Dansk
vurder mit essay :-)
hej gutter. jeg skal skrive et essay om en oplevelse jeg har haft.
det er langt fra færdigt men jeg sidder bare med følelsen af at skrive og skrive men ikke rigtigt ramme genren ligemeget hvad jeg skriver. hvis en af jer derude føler at i har et forslag til at kunne hjælpe mig igennem min essayblokade så er i mere end velkomne!
de nederste linjer er dels skrevet som slutning, dels som noget jeg skal ha flettet ind.
og grammatisk set - så langt er jeg slet ikke nået!
!F O R E L S K E L S E E R L I G M E D S I N D S S Y G E
Jeg tror, de har ret. De der siger, at når man er forelsket, er man ikke i stand til at tænke klart.
Da jeg så ham forleden overvældedes jeg af en følelse af had. Ham der tog min familie fra mig – lige der ovre på den anden side af gaden. Jeg ville ønske, jeg ikke havde set ham. Heldigvis så han ikke mig. Jeg begyndte at ryste og svede. Kun èn gang har jeg været i deres nye hjem. Min mors og hans. Der lugtede grimt. Der lugtede som på det plejehjem hvor min morfar sidder og er ved at dø af alderdom og alzheimers. Men min mors nye kærlighed er også pensionist, han bliver snart 70 år. Selvfølgelig lugter der af plejehjem. Det er jo hvad det er.
Han minder mig om den dag. Der var indkaldt til familiemiddag da nyheden slog ned i vores lille hjem. Mor havde bagt kanelsnegle. En god gammen kending der fik mig helt i barndomshumør og mindede mig om alle de gange min familie og jeg selv har siddet rundt om bordet søndag eftermiddag med mors lune nybagte kanelsnegle og hygget os. Der duftede af tryghed i hele hytten den aften. Og så sprang bomben. Utroskab og skilsmisse. I min egen familie.
Det var som begyndelsen på en krig. En krig med mig selv om tilgivelse. En krig med min mor om retfærdighed og en krig i samarbejde med resten af min familie om, at redde det der var tilbage, stumperne. Det, som bomben ikke havde destrueret.
I den følgende tid efter brugte jeg mange timer, dage, uger, på at tænke på vores nye situation.
.. og jeg spiser ikke længere kanelsnegle.
Jeg forstår ikke hvordan min mor kunne lade vores trygge rammer splittes til atomer. Men når man er forelsket, er man sindssyg. Man er ikke i stand til at tænke klart. Jeg ved nu, at de har ret.
Svar #1
21. februar 2012 af 0790 (Slettet)
Hej. :)
-Jeg synes at det er en rigtig god ramme og en god indledning. Der er dog der, hvor du begynder at beskrive 'den dag', hvor jeg håber at du går mere i dybden og beskriver det hele mere detaljeret, for det er super! :)
Du snakker om at flette noget ind i din slutning, men jeg synes personligt at du skal beholde den som den er, og så udbygge teksten imellem :)
Aia en rigtig god tekst :)
Svar #2
22. februar 2012 af nannabetak (Slettet)
tusind tak for dit søde svar :-) jeg fik skrevet en tekst som jeg selv er meget tilfreds med. vil dog ikke ligge det færdige resultat ud da det er meget personligt. skriv hvis du vil læse resultatet :-)
og ellers tak for respons!
Svar #3
23. februar 2012 af 0790 (Slettet)
Jeg vil supergerne læse dit resultat! Sender dig lige min email :)
Og kan godt forstå at du ikke vil ligge resten ud! :)
Skriv et svar til: vurder mit essay :-)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
