Studievejledning
Side 2 - AT, AP og NV
Svar #21
09. september 2005 af Epsilon (Slettet)
#18: Om latin er kedeligt, er naturligvis en subjektiv vurdering, så den vil jeg undlade at gå ind i. Men faktum er, at latin kan vise sig nyttigt senere hen i forbindelse med indlæring af grammatik i de germanske sprog.
//Epsilon
//Epsilon
Svar #22
09. september 2005 af Epsilon (Slettet)
I tilknytning til reformen et par spørgsmål, som nogle herinde måske kan svare på:
1)
Hvorledes og i hvilket omfang har man rådført sig med landets gymnasielærere i forbindelse med udformning af nuværende reform?
2)
Hvorfor har man overhovedet indført et halvt års introduktionsforløb? Når eleverne alligevel ultimativt skal have 3 års undervisning, kunne man måske have valgt en mere hensigtsmæssig model, hvor eleverne har et forløb af 2-2½ års varighed og derefter i den resterende tid kan specialisere sig i et nærmere specificeret omfang inden for det eller de fagområder, som eleverne har på højt niveau? Det må alt andet lige give et større fagligt udbytte i sidste ende.
3)
Hvorfor har man ikke sørget for at være mere forudseende, hvad angår skemaplanlægning? Jævnligt omskiftelige skemaer må utvivlsomt være en kilde til irritation hos eleverne.
//Epsilon
1)
Hvorledes og i hvilket omfang har man rådført sig med landets gymnasielærere i forbindelse med udformning af nuværende reform?
2)
Hvorfor har man overhovedet indført et halvt års introduktionsforløb? Når eleverne alligevel ultimativt skal have 3 års undervisning, kunne man måske have valgt en mere hensigtsmæssig model, hvor eleverne har et forløb af 2-2½ års varighed og derefter i den resterende tid kan specialisere sig i et nærmere specificeret omfang inden for det eller de fagområder, som eleverne har på højt niveau? Det må alt andet lige give et større fagligt udbytte i sidste ende.
3)
Hvorfor har man ikke sørget for at være mere forudseende, hvad angår skemaplanlægning? Jævnligt omskiftelige skemaer må utvivlsomt være en kilde til irritation hos eleverne.
//Epsilon
Svar #23
09. september 2005 af allan_sim
#22.
1) GL har afgivet sædvanligt høringssvar på bekendtgørelserne, og der har siddet udvalg med vægtig lærerrepræsentation ved udarbejdelse af vejledninger og læreplaner for de enkelte fag/områder. Men grundstrukturen er politisk besluttet og embedsmandsarbejde.
2) Tja, jeg tror, at intentionen er at give en systematisk introduktion, hvor studieteknik og overgang fra grundskolefaglighed til gymnasiefaglighed er i centrum. Endvidere er grundforløbet indlagt med mulighed for at kunne skifte gymnasiespor efter det halve år (selvom det unægteligt vil blive noget besværligt). Det er nok vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et introduktionsforløb, hvor man skubber fagligheden frem foran sig. Den er stadig fuldt til stede i de ganske almindelige fag, men den suppleres så bare af et tættere lærersamarbejde i de specielle forløb om alle de ting, som også hører sig til at studere, men som der ikke tidligere har været systematisk koordinering på. Det griber så også naturligt ind i den konkrete fagfaglighed, fordi man i de enkelte fag må forberede eleverne på at kunne indgå i almenfagligheden. Der er i mine øjne flere fine intentioner i reformen, og i en optimal verden vil det styrke eleverne (bredt set), men der er bestemt knaster, hvoraf de fleste er administrative.
3) Jeg kan ikke se, at omskiftelige skemaer i sig sselv er et problem i forhold til indlæringen, når blot det bliver varslet i passende tid. Det er tilfældet på min arbejdsplads. Hvis intentionerne i reformen skal føres ud i livet, kræver det netop fleksibilitet i skemaerne, så et klasseteam kan justere i forhold til en konkret klasses behov - derfor flere flexperioder i skemaet.
1) GL har afgivet sædvanligt høringssvar på bekendtgørelserne, og der har siddet udvalg med vægtig lærerrepræsentation ved udarbejdelse af vejledninger og læreplaner for de enkelte fag/områder. Men grundstrukturen er politisk besluttet og embedsmandsarbejde.
