Hjæælp til stil!

Hey! Jeg har en stil, der endnu ikke har fået en slutning. Jeg har svært ved at komme videre i historien. Er nærmest blank. Jeg ville være taknemmelig, hvis I ville rette den for mig og give idéer om hvordan jeg ellers kunne skrive videre. Temaet er "At være anderledes", men er ikke rigtig kommet ind på det.. Hjæælp :)

FULDMÅNE                                                                                                           

På ingen tid fik hun den mørkhudede dreng ned at ligge. Hans hvide T-shirt var nu rød, og revet i stykker så hans bryst kunne ses. Ved hendes venstre side stod drengen med slikhåret. Hun strammede grebet om hans håndled, vendte det om og sparkede ham hårdt i skridtet med knæet. Begge drenge lå på jorden i en frygtelig smerte.
”Er du okay? Har drengene såret dig?” spurgte hun. Ved det store bøgetræ sad Han. Måbende og overrasket. ”Hvorfor stirrer du sådan? Jeg er en pige, men jeg har sort bælte”.

De fulgtes hjemad. Han så på hende, som når noget skulle inspiceres. Var der noget galt? Vinden var stærk. Hendes hår, det nåede hende til skuldrene, klistrede på læberne der var smurt med lipgloss. Det irriterede hende. Blæsten tog hendes tanker et helt andet sted. Med ét var hun ved havets smalle låg til huset. Der havde været stille hele hjemturen.
”Tak for du fulgte mig hjem” fik hun fremstammet. Hun vendte ryggen til ham, men stoppede op da hun hørte ham sige noget. Han gentog det, men nu snakkede han så lavt, at hun ikke var sikker på om hun hørte rigtig. Stilhed. Fuldmånen var smuk på den nu mørke himmel. ”Det overrasker mig”. Pause. Var det, det eneste hun kunne få sagt? Hun sank en klump ned i halsen og fortsatte. ”Selvfølgelig kan jeg undervise dig i karate.”

Så alle på hende eller var det bare indbildning? Hun gik igennem kantinen, hvor der stod en skov af elever. Duften af karry fyldte hendes lunger. Forbi lærerværelset, og ned ad trapperne til biblioteket, hvor der skulle lånes geografi og fransk bøger. Hvorfor stirrede de sådan på mig, tænkte hun. ”Ella?” Det var Ham.
Hendes hjerte bankede så højt, at hun selv kunne høre slagene. Han stod kun et par meter væk, så hende i øjnene med sine gyldenbrune øjne og skævede. ”Hey, hvordan går så din anden skoledag?” ”Godt. Det er lidt anderledes end det jeg er vant til.” svarede Ella tøvende. De blå mærker kunne ses på den bare arm under Adidas T-shirten. Hans venner stod ved døråbningen og ventede på ham. ”Bare gå” sagde Ella, men fortrød sine ord i samme øjeblik som de var kommet ud af munden på hende. Hun ville have at han skulle blive hos hende. Desuden var han den eneste på skolen hun kunne enes med. Hurtigt fik han sagt tak for dagen før, og gik ud til sine venner.

Efter flere dage, havde de endnu ikke mødt hinanden. Hverken ude, eller på skolen.  Pludselig dukkede han op fredag morgen da Ella var på vej til kantinen. Hun reflekterede over hans tilbud om at mødes i weekenden. Inders inde var hun lidt flov, men til slut svarede hun ja.

Café Dali var stedet de mødtes. Endelig konverserede en af dem efter en evigheds stilhed. Et par gange var deres latter så høje, at en andre måtte bede dem om at være mere stille. Med sine fingerspidser kærtegnede han hendes varme kinder. ”Ella, du har sikkert lagt mærke til alle de nysgerrige øjne der ser på dig i skolen."