Fysik

Energikvalitet af termisk energi

06. juni kl. 12:56 af upontheabyss - Niveau: C-niveau

Hej

Hvorfor har termisk energi med lav temperatur en mindre energikvalitet end termisk energi med høj temperatur?

Desuden, jeg har haft om kraftværk, og der står i min bog "Betingelsen for at kølevandet kan passere gennem turbinen er, at damptrykket på turbinens udgangsside er lavere end på indgangssiden". Men kølevandet passerer vel ikke turbinen? Passerer den ikke kondensatoren?


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni kl. 13:17 af Eksperimentalfysikeren

Kølevandet skulle helst ikke passere turbinen. Hvis det gør det, er der noget helt galt. Der menes nok, at det er dampen, der passerer turbinen. Kølevandet benyttes til at kle kondensatoren ned.


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. juni kl. 13:52 af Martin2Holte

Årsagen til at termisk energi med lav temperatur har en mindre energikvalitet end termisk energi med høj temperatur er Carnot-effektiviteten, som beskriver den maksimale teoretiske effektivitet for en varme-til-arbejde omdannelse i en Carnot-motor. Et kraftværk er ikke helt så effektivt som den teoretiske carnot motor, så denne formel angiver en øvre grænse for effektiviteten:

η=1−Tc/Th 

hvor Tc er temperaturen af koldsiden (synken) og Th er temperaturen af varmesiden (kilden). Når Th er lav, bliver Tc/Th tæt på 1, hvilket gør η meget lille. Derfor har termisk energi ved lavere temperaturer mindre potentiale til at omdannes til arbejde.


Skriv et svar til: Energikvalitet af termisk energi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.