Debat

Nye uddannelser

20. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

Flere og flere uddannelser åbner på de forskellige universiteter. Eksempelvis er det nu muligt at blive journalist på SDU i Odense, det er også muligt at blive jurist på SDU og der bliver også åbnet for en jordmoderuddannelse i Esbjerg.
Det er fint nok, at man blive uddannet til eksempelvis journalist og jordmoder flere steder i landet, men jeg mener, at arbejdsmarkedet bør kunne bære det, før man åbner en ny uddannelse. Undervisningsministeriet giver uddannelsesinstitutioner lov til at åbne uddannelser, men de har tilsyneladende ikke en forudgående viden, om arbejdsmarkedet kan bære nye kandidater inden for et fagområde, og det er et problem. Et eksempel på dette er journalisterne. Før man åbnede journalistuddannelsen i Odense, var der arbejdsløshed blandt journalister. Det var ikke noget markant, men der var heller intet, som tydede på, at det skulle gå den anden vej. Undervisningsministeriet vælger derpå at give SDU lov til at åbne en journalistuddannelse, hvilket resulterer i en massiv arbejdsløshed blandt journalister, da de første journalister bliver færdige i Odense. Hvis man absolut VIL give Odense mulighed for at uddanne journalister, så bør man først skære i antallet optagende på DJH i Århus. Viser det sig så, at der er mangel på journalister i udsigt, kan man øge antallet. Jeg mener ikke, at man blot skal åbne flere uddannelser og tage flere ind på de enkelte uddannelser, fordi man tror, at arbejdsmarkedet kan bære det. Denne udvikling har blandt andet ført til akademikerarbejdsløsheden, som vi kan se nu. Hvad mener I om problemet?

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2005 af Chaht (Slettet)

Jeg er sådan set fuldstændig enig med dig, men jeg mener det er vigtigt at få åbnet op for uddannelserne uden for eksempelvis København og Århus og få nogle til for ekselmpel Aalborg. Aalborg Universitet har lige fået afslag på medicin studiet fra regeringen, som mener at vi i Nordjylland skal satse på turisme istedet. Det er latterligt - så vil Nordjylland blive ved med at halte efter andre regioner. Men ja, selvfølgelig blir´ man nødt til at skærer ned på antallet af dem der blir´ optaget på de andre steder så - så man ikke uddanner til arbejdsløshed.

Svar #2
20. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#1
Jeg kan godt se ideen i, at man spreder uddannelsessystemet mere ud, så man får "kloge hoveder" til steder, hvor det ellers at svært at trække dem hen. Ofte bliver de studerende i den by, hvor de har færdiggjort deres studier, så det kan naturligvis hjælpe områder økonomisk. Dog mener jeg ikke, at man på må og få skal åbne uddannelser.
Jeg synes det er fint, hvis man vil åbne for en medicin-uddannelse i Aalborg, men så må man vurdere, om der er brug for mange ekstra læger. Hvis det ikke er tilfældet, er der to muligheder 1: tage nogle pladser fra de andre universiteter og åbne en uddannelse 2: lade være med at åbne en uddannelse. Universiteterne er meget beskyttende overfor antallet af studerende, så jeg tror desværre ikke, at de vil være med til at mindske antallet på en specifik uddannelse, for at uddannelsen kan åbne på et andet universitet. Nu kender jeg ikke den nøjagtige begrundelse for at undervisningsministeriet ikke har godkendt medicin-uddannelsen i Aalborg, men jeg vil da håbe, at de har taget ved lære af den fejl de lavede ved at åbne journalistuddannelsen i Odense.

Brugbart svar (0)

Svar #3
21. juni 2005 af Peden (Slettet)

....nu vi snakker om overflødighed bør man vist først give erhversakademi-uddannelserne kniven, magen til fis har jeg sjældent set. Der er sikkert nogen af dem der har en berettigelse men hovedparten af dem lugter langt væk af pengemaskine for uddannelsesstederne.

Som eksempel kan nævnes: datamatiker, multimediedesigner og bygningskonstrutør, det er lige lukt i arbejdsløshed for disse mennesker.

Alternativet er så at læse på uni, der giver merit for noget af uddannelsen, men på dette tidspunkt har de allerede spildt 2-3-4år, og det hjælper altså ikke på regeringens "hurtigt færdig" filosofi.

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. juni 2005 af allan_sim

Nu er uddannelsen til bygningskonstruktør en professionsbachelor, så den skal du nok ikke nævne i sammenhæng med datamatiker og multimediedesigner. Har du et link til arbejdsløshedstal for færdiguddannede bygningskonstruktører, for det er mit indtryk, at de klarer sig fint.

Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juni 2005 af 404error (Slettet)

Vi skal have uddannet en masse, og det skal gå rigtig stærkt. Skidt med hvad vi uddanner dem til, det er jo kun skatteydernes penge, vi bruger løs af. Vi kan nøjes med at uddanne bachelorer - det er jo billigere og enhver véd, at kvantitet er vigtigere end kvalitet i morgendagens Danmark. En nation fyldt med gennemsnitlige akademikere er klart fremtiden!

