Almen studieforberedelse (AT)

AT EKSAMEN DNA register

20. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet) - Niveau: A-niveau

 Hej,

Jeg skal op i AT på mandag, og er meget i tvivl om stort set alt.

Jeg har som sagt om DNA register i biologi og engelsk og min problemformulering lyder således: 

Hvorfor er et landsdækkende DNA register endnu ikke blevet indført i England? Og hvad kan konsekvenserne være hvis dette skete?

Jeg har en idé om at det havde været lettere at skrive i biologi samf, men det er for sent nu jo :)

Men mit spørgsmål er hvad man sådan set skal sige til eksamen? Jeg er også i tvivl om brugen af metoder og foreskellen mellem en teori og en metode :s

Har i evt nogle gode links hvor jeg kan finde svar ? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
20. maj 2011 af Lollermus (Slettet)

Hej,

Jeg har også om DNA sekventering og overvågning via dette, dog i biologi og historie og skal sjovt nok også op mandag. Jeg er også en del i tvivl om hvad jeg skal gøre, men tænker at jeg vil tage udgangspunkt i de biologiske metoder man bruger for at sekventere et genom og derefter fortælle om den analyse jeg har lavet af de kilder jeg har. Det er primært lovgivning i forhold til brug af dette DNA register som bliver mere og mere aktuelt.
Så jeg vil prøve at få det til at virke som om de to fags metoder 'hænger' sammen, så de undersøger noget sammen.

jeg har fundet en meget god side med metode i biologi: http://www.skivegym.dk/Files/Billeder/Fag/Faellesfag/Almen%20studieforberedelse/VIdenskabsteori/Naturvidenskabelig_metode_biologi.pdf
Men som mere konkrete metoder i biologi har jeg DNA sekventering, DNA opformering ved PCR og DNA sekventering ved DNA-chips.

ved godt det nok ikke er til den helt store hjælp :)


Svar #2
20. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet)

Mange tak :)

Men er det metoder ? Altså DNA sekventering, DNA opformering ? Inddrager du også det Centrale dogme?

Og har du tænkt dig at forklare hvad disse ting er ? 

Jeg er meget i tvivl om hvor meget metode man skal sige og hvor meget f.eks. om ens delkonklusioner ? 


Brugbart svar (2)

Svar #3
20. maj 2011 af Lollermus (Slettet)

Jeg mener selv at det er de metoder man bruger i biologi. Det er jo direkte dem man bruger til at sekventere DNA. Jeg har fået at vide, at man hellere skal fokusere præcis på de metoder man selv har brugt i stedet for at blive alt for abstrakt og kun sidde og snakke om 'den naturvidenskabelige metode'.

Tror ikke direkte jeg forklarer hvordan et protein dannes, hvis det er det du mener. Men det kommer vel lidt frem at jeg kender til det, hvis jeg forklarer de nævnte metoder.

Jeg forklarer dem nok ikke i detaljer, med mindre de spørger.

Er også i tvivl med forholdet mellem metode og 'fakta', men tror jeg vil prøve at vise hvordan metoderne er kommet frem til delkonklusionerne. Altså 'jeg har brugt kildekritikken i historie på 'Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet'... og så finde komme frem til delkonklusionen..


Svar #4
20. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet)

 Okay tak, det giver også god mening :-) 

Jeg synes bare godt man kan blive forvirret når man ser eksamensvideoerne i skolen! 

Hvis det er OK, kan du så evt sige hvad din sammenfattende konklusion er? 

Jeg tror nemlig at jeg vil sige at hvis jeg ikke havde valgt engelsk men derimod samf eller historie ville den have lydt anderledes :-) 


Brugbart svar (2)

Svar #5
20. maj 2011 af Lollermus (Slettet)

Tror jeg har lavet det lidt anderledes end dig, men her er min problemformulering:

Hvorfor og hvordan kortlægges et genom? Hvordan bruger nogen mennesker sin arvemasse til at iscenesætte dem selv på nettet? Hvordan kan denne kortlægning af ens genom og den medfølgende offentliggørelse føre til en overvågning? Jeg vil herunder se på forskellige synspunkter til hvordan kortlægningen kan føre til en negativ overvågning og især i sociale sammenhænge, og perspektivere til situationer i historien, hvor man på baggrund af datidens viden om arvelige egenskaber brugte disse til fx at lovgive efter. Hvilken form for fremtid kan disse teknologiske muligheder føre til?

og konklusion:

Med fremtidens teknologiske præsymptomatiske gentestning og genkortlægning vil vi lære mange nye ting om os selv, og fx kunne forebygge sygdomme, lave mere personspecifik medicin og kunne skabe nye fællesskaber. Men al denne testning vil samtidig risikere at skabe et bekymringssamfund, hvor alle går og tænker på deres risiko for at få en dødbringende sygdom samt tilrettelægger livet efter dette. Vi vil blive overvåget og undersøgt på helt nye måder når vi fx ønsker at søge job eller vil sygeforsikres. Vi vil kunne risikere at blive udelukket fra ting, uden grund og vil kunne blive stemplet pga. ens genetiske resultater. Med offentliggørelsen af ens private gener og den selviscenesættelse som det udgør, kan man med det, som man selv har et ønske om at offentliggøre, måske ende med at blive stemplet. Hvem ved, måske er genetiske variationer den nye form for racediskrimination.

Altså begge dele er bare taget fra min synopsis :)


Brugbart svar (2)

Svar #6
20. maj 2011 af Lollermus (Slettet)

Hvordan lyder din konklusion?


Svar #7
20. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet)

 Problemformulering:
Hvorfor er et landsdækkende DNA register endnu ikke blevet indført i England? Og hvad kan konsekvenserne være hvis dette skete?

Problemstillinger:
1. Redegørelse for DNA-register. Hvad er det?
2. Hvilke former for argumentationer anvendes for hhv. for- og imod en indførelse af et landsdækkende DNA register i England.
3. Vurder de etiske overvejelser mht. landsdækkende DNA register.

Sammenfattende konklusion
Udsigten til et landsdækkende DNA-register ligger langt ude i fremtiden, hvis det overhovedet kommer til at ske. Ulemperne ved et sådan register er for store til, at politikerne tør at tage chancen, og omkosterninger ville også være enorme. Da England allerede er en overvågningsstat, er der meget kritik af forslaget, specielt fra politikerne. Frygten for en "big brother" stat vokser, og frygten for hvad der kunne ske, hvis dette register kommer i de forkerte hænder et stigende. At man ikke fuldstændig kan udelukke at der sker misbrug, vælger politikerne derfor at afvise idéen herom.
 

Jeg burde måske have haft noget mere biologi indover min problemformulering og problemstillinger, men siger jeg nok bare til eksamen :) 


Svar #8
20. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet)

 Har du forresten nogle gode noter mht. DNA-chips ? Det synes jeg er svært at forstå :-) 


Brugbart svar (2)

Svar #9
22. maj 2011 af Lollermus (Slettet)


Svar #10
23. maj 2011 af Sofiea_2008 (Slettet)

 Hejsa. 

Ved ikke om du har været oppe, men held og lykke!

Dine links hjalp meget blev dog ikke spurgt om det :)

Jeg fik dog 10 hvilket jeg er fuldud tilfreds med!

Igen tak for svarende 

knus Sofie


Brugbart svar (2)

Svar #11
23. maj 2011 af Lollermus (Slettet)

Var oppe i morges, jeg fik 12, så er også meget tilfreds!! :)

Tillykke med dit 10-tal! :) Og godt at du kunne bruge links'ne.

og selv tak og i lige måde :)


Skriv et svar til: AT EKSAMEN DNA register

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.