2) Tja, jeg tror, at intentionen er at give en systematisk introduktion, hvor studieteknik og overgang fra grundskolefaglighed til gymnasiefaglighed er i centrum. Endvidere er grundforløbet indlagt med mulighed for at kunne skifte gymnasiespor efter det halve år (selvom det unægteligt vil blive noget besværligt). Det er nok vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et introduktionsforløb, hvor man skubber fagligheden frem foran sig. Den er stadig fuldt til stede i de ganske almindelige fag, men den suppleres så bare af et tættere lærersamarbejde i de specielle forløb om alle de ting, som også hører sig til at studere, men som der ikke tidligere har været systematisk koordinering på. Det griber så også naturligt ind i den konkrete fagfaglighed, fordi man i de enkelte fag må forberede eleverne på at kunne indgå i almenfagligheden. Der er i mine øjne flere fine intentioner i reformen, og i en optimal verden vil det styrke eleverne (bredt set), men der er bestemt knaster, hvoraf de fleste er administrative.
3) Jeg kan ikke se, at omskiftelige skemaer i sig sselv er et problem i forhold til indlæringen, når blot det bliver varslet i passende tid. Det er tilfældet på min arbejdsplads. Hvis intentionerne i reformen skal føres ud i livet, kræver det netop fleksibilitet i skemaerne, så et klasseteam kan justere i forhold til en konkret klasses behov - derfor flere flexperioder i skemaet.
Svar #24
09. september 2005 af Fjolset (Slettet)
#20
Jeg afleverede mit referat i dag omkring AT-ugen. Meget nemt du skal bare lave en kort indledning/resumé om ugen og derefter referer for de fag du har haft. I vores tilfælde skulle vi så vælge enkelte fag ud og sætte mere fokus på dem. Husk det er ikke en rapport, men referat.
#22
1)Altså når vi spørger lærerne i gymnasiet om ting vedrørende den nye reform, virker lærerne ikke som om de er helt med på hvad det egentligt går ud på. I flere tilfælde svarer lærerne anderledes på samme spørgsmål og næsten altid tøvende. Så tror ikke det er meget rådføring der er fortaget.
2)Grunden til dette er først og fremmest for at se hvilke elever der erklærer sig egnet til at gå i gymnasiet og >teoretisk
3) Godt spørgsmål, problemet er også at man i den nye reform skal minimum have haft 35 fag i det 3-årige forløb man går på gymnasiet. Nogle fag som latin er ikke fast på skemaet så der bliver taget nogle timer væk fra dansk/engelsk til det. Desuden er der almen sprogforståelse og almen studieforberedelse som ikke er fag som sådan, men timerammer, inden for hvilken fagene arbejder sammen. Derfor ændres skemaet så det kan tilpasses de nye fag. Senere hen af forløbet skal vi blandt andet have retorik, som også kan beskrives på samme måde som med latin.
Jeg afleverede mit referat i dag omkring AT-ugen. Meget nemt du skal bare lave en kort indledning/resumé om ugen og derefter referer for de fag du har haft. I vores tilfælde skulle vi så vælge enkelte fag ud og sætte mere fokus på dem. Husk det er ikke en rapport, men referat.
#22
1)Altså når vi spørger lærerne i gymnasiet om ting vedrørende den nye reform, virker lærerne ikke som om de er helt med på hvad det egentligt går ud på. I flere tilfælde svarer lærerne anderledes på samme spørgsmål og næsten altid tøvende. Så tror ikke det er meget rådføring der er fortaget.
2)Grunden til dette er først og fremmest for at se hvilke elever der erklærer sig egnet til at gå i gymnasiet og >teoretisk
3) Godt spørgsmål, problemet er også at man i den nye reform skal minimum have haft 35 fag i det 3-årige forløb man går på gymnasiet. Nogle fag som latin er ikke fast på skemaet så der bliver taget nogle timer væk fra dansk/engelsk til det. Desuden er der almen sprogforståelse og almen studieforberedelse som ikke er fag som sådan, men timerammer, inden for hvilken fagene arbejder sammen. Derfor ændres skemaet så det kan tilpasses de nye fag. Senere hen af forløbet skal vi blandt andet have retorik, som også kan beskrives på samme måde som med latin.
Svar #25
09. september 2005 af Waterhouse (Slettet)
#24: Forklar lige den der med 35 fag en gang til...
Svar #26
09. september 2005 af maltbolsje (Slettet)
#24 Vil du sende til mig (jeg skal nok sende en mail til dig via kontakt-funktionen) eller oploade den et sted, så jeg kan se den?
Svar #27
09. september 2005 af Fjolset (Slettet)
#26 Skrev den i hånden på skolen, som læren har. Så har den ikke på PC desværre.
#25, allan_sim virker som at være ekspert på området, kunne du forklare det nærmere måske?
#25, allan_sim virker som at være ekspert på området, kunne du forklare det nærmere måske?
