af den information, til selv at argumentere for, hvordan ringstedLC's beskrivelse passer ind med resten af digtet. 

Hint: Det gør den, til en vis grad...


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. oktober 2022 af Stygotius

"ift." betyder "i forhold til" . Det bruges når man ser noget i forhold til noget andet. Der skal altså være tale om et eller andet forhold

Det kan ikke bare bruges i stedet for alle mulige og umulige, tilfældige andre forholdsord. Man er nødt til at vælge det rigtige udtryk og det der giver mening.

I dit tilfælde kunne du have brugt "for" eller måske  "i". Det er langt fra at et langt udtryk altid er "finere" eller "smartere" end et kort. 

Et ildstænk er det billede man  har når man ser nogle gløder blive stænket -ligesom sprøjtet ud i mørket.


Skriv et svar til: Hvad betyder ildstænk?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.