Fysik

Udledelse af formler for potentiel energi i tyngdefeltet.

05. juni 2011 af esparanzo (Slettet) - Niveau: B-niveau

 Hej, 

jeg har fået et emne om arbejde og energi til min fysik-B eksameni, hvor jeg bl.a. skal svarer på hvordan man udleder formlem for potentiel energi i tyngdefeltet. Er der nogen, der kan hjælpe? 

 

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2011 af goathunter (Slettet)

 Man har en definition af arbejde der siger arbejdet en kraft udfører er integralet af kraften langs vejen objektet bevæger sig. W=∫Fdx og bruger dette på den resulterende kraft Fres=F1+F2+F3+... dvs. man integrerer denne på begge sider og ser får derfor at Wres=W1+W2+W3+... Men derudover ved vi også at Fres=m*a = m*dv/dt og vi kan derfor udregne Wres = ∫Fres dx = ∫m*dv/dt dx = ∫m*dx/dt dv = ∫m*v dv = 1/2 mv^2

Jeg kan ikke lige sætte grænser på integralerne her, men man skal integrere fra v1 til v2 så man ser at Wres = ΔEkin fra ovenstående udregning. Nu bruger man dette på tilfældet hvor den eneste kraft på objektet er tyngdekraften dvs. Fres = Ftyngdekraft, hvilket giver os at Wres = Wtyngdekraft og vi ved at Wres = ΔEkin så skal bare udregne Wtyngdekraft ud fra definitionen

Wtyngdekraft = ∫Ftyngdekraft dx = ∫-mg dx = -mgx

Minusset kommer fordi tyngdekraften er modsatrettet x-aksen som jeg har valgt til at pege opad. Man skal igen indsætte grænserne og man definerer at at Wtyngdekraft = -ΔEpot så for at få dette til at stemme overens med ovenstående ligning er Epot givet ved Epot=mgx. Man har nu at ΔEkin = -ΔEpot dvs. ΔEkin + ΔEpot = 0, dvs. den mekaniske energi er bevaret. 


Skriv et svar til: Udledelse af formler for potentiel energi i tyngdefeltet.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.