Brugbart svar (0)

Svar #6
21. juni 2005 af Peden (Slettet)

#4:
ok muligvis, men jeg ved at de har problemer med at få job i Aalborg om ikke andet.

Svar #7
21. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

Regeringen vil uddanne flest muligt. Arbejdsmarkedet følger bare ikke med i regeringens hurtige tempo, hvilket resulterer i arbejdsløshed. Regeringen uddanner nærmest for uddannelsens skyld og ikke for arbejdsmarkedet og samfundets skyld. Det er en fejl regeringen burde ændre på.
Hele pointen med at have karakterkvotienter er nemlig, at man ikke uddanner for mange til arbejdsløshed. Dog hjælper det ikke hvis undervisningsministeriet bliver ved med at åbne uddannelse på uddannelse. Se bare hvor mange ledige pladser der eksisterer på nuværende tidspunkt på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Specielt på SDU er der mange ledige pladser. Nærmest for at trække flere studerende til SDU har undervisningsministeriet givet Odense lov til at åbne populære uddannelser som journalistik og jura, men uden at skære i antallet andre steder. Det betyder, at man forhøjer antallet af kandidater uden at vide, om arbejdsmarkedet kan bære det. Det er åndssvagt at have akademikere med en lang uddannelse gående på arbejdsløshedsunderstøttelse, men det bliver tilfældet, hvis undervisningsministeriet fortsætter med at åbne de mange uddannelser.

Brugbart svar (0)

Svar #8
21. juni 2005 af 404error (Slettet)

#7: Præcis. Der er gået sport i at uddanne for uddannelsens skyld. Der er en vis ræsson i at styrke uddannelsesområdet, men kvantitet er ikke nødvendigvis vejen - og det er tydeligvis fokus er for tiden. Af samme årsag finder jeg det også foruroligende, at de studerende død og pine skal gennem systemet på rekordtid. Som du selv påpeger er lurer spørgsmålet, hvorvidt der faktisk er behov for alle de mange akademikere. Det er ikke alle, der mener det. Se f.eks.

http://tinyurl.com/apv5d

Brugbart svar (0)

Svar #9
21. juni 2005 af 404error (Slettet)

...tydeligvis *dér*, fokus er for tiden...

Svar #10
21. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#8
Meget god artikel, som netop påpeger usikkerheden vedrørende sammenhængen mellem uddannelse og vægst. Der er helt sikkert nogle i undervisningsministeriet, som burde læse den.

Brugbart svar (0)

Svar #11
21. juni 2005 af Peden (Slettet)

Enig, udannelse alene giver ingen vækst. "Problemet" er vel også at sådan som samfundet er indrettet idag er det nødvendigt med en hvis arbejdsløshed inden for alle områder, så der er en "buffer" af folk med alle uddannelser hvis der skulle vise sig et behov for en virksomhed. Er der så på et tidspunkt knaphed på folk, så er det vel reelt nok at tro på at hvis der havde været folk at finde, så ville den pågældende virksomhed opleve større vækst?

Problemet er også at uddannelse af folk til serviceerhvervene ikke giver vækst i forhold til de primære erhverv.

Jeg er klar over at jeg nok har en tendens i disse diskussioner, men jeg mener at der skal fokuseres mere på industriel produktion, og export, og mindre bare på "jobskabelse". Det er jo vigtigt at de jobs folk får giver plus på betalingsbalancen.

Svar #12
21. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

At uddannelse i sig selv ikke giver vækst, ved regeringen åbenbart ikke, da de er åbner mange nye uddannelser hvert år.
Forskning er derimod noget der kan være med til at skabe vækst. Under valgkampen lovede Anders Fogh jo, at han ville give 16 mia. til forskningen. Han sagde at han havde en plan, som ville skaffe de ekstra økonomiske ressourcer til forskningen, men indtil videre ville han hemmeligholde planen. Siden er der hverken blevet set nogen plan eller nogen penge. Forskningen skal optimeres i Danmark, og det gøres bedst ved at give penge. Eksempelvis har nogle DTU studerende som et led i deres uddannelse lavet en bil der kunne køre 671 km. på en liter benzin. Pengene til projektet kom overvejende fra private. Det er naturligvis godt at private virksomheder støtter forskningen, men burde regeringen ikke gå ind og øge indsatsen?
Sverige bruger 3.7% af deres BNP mens tyskerne bruger over 2,5%. Danmark bruger under 2% af BNP på forskning og udvikling. Dette betyder naturligvis at Sverige kan fremvise flere resultater end Danmark. Eksempelvis har Sverige dobbelt så mange patenter som Danmark.
Regeringen bruger åbenbart pengene de forkerte steder. Pengene man bruger på forskning er en investering i fremtiden, og det burde venstre at indse.

Brugbart svar (0)

Svar #13
21. juni 2005 af Katty (Slettet)

#12: "Eksempelvis har Sverige dobbelt så mange patenter som Danmark."

