Fysik/Kemi eksamen 9. klasse

Øhm, jeg skal op nogle af de samme emner, nogle forsøg du kan bruger er evt induktion, elektromagnetisme, du kan lave en solcelle med brombær saft, energi omdannelse (kogevand via. elektricitet), konservering, salte og dermed og neutralisationer.

Håber det hjælper :)

carlhundsgaul: Kan du sende en disposition over de emner? Så du bare en skat! :D 

Øhm, jeg er ikke sikker på hvordan jeg sender den for det er i onenote, så jeg kopiere den bare :)  :

(Jeg har også skrevet nogle noter om emnerne så jeg forstår dem bedre.)

her er der noget om magnetisme/elektromagnetisme/induktion:

Induktion:
Induktion er det modsatte af elektromagnetisme, altså at frembringe elektricitet ved hjælp af magnetisme. (i bevægelse) 
Det er vigtigt at demonstrere, at det kræver bevægelse for at inducere en strøm. Induktion er altså en energiomdannelse

Snak om induktion, evt, elektromagnetisme

------
Induktion og magnetfelter:
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne. Jo hurtigere magnetfeltet ændres, stærkere magnetfelt eller længere leder i magnetfeltet, jo større spænding induceres der i den elektriske leder. Jo mindre vinkelret lederen er på magnetfeltet jo mindre induktion.

Et magnetisk felt er det område omkring en magnet, hvor genstande kan påvirkes af en magnetisk kraft. Styrken og retningen af det magnetiske felt vises som magnetiske feltlinjer. Det er der hvor magnetismen er stærkest. Det er besluttet, at feltlinjerne går fra magnetens nordpol til magnetens sydpol. Små pile bliver ofte benyttet til at vise retningen af magnetfeltet.

Feltlinjerne går i en ring uden og magneten fra nord til syd, og inde i magneten fra syd til nord. Der hvor magnetfeltlinjerne er tættest der er magnetismen stærkest. Hvilket er ved de to poler, til gengæld er den knap så stærk på midten.

Induktionen: Skubber man lederen gennem magnetfeltet - eller skubbes det, som genererer magnetfeltet - genereres spænding (og strøm hvis der tilsluttes en belastning). Dette benyttes i dynamoer

-------
Elektromagnetisme:
Er det modsatte af induktion, man laver altså magnetisme via. Elektricitet.
Når man skaber elektromagnetisme, er ledningen, hvori strømmen løber, i sig selv magnetisk men magnetismen er ikke særlig stærk.

Det, der gør elektromagneten så meget stærkere end en normal magnet, er, at jernkernens og spolens feltlinier slår sig sammen og udgør tilsammen et magnetfelt med endnu flere feltlinier, som dermed bliver endnu stærkere.

En elektromagets styrke afhænger af den totale strøm rundt om jernkernen. Far at kunne finde den toltale strøm er man nød til at kende to ting: · · Antal vininger på spolen Strømmens størelse i spolen

----------------------
Elektromagnetisk forsøg.
Vi holder en strømførende ledning på langs hen over en kompasnål.
Kompasnålen vil dreje og stille sig på tværs i forhold til ledningen. Altså må der være et magnetfelt.
Magnetnålen slår forskelligt ud alt efter om man holder ledningen over eller under ledningen. Magnetfeltet går rundt om ledningen i en cirkulær bane. 

Snak om de ting der står længere oppe.
---------------------
Lav en brombærcelle og snak om solceller:
Glas
Titandioxidlag
Brombærfarvestof
Elektrolytvæske (ion væske)
Kulstofkatalysator (blyant...
glas

SNAK OMBROMBRØ CELLEN:
De frie elektroner produceres i farve stofmolekylerne ved hjælp af sollys.
2Derefter bliver elektronerne transporteret fra farvestofmolekylet, gennem det hvide titaniums dioxid lag.
Hen itl glaspladen,  og så ud til en lille glødepærer/eller en måler.
Så fortsætter elektronerne videre til den anden glas plade
Og så ud i elektrolyyten, - med hjælp fra kulstoflaget.
En elektron bliver givet til farvestoffet.

Snak om energi kilder, brombærcellen, drivhus effekt.

Drivhus effekt:
Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling (sollys: (lidt UVB), UVA, synligt lys og NIR (0,7–5 µm)) at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling MIR (5–30 µm) =termisk-IR.[Kilde mangler] En del af atmosfæren, de såkaldtedrivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser.

Solen opvarmer jordoverfladen, i form af lys stråler. Jordoverfladen vil dernæst absorbere lyset, og omdanne det til varmestråling- langbølgede stråler. Disse stråler er rettet mod rummet, men bliver holdt tilbage af skyer og visse andre luftarter - drivhusgasser. Derefter bliver varmestrålingen reflekteret, og resultere i opvarmning af vores atmosfære. Den globale opvarmning kaldes for drivhuseffekten fordi, den kan sammenlignes med

funktionen af et almindeligt havedrivhus. Lys er kortbølgede og kan derfor trænge ind gennem glasset, mens varmestråling er langbølget og kan ikke trænge ud gennem glasset – derfor vil der være ekstra varmt i et havedrivhus.

-------------------

Induktion forsøg
En kraftig neodymium magnet slippes over et lodretstående kobberrør
Magneten falder langsomt ned.
Effekten skyldes, at magneten inducerer en strøm rundt i røret (der jo kan opfattes som en spole med én vinding). Denne strøm laver et magnetfelt, som ifølge Lenz' Lov er modsatrettet magnetens felt. Dermed bremses magneten.
(bevis evt, med et ligesådan forsøg, bare med et plastik rør)

og her er der noget om stråling:

hvis hvordan man kan beskytte sig imod de forskellige former for stråling (alpha - beta - gamma) via. Geigertælleren
Papir, alu, bly,
Alfahenfald:
Alfahenfald er en typeradioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender enalfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen ihelium) og dermed henfalder til en kerne medmassetal og atomnummerhenholdsvis 4 og 2 lavere. Eksempelvis alfahenfalderuran til thorium:

Beta- henfald:
I Beta- henfald, omdanner en neutron sig til en proton under udsendelse af en elektron og en antielektornneutrino
  På elementarniveau sker en omdannelse af en af neutronens downkvarker til en upkvark under udsendelse af en w- boson. W-bosonen henfalder derefter til elektronen og antineutrionen.
Beta+ henfald:
En proton bliver omdannet til en neutron, en positron/antielektron og en elektronneutrino
Gammastråling:
Gamma-fotoner har mere energi end røntgen-fotoner, da de har kortere bølgelængde.
Gamma-stråler kan passere tværs gennem kroppen, så de er farlige, uanset om gamma-kilden befinder sig uden for eller inden i kroppen. For at stoppe gammastråler skal der bruges tykke blyplader.
Et eksempel på et gammahenfald er Barium-137.

(Bemærk, i forhold til ved alfa- og betahenfald sker her altså ingen grundstofforvandling.)

 

årgh, tusinde tak!!! 

Det var så lidt :)