Fysik

Aktive komponenter i elektriske kredsløb

04. maj 2023 af pleasehjælp123 - Niveau: A-niveau

Ja, hvad er det for noget? Jeg har søgt efter det på nettet og kunne ikke rigtigt finde noget der gav mening.

Derudover vil jeg også vide om man så har passive komponenter i et kredsløb, i så fald, hvad dækker det så?


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. maj 2023 af MandenMedMangeHatte

En hurtig googlesøgning siger, at aktive komponenter er komponenter der kræver en ekstern forsyning for at "virke".

Eksempler på aktive komponenter er: Transistorer (både BJT og MOSFETs), operationsforstærkere, instrumenteringsforstærkere, og diverse andre integrerede kredse (ICs).

Passive komponenter behøver ingen ekstern forsyning for at "virke" i et kredsløb.

Eksempler på passive komponenter er: Modstande, kondensatorer, spoler, dioder, thermistorer, osv...

Her er et link til en operationsforstærker, https://www.ti.com/lit/ds/symlink/opa4137.pdf?ts=1683206426310&ref_url=https%253A%252F%252Fwww.google.com%252F

Pin 4 og pin 8 på OPA2137 (V- og V+) er henholdsvis den negative spændingsforsyning og den positive spændingsforsyning (begge eksterne).


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. maj 2023 af Eksperimentalfysikeren

Komponenter som transistorer og radiorør er aktive komponenter, mens modstande kondensatorer og spoler er passive komponenter.  Der findes flere i begge grupper.

I kredsløb, der udelukkende indeholder passive komponenter, kan man gennemregne spændinger og strømme med lineære ligninger og differentialligninger. Hver af komponenterne kan for en fast frekvens beskrives ved en ligning: u = Z*i, hvor man benytter komplekse tal.

En aktiv komponent kan omdanne jævnspænding og jævnstrøm til vekselspænding og vekselstrøm. Det udnyttes i forstærkere.


Skriv et svar til: Aktive komponenter i elektriske kredsløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.