Biologi

Hjælp til simpel genetik!

11. februar 2012 af Pthomas (Slettet)

Jeg vil sætte pris på, hvis nogle kan forklare mig nedenstående opgave. Har på fornemmelsen at det er temmelig simpelt, men ved ikke lige helt hvordan man stiller det op, eller rettere; griber opgaven an!

En heterozygot organisme har genotypen Aa, Bb, Cc. 

A, B og C er dominante alleler, mens a, b og c er recessive alleler. 

Der foretages en krydsning mellem to organismer: AaBbCc * AaBbCc

Hvor mange forskellige gameter kan disse individer så danne?

og

Hvor mange forskellige genotyper vil der kunne optræde blandt afkommet?


Brugbart svar (2)

Svar #1
12. februar 2012 af vejgeh (Slettet)

Antallet af mulige gameter:

Du skal bruge lidt matematik til at løse denne. Det er faktisk rimelig simpelt.

For genet A (eller a) er der to muligheder for dannelse af gameter. Enten gives A videre, eller også gives a videre. De to gives desuden videre med lige stor hyppighed.

Dermed er der selvfølgelig to muligheder hvad angår genet A. På samme måde er der to muligheder for genet B: Enten gives B videre, eller også gives b videre. Det samme gælder med C-genet.

Vha. kombinatorik har din lærer formentlig fortalt, at hvis du ganger antallet af muligheder sammen for de tre gener, får du antallet af mulige kombinationer for gameter. Det giver i dette tilfælde 2*2*2 = 8.

For at teste mulige genotyper for afkommet, kan du lave en punnet square. Det kræver dog, at du kan skrive de mulige gameter op for AaBbCc. Du skal kombinere én allel fra hvert af de tre gener, så du får 8 muligheder. Fx: ABC, AbC, Abc, aBC, etc..

Derefter liner du dem op i en firkant som denne, dogm ed 8 kasser på hver led i stedet for 4: http://ball-pythons.net/gallery/files/1/0/6/2/4/square.gif

Når du har gjort det, kan du "parre", og antallet af forskellige kan nemt tælles.


Svar #2
12. februar 2012 af Pthomas (Slettet)

Mange tak! Det var en rigtig god forklaring.


Skriv et svar til: Hjælp til simpel genetik!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.