dominant henholdsvis recessiv egenskab

Lige lidt fra mine noter på B-niveau - se om du kan bruge det :) 

Dominerende vil sige, at den dominere over et andet gen (hvis fx er en sygdom går den igen i alle generationer)

Resseciv der betyder vigende betyder at (fx sygdommen) ikke forekommer i alle generationer, at den kan finde på at springe en generation over. 

Dominerende egenskab
Recessiv egenskab (vigende)

Genotype
• Sammensætningen af det genpar individet har, er afgørende for hvilken farve der udtrykkes
• Den gensammensætning et individ har mht. en egenskab kaldes – genotype
• Genotype angives med to bogstaver – et for hvert gen
• Bogstavbetegnelsen er en forkortelse for navnet på den dominerede egenskab og den recessive egenskab 
• Resultatet af genotype (gensammensætning), det faktiske udtryk for udtryk af egenskabernes gener, fx blomstens farve kalder man for et individ fænotype

Fx
Rødviolet er dominerende = R
Hvid = det recessive egenskab = r

Genotype  Fænotype
RR eller Rr  Rødviolet
rr   Hvid

• For at forudsige hvilken fænotype (blomsterfarve) afkom fra en parring kan få – er man altså nød til at kende forældrenes gensammensætning
• Generne i genotypen udgør, uanset om de er ens eller forskellige, et genpar – fordi de begge har med samme egenskab at gøre
• De kaldes allele gener  (allele = hinanden) – det er altså gener der har med hinanden at gøre

Mendels hypotese
• De allele gener adskilles ved kønscelledannelse – hvorfor der i alle rødviolette ærteplanters kønsceller, må være ét R-gen og i alle de hvidblomstrede ærteplanters kønsceller må været ét r-gen

• Når to kønsceller fra de to rene linjer mødes bliver den første celle F1-generations individer dannet
• Den første celle i et individ kaldes zygote
• Ifølge Mendel – må den have genotype Rr.
• Ud fra den første celle – bliver den andre celler dannet
• Derfor må hele individet have genotype Rr 

Heterozygot
• Et individ, hvor de allele gener er forskellige (fx Rr) kaldes Heterozygot
• Hetero betyder forskellig
• Fx (Rr)

Homozygot
• Et individ med hvor de allele gener er ens kaldes Homozygot
• Homo = ens
• Fx (RR eller rr)

Krydsningsskema
- Kønscellerne mødes tilfældigt ifølge Mendel

Mendels 1. lov
- Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab, disse adskilles ved kønscelledannelse, hvorved der i hver celle kun er ét af de allele gener
- Der dannes lige mange kønsceller med hver allel, og hunlige kønsceller forenes tilfældigt med hanlige kønsceller

Eksempel på anvendelse af Mendels 1.lov
• Loven gælder for alle levende organismer med kønnet formering
• Den kan bruges til at informerer om arvelige sygdomme

Mutation
• En person, som arver en dominerende sygdom, selvom forældrene raske skydels en mutation.
• En mutation er en pludselig konstant ændring i et  af forældrenes arveanlæg

Cystisk fibrose
- En af de mest almindelige recessivt nedarvede sygdomme i den vestlige verden
- I DK forekommer den ved 1 ud af 4700 nyfødte
- De syge gener resulterer i en defekt salttransport i lungerne og busspytkirtlen
- Ubehandlet dør de fleste inden for få år, men i dag kan man leve mere end 40 år med sygdommen

Variation i dominansforholdet
• I nogle tilfælde er de to forskellige alleler lige dominerende – så de begge kommer lige meget til udtryk – det kaldes codominans
• Andre gang er den ene allel mest dominerende, samtidig med at den anden allel også kommer til udtryk – det kaldes ufuldstændig dominans  

Eksempel på codominans: mennesker med blodtype AB0
- et menneskes blodtype er bestemt af egenskaber på overfladen af de røde blodlegemer
- disse egenskaber styres af tre allele gener, hvor det enkelte menneske selvfølgelig kun kan have to – et fra sin mor og et fra sin far
- Når der findes mere end to alleler for en egenskab, kaldes alleerne multiple 
- Genet for blodtype A er codominant med genet for blodtype B – har man blot ét af disse gener IA eller Ib  er man enten blodtype A eller blodtype B
- Har man begge er man blodtype AB, hvilket viser codominansen af de to alleler.

Mendels forsøg med to geners nedarvning

- Mendel undersøgte også nedarvningen af to egenskaber på samme tid

Mendels 2. lov:
Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden i kønscellerne.