Ja, men nu er Sverige også næsten dobbelt så stort som Danmark rent befolkningsmæssigt.

Brugbart svar (0)

Svar #14
21. juni 2005 af 404error (Slettet)

#12: Det er også så herligt populistisk og synligt at lave flere uddannelsespladser, så det er intet under, at det falder i Venstres smag. Det er langt vanskeligere at markedsføre støtte til langsigtet grundforskning overfor gennemsnitsdanskeren, som hellere vil have bedre sygehuse og bredere motorveje. Krævermentalitet har det aldrig skortet på i Danmark, men pengene skal jo hentes et sted.

Svar #15
21. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#13
Det er korrekt, men Sverige har hvad der svarer til 171 patenter pr. million indbyggere mens Danmark blot har, hvad der svarer til 106 patenter pr. million indbyggere. Det er en væsentlig forskel, som har betydning for fremtiden. Sverige er på nuværende tidspunkt bedre rustet til fremtiden på forsknings området, og her bør Danmark hente noget af det tabte. Et skidt på vejen er de 16 mia. Fogh lovede, men hans plan ligger åbenbart stadig i skrivebordsskuffen. Det kan være, at den vil blive taget frem til næste valg igen, hvis altså planen eksisterer.
(tallene er fra økonomisk institut på kbh uni.)

#14
Kræver mentaliteten lever i bedste velgående i Danmark. Se bare på de ældre mennesker, der lige har solgt et hus til 2 mio., men stadig får fuld folkepension. Jeg kan ikke se det forfærdelige ved en differentieret folkepension. Hvorfor skal Mærsk Mc-Kinney Møller have fuld folkepension?
Der tænkes for lidt fremtid i Danmark. Forskningen skal optimeres og ledigheden blandt akademikere skal ned, da det allerede har kostet nok at få dem igennem en videregående uddannelse.

Brugbart svar (0)

Svar #16
21. juni 2005 af Samuel (Slettet)

#14: "Det er også så herligt populistisk og synligt at lave flere uddannelsespladser, så det er intet under, at det falder i Venstres smag."

Pas på med at generalisere - en anelse populisme kan sagtens forefindes hos Venstre, men min erfaring siger mig, at ingen partier kan sige fri for dette.

#15: "Jeg kan ikke se det forfærdelige ved en differentieret folkepension."

Det er da HAMRENDE uretfærdigt. Det svarer til at skære i SU'en for studerende, som har 'rige' forældre - nå hov, det gør man jo allerede!

At differentiere i offentlige ydelser svarer til den progressive beskatning af arbejdet - det er hæmmende for det frie initiativ, viljen til at yde lidt mere og virker ikke hæmmende på hjerneflugten fra Danmark.

Svar #17
22. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#16
Jeg ser heller ikke noget problem i at man skærer i SU'en, hvis man har mange penge stående på kontoen.
Nu talte jeg ikke om at differentiere skatten, men snakkede blot om at differentiere overførselsindkomsterne. Jeg mener ikke, at man skal lave skattesystemet på en måde, som betyder, at man ikke vil yde mere på arbejdsmarkedet. Et differentieret overførselsindkomstsystem, vil ikke betyde, at man vil lave mindre på arbejdsmarkedet. Beløbene på overførselsindkomst er allerede forholdsvis lave, og derfor vil ændringerne ikke være særlig store, hvilket betyder, at det altid kunne betale sig at lave mere på arbejdsmarkedet.

Brugbart svar (0)

Svar #18
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

16: En anelse? Det var ret mildt udtrykt. For mig at se er det officielle Venstre blot en bedre markedsført udgave af socialdemokratiet - ideologiske principper skal man kigge langt efter. Måske kan man ikke føre politik på anden vis i dette land, hvis man vil have magten. Det er dog ingen undskyldning, og min stemme får de ikke.

Svar #19
22. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#18
Venstre har indset, at den liberale ideologi ikke fungerer, hvis man vil have den danske stat til at fungere. Man bliver nød til at kombinerer liberalismen med en meget stor portion socialt hensyn. Denne socialliberalisme har socialdemokratiet ført i flere årtier, og det er da meget morsomt at se venstres tidligere "unge løver" lave sådan en kovending. Der er ikke meget "Fra socialstat til minimalstat" i Anders Fogh' politik. Generelt må man jo sige, at Venstre på nuværende tidspunkt er skabs-socialdemokrater.
Hvis man vil stemme liberalt, hvor skal man sætte sin stemme? Jeg ved det ikke

Brugbart svar (0)

Svar #20
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#19: ... eller har Venstre indset, at ideologisk liberalisme ikke fungerer, hvis man vil have befolkningen til at bryde sig om staten? Liberalistisk politik i sig selv er uproblematisk - men der er nok ret mange, der ville blive sure over, at de ikke længere ville kunne leve lige så fedt for andres penge.

Forrige 1 2 3 Næste

Der er 41 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.