Fysik
Hvordan kan man se forskel på en stjerne og en planet?
Hej
Er der nogen, der ved, hvordan man kan se forskel på en stjerne og en planet? Altså hvis man nu kigger op på himlen. En stjerne er selvlysende, det er en planet ikke, og man kan kun se den, når lys reflekteres hen på den. Men hvordan kan man så se forskel, når man kigger op på himlen?
På forhånd tak! :-)
Svar #1
05. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
Uden brug af et teleskop ser planeterne ud som stjerner; men de planeter, som vi kan se uden teleskop, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, er ofte klarere end selv den klareste fiksstjerne. Merkur og Venus står altid tæt ved Solen og kan derfor kun ses i timerne inden solopgang eller efter solnedgang. Venus er efter Solen og Månen det lysstærkeste objekt på himlen. Mars og Saturn er som regel svagere end Venus og Jupiter; men de genkendes på deres rødlige farve.
Benyt et af de mange websites, der viser planeternes øjeblikkelige stilling på himlen, og gå så ud en stjerneklar aften og forsøg at finde en eller flere planeter. Følger man planeterne over nogle dage eller uger, vil man bemærke, at de flytter sig lidt i forhold til de faste stjerner.
Svar #3
06. december 2011 af Jerslev (Slettet)
#0: Planeterne "blinker" ikke nær så meget som stjernerne - deres lys er roligere at se på.
Svar #4
09. august 2012 af Pathatlon (Slettet)
Var det jeres svar?! SERIØST?!
Det er fandeme de mest... useriøse svar.
"Planeterne blinker ikke nær så meget..." Der blinkes pga. atmosfæren
Derudover, så er forskellen at der foregår fusion indeni en stjerne for stoffer omdannes til nye (brint og helium)
Svar #5
09. august 2012 af Andersen11 (Slettet)
#4
Prøv at læse spørgsmålet, der blev stillet. Trådstarter ville vide, hvordan man ser forskel på stjerner og planeter, når man er ude en stjerneklar aften, hvor man ikke har sit astrofysiske laboratorium til rådighed. Svarene i #1 og #3 er da ganske seriøst ment.
Svar #6
09. august 2012 af Pathatlon (Slettet)
Jamen jeg undskylder. Jeg er lidt på en rant. Så det er mig der er en kegle.
Jeg søgte selv efter det og har fået nogle frustrerende svar.
Skriv et svar til: Hvordan kan man se forskel på en stjerne og en planet?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
