Fysik

Positive og negative ioner??

14. august 2011 af Josefine4 - Niveau: 9. klasse

Jeg skal lave en opgave i fysik til næste uge, hvor jeg skal sammensætte positive og negative ioner. 

Jeg ved bare ikke hvor mange +'er / -'er der f.eks skal stå efter Mg (magnesium), Na (natrium), Ca (calcium) SO4 (sulfat) osv. 
 

Skal man bruge det periodiske system for at finde ud af det, eller er det bare noget man burde vide?

For så vidt jeg ved er der nogle ioner der har op til flere +'er / -'er efter sig. 

Hvad vil det sige at der står 4 efter SO? Altså SO4?

Er virkelig blankt på dette område, så håber der er nogen der kan hjælpe :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. august 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

Du kigger på det periodiske system for at finde svaret på de første tre.

Mg og Ca står i 2.Hovedgruppe hvor Na står i 1. Hovedgruppe.
Så tænker du på oktetreglen (alle atomer vil gerne have 8 elektroner i yderste skal. bortset fra H og He)

Sulfat kommer af at have afgivet hydroner (syre), formlen kan f.eks. se sådan ud H2SO4. Når så den afgiver sine to hydroner, der har én positiv ladning hver så kan du selv regne ud hvilken ladning den har.

Når der står et tal efter et atom angiver det antallet af det atom i det molekyle.

SO4 f.eks. betyder at der er ét svovlatom og 4 oxygenatomer.


Svar #2
14. august 2011 af Josefine4

Altså vil det sige, at når Mg og Ca står i hovedgruppe 2, at de skal hedde: Mg++ og Ca++??

Er nogenlunde med i det med sulfat, men synes godt nok det er indviklet. Kan det passe at den ikke er i det periodiske system? Kan nemlig ikke finde den.


Brugbart svar (1)

Svar #3
14. august 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

Ja, den har en positiv ladning på 2. man skriver det bare 2+

Sulfat står ikke i det periodiske system fordi sulfat SO4 er et molekyle (består af flere grundstoffer), og der står kun grundstoffer i det periodiske system. Du kan altså finde grundstofferne i sulfat hhv. S og O, men ikke kombineret.


Svar #4
14. august 2011 af Josefine4

 Ah okay, så man skriver egentlig bare Mg2+?

Så var det derfor jeg ikke kunne finde den, hehe.

Der er en af opgaverne som hedder: Ca(NO3)2. Hvad vil det sige at den er i parentes? Kalder man den stadig Calciumnirat?


Brugbart svar (0)

Svar #5
14. august 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 Ja, men de 2+ skal være overstillet, ligesom du gjorde med + før.

Ja det skal stadig hedde calciumnitrat, det gar noget at gøre med om den er fyldt op af Oxygenatomer eller noget i den stil, det ved jeg ikke ret meget om.

Parantesen betyder at der er to NO3 grupper forbundet til Ca, du kan se det på det her billede:

upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1d/Calcium_nitrate-3D.png


Svar #6
14. august 2011 af Josefine4

 Ah okay. Tak for hjælpen :-)

Lige et sidste spørgsmål. 

Kan det passe at der ikke skal stå noget som helst plus efter Zn, Ag og Cu?
Da de jo ikke er placeret under hovedgrupperne? (1&2)


Brugbart svar (0)

Svar #7
14. august 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 Nej, sådan kan man ikke forsimple det. Zn, Ag og Cu kan godt afgive og optage elektroner. Du kan nok finde en tabel i din bog omkring det, den bør stå i kapitlet om spændingsrækken også.

De bliver hhv. Zn2+, Ag+ og Cu2+ (eller Cu+, men den er ustabil) Jeg kender ikke grundende der, det er nok noget med orbitaler og sådan noget, for den komme ikke i nærheden af oktetreglen, medmindre du har det på A-niveau eller over, og det går jeg ikke ud fra når der stpr 9. ud for, skal du ikke kunne redegøre for grundene.


Svar #8
14. august 2011 af Josefine4

Okay. Jeg havde nemlig forstået det sådan, at hovedgrupperne fortalte om der skulle stå 1 eller 2 +'er.

Ja okay. Nej har jeg heldigvis ikke


Brugbart svar (0)

Svar #9
14. august 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 Det gør det på sin vis også, men undergruppemetallerne er lidt mærkelige.


Svar #10
14. august 2011 af Josefine4

 Ja okay. Men du skal have tak for hjælpen :-)


Skriv et svar til: Positive og negative ioner??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.