Dansk
Farvel Stygotius - tak for alt
Svar #1
10. juli 2024 af Justitia
Stygotius' profil blev slettet pga. en strid med Moderatoren.
#sladder
Svar #2
10. juli 2024 af MandenMedMangeHatte
Det er trist at det skulle ende sådan. Men det var nok også uundgåeligt. Vi kan ikke komme udenom at Stygotius til tider var en narrøv og at han i en del af hans indlæg var temmelig grov over for andre brugere og moderatoren. Til brugere som laver oplæg som "oversæt lige de her 10 tyske sætninger til dansk for mig , på forhånd tak" synes jeg hans adfærd var særdeles passende - det her er ikke (burde i hvert fald ikke være det) en gratis lektielavningsside. Af og til må man dog også indrømme at han gik for langt.
Men det er stadigvæk ærgerligt. Justitia, du kan hjælpe brugere med dansk og erhversvret forsikringsret (når du nu har tid og lyst), men hvem skal hjælpe brugerne med deres tyskspørgsmål? Den eneste jeg kan komme i tanke om er Rakijovic, men hans tilstedeværelse her på siden er meget flygtig.
Svar #3
10. juli 2024 af SuneChr
Jeg har læst og lært meget ved Stygotius' indlæg. Det er første-klasses saglige indlæg, som jeg vil savne.
En narrøv er upassende i indlægget ovenfor. Bruger man en beskidt karakteristik om andre, bliver man
ikke selv respekteret.
Svar #4
11. juli 2024 af MandenMedMangeHatte
Sune, kom nu ind i kampen og kald en spade for en spade. Helt ærligt.
Svar #5
11. juli 2024 af SuneChr
Med den indstilling, formodentlig inspireret af de sociale medier, kommer vi ikke videre i kampen mod
tonen og adfærden samme steds. Så vidt jeg husker Stygotius' indlæg, forulemper Stygotius ikke
personen, men den måde personen håndterer en sag. Der er en forskel. Man kan svine folks adfærd til,
men man skal ikke svine personen til.
Svar #6
11. juli 2024 af MandenMedMangeHatte
Sune, det du skriver i #5 er jo direkte løgn. Du er selv engang blevet så stødt af Stygotius opførsel at du forlod en tråd lige her: https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1194506
I tråden jeg har linket til kommer Stygotius med udtalelsen: " Hvad Fanden bilder denne "Emiloss" sig ind at aflevere et flabet svar her ?????
........navnlig i betragtnng af at han skriver et "dansk" som en chimpanse kunne gøre bedre."
Her kritiserer han (meget groft) en anden brugers manglende færdigheder i danskfaget. Faktisk nedgør han brugerens intelligens og det er i min optik nøjagtigt det samme som at svine brugeren til. I dette tilfælde havde brugeren (ligesom i mange andre tilfælde) fortjent den hårde opsang, så jeg har intet problem med det.
Men lad os ikke hænge os i hvad Stygotius har gjort i fortiden. Det er trist at han er væk, men jeg håber at han laver en ny profil og på et tidspunkt dukker op igen.
Svar #7
22. juli 2024 af Nakskov123
Kære alle
Jeg var en nær ven af "Stygotius". Jeg har efterfølgende læst nogle af hans kommentarer her på portalen og vil indrømme, at det kan have virket hårdt i nogle tilfælde. Jeg har samtidig brug for at sige, at det var en helt anden person i virkeligheden. Det var det mest hjælpsomme (og rare) menneske, der brugte enormt mange timer af sin tid på at hjælpe andre gratis, herunder mig selv, og lære fra sig. Det ærger mig, at I ikke kendte ham sådan. Der var tale om en enormt stor begavelse inden for særligt sprog, hvilket mange af jer nok har opdaget. Et naturtalent, lidt ligesom Rasmus Rask, uden at overdrive. Det ærger mig, at han aldrig selv skrev bøger om sprog. Jeg har imidlertid gennem årene haft det privilegie af at tilbringe mange timer med ham og modtaget privatundervisning. På et tidspunkt vil jeg samle al hans viden om især dansk sprog og få det udgivet som et kompendie eller lign. Jeg tror, at det vil kunne hjælpe mange. Trods de forskellige kommentarer mv., håber og tror jeg, at mange har fået glæde af hans astore viden her på portalen.
Svar #8
22. juli 2024 af SuneChr
Er lidt i tvivl om Stygotius er afgået ved døden, eller om profilen er slettet af Moderator p.g.a. en strid
(se # 1) .
Jeg kender alene Stygotius ved indlæg her og ville sikkert have delt synspunkterne i # 7.
Var Stygotius i øvrigt ikke i en årrække lektor ved Nakskov Gymnasium, - og at I indgik Jeres bekendtskab
samme sted? Din profil synes at kunne have en association til købstaden Nakskov.
Svar #9
22. juli 2024 af Nakskov123
Jeg ved ikke, om hans profil blev slettet, men det lyder sådan ud fra en tidligere kommentar. Men ja, desværre gik han bort for ca. en måned siden. Det er et stort videnstab og tab af en god ven. Jo, han boede tæt på Nakskov i ca. 10 år, hvor han havde forskellige stillinger, og hvor jeg også selv er fra og lærte ham at kende. Han har lært mig (og mange andre) utroligt mange ting -ikke kun om sprog, men også om kunst, kultur, historie osv. Det var et meget godt menneske med indhold og med et utroligt talent for sprog. Jeg vil altid huske ham og være evigt taknemmelig.
Skriv et svar til: Farvel Stygotius - tak for alt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
