Matematik
Vigtig hjælp til ligninger
Hej folkens (:
Jeg står i den uheldige situation at jeg skal bestå den næste matematikprøve for ikke at dumpe (afleveres senest imorgen). Vil derfor gerne have hjælp til en opgave jeg ikke kan løse.
Opgaven lyder:
Løs hvert af følgende ligningssystemer:
a) -18x + 12y = 16
12x - 8y = 10
b) x - y = 9
13x + 7y = -43
Jeg har ingen idé om hvordan dette skal løses, så håber der er nogen som kan hjælpe mig med at løse den, så jeg muligvis selv forstår det.
På forhånd tak !
Svar #1
26. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)
De to opgaver drejer sig om at løse to ligninger med to ubekendte. Benyt lige store koefficienters metode eller substitutionsmetoden til at løse dem. Det kræver en indsats fra din side også. Læs om det i din bog.
Svar #2
26. oktober 2011 af peter lind
a) Divider den anden ligning med 2 og gang den med 3. Læg resultatet til den første ligning. Er ligningen rigtig opskrevet?
b)Løs den første ligning med hensyn til x og sæt resultatet ind i den anden ligning.
Svar #3
26. oktober 2011 af Knotz (Slettet)
Med fare for at lyde arrogant, er det godt nok de mindst pædagogiske svar, jeg har set længe.
Når du skal løse et ligningssystem af to ligner med to ubekendte, er det ofte (i gymnasiematematik: altid!) en god ide at starte med at isolere den ene variabel i den ene ligning, og så indsætte dette udtryk i den anden ligning. Til b) kan du altså:
x - y = 9 <=>
-y = 9-x <=> (ganger med -1 på begge sider af lighedstegnet)
y = -9 + x
Det udtryk kan du så indsætte i den anden ligning:
13x + 7(-9+x) = -43
Som så er blevet til en ganske almindelig ligning med én ubekendt, som burde være til at løse. Når du har bestemt x, kan du sætte denne værdi ind i
y=-9+x
og således også bestemme y.
Svar #4
26. oktober 2011 af jeppesensen (Slettet)
Jeg ved godt det er noget med to ubekendte, og at jeg skal bruge den metode til at løse den.
Problemet ligger i, at vi tidligere har lavet den som prøve i timen, hvor jeg brugte metoden hvilket jeg tilsynladende gjorde forkert, og jeg har prøvet begge metoder men får samme forkerte svar hver gang. øv!
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan dette skal gøres og tro mig jeg har prøvet. Har siddet med den her opgave i snart 50 minutter, har ringet rundt og spurgt om hjælp, men ingen kan løse den. De siger alle det samme som de to svar i har givet, men det hjælper mig desværre ikke særlig meget.
Svar #5
26. oktober 2011 af jeppesensen (Slettet)
#3 mange tak!
jeg har nu prøvet og løse opgaven og fået:
Opgave 4:
b) x - y = 9
13x + 7y = -43
x -y = 9 <=> -y = 9-x
Så ganges der med -1 på begge sider af lighedstegnet, og så får man:
y=-9 + x
Dette udtryk indsttes i den anden ligning og så får jeg:
13*x + 7*(-9 + x)=-43
<=> 13x-63+7x=-43
<=> 13x+7x=20
<=> 20x = 20
<=> x = 1
Så indsttes x-værdien i y=-9 + x
y=-9 + 1 <=> y = -8
Er dette korrekt løst?
Svar #6
26. oktober 2011 af Knotz (Slettet)
Hvis du gerne vil tjekke om ligning er korrekt løst, kan du bare sætte dine værdier ind i de oprindelige ligninger, og se om det passer. Altså:
x=1 og y=-8
x - y = 1-(-8) = 1+8 = 9
- så den er god nok!
og:
13x + 7y = 13*1 + 7*(-8) = 13 - 56 = -43
som sørme også passer, og altså er det korrekt løst.
Svar #7
26. oktober 2011 af Knotz (Slettet)
For øvrigt skal du lige være opmærksom på a), som #2 også påpegede. Enten har du opskrevet den forkert, eller også er det en ligning uden nogen løsninger.
Svar #8
26. oktober 2011 af jeppesensen (Slettet)
Super!
Ja den er opskrevet korrekt. Mener også at have hørt at den første ikke har nogen løsning.
Hvordan påviser jeg det ?
Svar #9
26. oktober 2011 af Knotz (Slettet)
Tjah, jeg vil umiddelbart sige at du bare skal bruge samme fremgangsmåde som før, og så vise, at lighederne ikke kan passe.
Du kan også se på ligningerne enkeltvis, fx sådan:
-18x + 12y = 16 <=>
-9x+6y = 8
Ved samme tilgang til den anden ligning får du:
6x-4y=5
Og her er det i hvert fald soleklart, at der er et problem: Uanset om x og y's fortegn (eller om de evt. er lig nul), vil -ax+by=c og dx-ey=f aldrig kunne gælde, når ingen af tallene a,b,c,d,e,f er nul.
Hvis det ikke er helt klart, så prøv selv at tjekke for alle mulige fortegn for x og y, altså x>0, x<0, y>0, y<0, x=0 og y=0 og de forskellige kombinationer.
Svar #10
26. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)
#8
a)
De to ligninger
-18x + 12y = 16
12x - 8y = 10
reduceres ved division med henholdsvis -6 og 4, til
3x -2y = -16/6 = -8/3
3x -2y = 10/4 = 5/2
Der er ingen talsæt (x,y) der opfylder, at 3x -2y samtidig kan være både = 8/3 og 5/2 . Derfor har ligningssystemet ingen løsninger.
#3
Normalt foretrækker vi at starte med at give hints til at komme videre med en opgave frem for at servere den færdige løsning på et sølvfad. Men da vi ikke kender alle brugeres baggrund, og brugere ofte er ret vildledende med hensyn til information i deres profiler, er det ikke altid, at de første hints giver det rigtige skub videre. Her er det så op til opgavestarteren at give feedback.
Skriv et svar til: Vigtig hjælp til ligninger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
