Fysik

Arbejde i tyngdefeltet

19. august 2011 af zezima (Slettet) - Niveau: A-niveau

 I et tyngdefelt er den mekaniske energi konstant, og hvis der udføres et ydre arbejde er tilvæksten i mekanisk energi lig det ydre arbejde. Mit spørgsmål lyder således:
Vi har en genstand, der holdes i luften af f.eks. en arm eller en kran eller hvad ved jeg. Iflg. Newtons 2. lov kan den ikke bevæge sig opad medmindre den er påvirket af en resulterende kraft opad. Mit spørgsmål er imidlertid, om dette alligevel er muligt, hvis genstanden der leverer den opadrettede kraft har energi til at udføre et arbejde på genstanden. Altså om den kan føres op med konstant hastighed, hvorved der vil gælde, at armen udfører et positivt arbejde på genstanden, som så til gengæld udfører et negativt arbejde på armen.


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. august 2011 af Jerslev (Slettet)

#0: Den kan sagtens bevæge sig opad med konstant hastighed. I så fald er den resulterende kraft stadigvæk 0.

Hvis armen udfører et arbejde på genstanden vil tyngdekraften udføre et modsat rettet arbejde på genstanden.


Svar #2
20. august 2011 af zezima (Slettet)

Så selvom den starter med hastighed 0 kan den altså godt bevæge sig opad ved simpelt at yde en opadrettet kraft med samme størrelse som tyngdekraften ned, hvorved arbejdet bruges til en stigning i den kinetiske energi - der altså ændrer den hastighed til noget over 0?


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. august 2011 af Jerslev (Slettet)

#2: Hvis jeg forstår din beskrivelse korrekt, ja.


Svar #4
20. august 2011 af zezima (Slettet)

 Nej det må jo være forkert, for arbejde-energi sætning er jo også udledt direkte af newtons andens lov, og iflg. den vil genstanden aldrig kunne bevæge sig nogen strækning uden en acceleration. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
20. august 2011 af Jerslev (Slettet)

#4: Hvis du vil starte genstanden skal den udsættes for en acceleration, ja.

Men yder du et arbejde på genstanden vil du også udsætte den for en kraft.


Svar #6
20. august 2011 af zezima (Slettet)

 Ja, men den er resulterende, og jeg mente om man kunne udføre et arbejde på en genstand, hvorpå Fres = 0 ved simpelthen bare at "have energi til at kunne udføre arbejdet".


Brugbart svar (0)

Svar #7
20. august 2011 af Jerslev (Slettet)

#6: Det kan du også godt, når genstanden allerede er i bevægelse.

For at få en genstand til at bevæge sig skal du jo også overvinde den statiske gnidningskraft, der altid er større end den dynamiske. Det vil derfor kræve mere energi at få en energi til at bevæge sig end at fastholde den i bevægelse.


Skriv et svar til: Arbejde i tyngdefeltet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.