Hvad kan man bruge en matematisk ulighed til?

Det kunne være formlen:

som approksimerer resistiviteten ved temperaturen T₁

hvis α og resitiviteten ved temperaturen T₀, ρ₀, kendes.

I så fald er det muligt at uligheden er en begrænsning for, hvor stor temperaturforskel mellem T₁ og T₀, som approksimationen er gyldig for.

Hej igen. Jeg føler mig lidt misforstået i forhold til svar #1. Godtnok er det rigtigt forstået at jeg ønsker at kunne bestemme α(Temperatur koefficienten), men problemet er at jeg kun har følgende.

Jeg kender følgende:

To er starttemperaturen. I mit tilfælde er den sat til 20 graders celcius. De 20 graders Celcius skal muligvis omregnes til Kelvin. I såfald er det 273 K + 20 K = 293 K.

ρ_o er resistiviteten ved starttemperaturen dvs. 20 grader celcius. 

Derudover har jeg sagt at temperaturforskellen mellem T₁-T_o=ΔT er lig med 1.

Husk at jeg ikke kender hverken ρ(T) eller α.

Dermed har jeg følgende

Er der nogen som kan forklare mig hvor jeg står henne i forhold til det som er mit mål nemlig at finde α(Temperatur koefficienten)? Kan jeg i det hele taget bruge denne ulighed til noget? Skal jeg gribe tingene an på en anden måde?

Hvis du kender metallets materiale, så må resistiviteten ved en given temeperatur, eller koefficienten, kunne slås op i en tabel.

At kalde det for "start"temperatur får det til at lyde lidt som om at det er tidsafhængigt, hvilket ikke er tilfældet.

Du har tre forskellige temperaturer, T, T₁ og T₀. Hvad er det for temperaturer?

Hvor kommer ulighedstegnet i    fra?

Hvis man googler temperature coefficient og ser hvad der står under wikipedia.

Så står der bl.a. at såfremt temperatur koefficienten ikke variere alt for meget i takt med ændringer i temperaturen samt at α*ΔT<<1. Så kan man lave en lineær approximering til at estimere R(T). 

Jeg har vel så bare tænkt at man kunne sætte lighedstegn mellem R(T) = ρ(T). Hvad angår ligningen for ρ(T), så har jeg fundet ligeledes fundet den på nettet og i en textbook. Jeg har så godt nok selv taget hele udtrykket for ρ(T) og indført et mindre end et tegn. Jeg ved ikke om man i det hele taget kan gøre sådan noget.

Hvad angår temperaturerne så kan det meget vel være at jeg ligeså har misforstået noget. Nu hvor at jeg tænker over det så må T₀ være lig med omgivelsernes temperatur. Altså hvis omgivelserne til et stykke metal har en given temperatur, lad os sige 20 grader, så antager jeg at det pågældende metalstykke vil have samme temperatur nemlig 20 grader. 

Men hvad T er kan jeg godt blive lidt i tvivl om. Jeg tror måske nok at jeg havde en forestilling om at såfremt man holdt alle parametrene som har betydning for modstanden konstant. Så ville temperaturen i en modstand bare stige og stige i takt med tiden. Men dette er måske ikke tilfældet eller hvad? Skal det forstås således at modstanden kun afhænger af dimensioneringen af metalemnet, resistiviteten(stofkonstant) og omgivelsernes temperatur? 

Den første ulighed, du har, er ikke gyldig. Du har på venstre side en størrelse med enheden Ωm, mens venstresiden ikke har enhed,

Du må sætte dig ind i, hvad de forskellige størrelser står for. Ellers kan du ikke finde en løsning.