Matematik
differentialkvotienten og kæde regel
gør rede for begrebet differentiabilitet. bevis kædereglen. benyt denne til at bestemme differentialkvotienten for logaritmefunktioner, eksponentielfunktioner og potens funktioner ved hjælp af omvendte funktioner
Svar #1
20. august 2024 af Amatøren
Hej Mullah Samir
Det var mange spørgsmål på en gang. Kan du eventuelt specificere hvad du har fundet frem til og hvor præcis du støder på problemer?
Svar #2
20. august 2024 af MullahSamir
Svar #3
20. august 2024 af Amatøren
Hej igen,
Jeg er faktisk lidt i tvivl hvad der menes med den sidste sætning. Har du måske i stedet mulighed for at vehæfte selve spørgsmålet (f.eks som et bilag)?
Svar #4
20. august 2024 af MullahSamir
Svar #5
20. august 2024 af Amatøren
Hvis du blot har citeret det som din lærer har givet jer, har din lærer vist haft lidt for travlt.
Der er ikke noget der hedder eksponentielfunktioner, så det er ikke til at vide om der menes eksponentielle funktioner eller eksponentialfunktioner.
Jeg kan dertil ikke se hvad vi skal skal bruge kædereglen og omvendte funktioner til, når vi skal bestemme differentialkvotienten for en potensfunktion.
Det er muligt at vise (ex)' = ex og at (ln(x))' = 1/x (= x-1).
Det vil dog ikke give mening at vise (xn)' = nxn-1 (hvor n er et naturligt tal), medmindre at I har hørt/haft om induktionsbeviser. Her ville jeg i stedet vælge at vise at (x2)' = 2x.
Du skal i al fald ikke være ked af at du ikke forstår spørgsmålet for det er ikke formuleret tilstækkeligt :)
Svar #6
20. august 2024 af MullahSamir
jeg har lige spurgt ham og han mener eksponentialfunktioner. han sagde dog også at jeg kan bare nøjes med at bestemme de 2 andre og glemme potensfunktion
Svar #7
20. august 2024 af Amatøren
Okay, nu er jeg med.
Ved eksponentialfunktionen menes der altid ex. Ved eksponentialfunktioner menes der funktioner på formen ax (a > 0) og ved ekponentielle funktioner menes der funktioner på formen b·ax (a, b > 0).
Vi antager at udsagnet (ex)' = ex, er sandt.
Heraf vil vi vise at (ax)' = axln(a), a > 0 (*).
Bevis for (*):
Da eln(x) := x (eksponentialfunktionen og logaritmefunktionen er hinandens omvendte funktioner), så får vi at ax = (eln(a))x = e((ln(a))x) (vi bruger potensregnereglen der "siger" at vi må gange eksponenterne).
Altså fås at:
(ax)' = (e((ln(a))x))' = e((ln(a))x)·((ln(a))x)' = e((ln(a))x)·ln(a)·1 = e((ln(a))x)·ln(a).
kædereglen
(Da vi differentierer med hensyn til x er udtrykket ln(a) blot en konstant der er ganget på den variable, x)
Idet vi allerede har argumenteret for at ax = e((ln(a))x), så fås at:
(ax)' = e((ln(a))x)·ln(a) = ax·ln(a) (a > 0).
Giver beviset mening så langt, eller har du spørgsmål til noget af det?
Svar #8
20. august 2024 af MullahSamir
Jeg faktisk helt lost hvis du måske ku forklare step by step og hvorfor tingene er som de er
Svar #9
20. august 2024 af Amatøren
Jeg vil gerne, så vidt det er muligt på skrift, forsøge at forklare det mere dybdegående.
Giver det mening hvorfor at eln(x) := x, er defineret sådan? Eller er det når vi bruger kædereglen at det ikke giver mening/skal uddybes?
Svar #11
20. august 2024 af MullahSamir
er det her korrekt? og udfylder den opgaven?
Svar #12
20. august 2024 af Amatøren
#10
Angående eln(x) := x.
Vi lader fº-1 betegne den omvendte (inverse) funktion til f.
Svar #13
20. august 2024 af MullahSamir
det giver mening, men er den her fra chatgpt korrekt? og den tidligere vil den så være forkert eller?
Svar #14
20. august 2024 af Amatøren
#11
Aritmetikken i det er korrekt.
Formuleringen "brug grænseværdien" er lidt tåget. Vi undersøger hvad der sker når h → 0. Hvis grænseværdien c (vi kunne også bruge k) eksisterer (dvs. hvis brøken nærmer sig netop ét entydigt tal) når h → 0 så er c = f '(x0).
Svar #15
20. august 2024 af MullahSamir
så hvis jeg bruger den metode så vil jeg udfylde opgave beskrivelsen?
Svar #16
20. august 2024 af Amatøren
#15
Den udfylder så og sige opgaven lige så godt. Det kræves da blot at du kan argumentere for, hvorfor brøken har grænseværdien ln(a) i grænsestillingen. Det kræver dog ligeledes at du kan redegøre for matematikken i det (ren afskrift giver ingen point).
NB: brug x0 i stedet for x når du bruger tretrinsmetoden.
x bruges som variabel, mens x0 bruges om en specifik x-værdi.
Svar #18
20. august 2024 af Amatøren
#17
Jeg vil meget gerne forsøge at forklare hvordan det hænger sammen, men forklaringen er ikke helt simpel/intuiativ og derfor mere tidskrævende.
Jeg er desværre knap på tid i øjeblikket, men jeg skal nok vende tilbage med en forklaring :)
Svar #19
20. august 2024 af Amatøren
#17
Normalt når man undersøger grænseværdier kan man bruge forskellige "tricks" som f.eks at dividere brøken igennem med leddet af den den højst forekommende potens, i både tæller og nævner ..osv.
Jeg har prøvet at kigge på det nu, og jeg synes bestemt ikke at grænseværdien er særlig intuitiv. Så vidt jeg kan se vil vi skulle argumentere for at grænseværdien ser ud som den gør, ved at bruge den samme definition som i #7, nemlig at ax = e((ln(a))x) (det kan godt være at der er en mere simpel måde at gøre det på, som jeg ikke er bekendt med endnu). For mig at se kommer det derfor til at virke en smule redundant.
Har din lærer bedt jer om, at I speifikt skal vise det ved tretrinsmetoden -og at I altså ikke må vise det ved at bruge antagelsen at
(ex)' = ex (som vist #7)?
