Debat

Hvilket parti i Danmark er det mest liberalistiske?

28. januar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Hvilket parti i Danmark er det mest liberalistiske?


Brugbart svar (3)

Svar #1
28. januar 2012 af Walras

Liberal Alliance.


Svar #2
29. januar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Hvilket var det mest liberalistiske, før Ny Alliance eller Liberal Alliance blev dannet?


Brugbart svar (2)

Svar #3
29. januar 2012 af Walras

Enten Venstre eller Radikale Venstre. Men de er begge lige så meget socialdemokrater i forklædning, så at de var de mest liberale betyder blot, at der ikke var et liberalt parti.


Svar #4
29. januar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Det må nok være Venstre, da Radikale Venstre har haft en tendens til at samarbejde med røde regeringer, hvis vi ser bort fra Schlüter-tiden.


Brugbart svar (2)

Svar #5
29. januar 2012 af Walras

#4 Det har da ingen betydning, hvem du arbejder sammen med. Det må være resultaterne, der tæller. 

Venstre har de sidste 10 år udøvet det værste smagsdommeri i mands minde, de har øget de offentlige udgifter realt og øget skattetrykket. I bund og grund er det en skændsel, at Venstre overhovedet forsøger at kalde sig Danmarks liberale parti. Hvad sker der for multimedieskat, fedtskat, nationale ensrettede test i folkeskolerne og hvordan er den xenofobiske udlændingepolitik forenelig med liberal politik?  Læg dertil, at de store reformer som kom i den sidste del af regeringsperioden sådan set var en konservativ idé, som Lars Løkke decideret stjal. På samme måde var det især Bendt Bendtsen, der lagde stor vægt på at få nedbragt den offentlige nettogæld. 

Nej, Venstre er sørme ikke liberale, men de har været gode til at brande sig selv - på Konservatives bekostning. Hvis det ikke var, fordi de Radikale Venstre var så optagede af socialpolitik og klimapolitik, der blandt andet betyder, at grønne afgifter er en stor del af deres politik, er der ingen tvivlt om, at RV er meget mere liberale end Venstre. 


Svar #6
29. januar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Ja, det må være resultaterne, der tæller, Walras.

Radikale Venstre har været med til at fjerne "fattigdomsydelserne", de har været med til at øge skatter og afgifter med 5 mia. kr., de har så at sige ingen indvandringspolitik (åbne grænser og åbne kasser) osv. Hvordan er det liberalt? Så har jeg misforstået begrebet.


Svar #7
29. januar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

I øvrigt er det ikke korrekt, at skattetrykket blev øget under regeringen ledet af Venstre. Hvis vi ser fra år 2002 til år 2011, hvor Venstre sad på magten størstedelen af tiden, blev skattetrykket sænket fra 48,0 % til 46,9 %.

Kilde: http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html


Brugbart svar (2)

Svar #8
29. januar 2012 af Walras

#6 Jeg er bekendt med RV's socialpolitik, og den huer mig ikke. Jeg kan se fornuften i midlertidigt at forlænge dagpengeperioden under krisen, men niveauerne for understøttelsesordningerne bør bevæge sig i modsat retning af, hvad de i øjeblikket gør. I øvrigt er der ingen tvivl om, at Radikale ikke er et ideelt liberalt parti - hvis de var, kunne man jo end ikke diskutere, om de var mere eller mindre liberale end Venstre.

At åbne grænserne op er dog meget liberalt. At have åbne kasser er ikke, men det er da vist en generel fejl i velfærdsstaten, at man ikke skelner imellem, hvem der bør modtage ydelser, og hvem der ikke bør.

#7 Jeg undskylder for min fejlytring. Det er faktisk lidt pinligt, for det er da kun et par år siden, jeg sidst sad og analyserede på skattetryk og skattekilder. Venstres skattepolitik har dog medbragt adskillige nye skatter, som ikke kan kaldes liberal politik.


Skriv et svar til: Hvilket parti i Danmark er det mest liberalistiske?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.