Svar #28
10. september 2005 af Epsilon (Slettet)
#23:
ad 2)
Kunne du eventuelt give konkrete eksempler på, hvilke knaster du mener at kunne konstatere? Det være sig overordnet set eller i de enkelte fag, som du selv er beskæftiget med i dit daglige virke.
Der er næppe tvivl om, at det er en radikal ændring, at eleverne nu kan se fagene an i grundforløbet og dernæst vælge ud fra disse. Man kan have sin begrundede tvivl om, hvorvidt eleverne får et tilstrækkeligt fagligt udbytte af de fag (her tænker jeg naturligvis ikke på AS, ASF og NVG), som de efterfølgende fravælger med virkning fra grundforløbets udgang. I praksis kan de fag under ingen omstændigheder gøre det ud for et 1-årigt C-niveau efter den gamle ordning.
ad 3)
Det var nu ikke skemaplanlægningen set i forhold til indlæringen, jeg havde i tankerne, men derimod det rent administrative problem i, at skemaerne er så fleksibelt anlagt. Det afføder selvsagt en vis forvirring hos eleverne, når skemaet mere eller mindre konsekvent omlægges fra tid til anden.
Hvad mener du med at justere i forhold til en klasses konkrete behov? Betyder det, at man ikke længere nødvendigvis har et fast ugentligt timetal i de enkelte fag? I så fald finder jeg det umiddelbart problematisk for kontinuiteten i undervisningen i de fag, hvis timer udskydes til fordel for andre fag, som vel får mere eller mindre turbolignende forløb.
I øvrigt tak for de foreløbige bemærkninger.
//Epsilon
ad 2)
Kunne du eventuelt give konkrete eksempler på, hvilke knaster du mener at kunne konstatere? Det være sig overordnet set eller i de enkelte fag, som du selv er beskæftiget med i dit daglige virke.
Der er næppe tvivl om, at det er en radikal ændring, at eleverne nu kan se fagene an i grundforløbet og dernæst vælge ud fra disse. Man kan have sin begrundede tvivl om, hvorvidt eleverne får et tilstrækkeligt fagligt udbytte af de fag (her tænker jeg naturligvis ikke på AS, ASF og NVG), som de efterfølgende fravælger med virkning fra grundforløbets udgang. I praksis kan de fag under ingen omstændigheder gøre det ud for et 1-årigt C-niveau efter den gamle ordning.
ad 3)
Det var nu ikke skemaplanlægningen set i forhold til indlæringen, jeg havde i tankerne, men derimod det rent administrative problem i, at skemaerne er så fleksibelt anlagt. Det afføder selvsagt en vis forvirring hos eleverne, når skemaet mere eller mindre konsekvent omlægges fra tid til anden.
Hvad mener du med at justere i forhold til en klasses konkrete behov? Betyder det, at man ikke længere nødvendigvis har et fast ugentligt timetal i de enkelte fag? I så fald finder jeg det umiddelbart problematisk for kontinuiteten i undervisningen i de fag, hvis timer udskydes til fordel for andre fag, som vel får mere eller mindre turbolignende forløb.
I øvrigt tak for de foreløbige bemærkninger.
//Epsilon
Svar #29
10. september 2005 af Epsilon (Slettet)
#24:
ad 2)
Det første er vi ikke enige om. Vurderingsgrundlaget for at bedømme, hvilke elever der ikke vil være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, må være karaktererne fra folkeskolen samt eventuelt en optagelsessamtale/-prøve om nødvendigt. Egnethedserklæringer bør i videst muligt omfang foretages, inden eleverne begynder i gymnasiet. Det andet ville være ressourcespild og synd for de fagligt svage elever, som ellers gør sig falske forhåbninger om at kunne opnå en studentereksamen.
//Epsilon
ad 2)
Det første er vi ikke enige om. Vurderingsgrundlaget for at bedømme, hvilke elever der ikke vil være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, må være karaktererne fra folkeskolen samt eventuelt en optagelsessamtale/-prøve om nødvendigt. Egnethedserklæringer bør i videst muligt omfang foretages, inden eleverne begynder i gymnasiet. Det andet ville være ressourcespild og synd for de fagligt svage elever, som ellers gør sig falske forhåbninger om at kunne opnå en studentereksamen.
//Epsilon
Svar #30
10. september 2005 af allan_sim
#28.
ad 2)
Det er korrekt, at tiden frem til slutningen af november ikke er lang i forhold til valg. Men der er tale om et endeligt valg af studieretning og et foreløbigt valg af valgfag. Dvs. at man stadig kan nå at justere et evt. forkert fravalg af et fag. Desuden er det jo ikke sådan, at man stopper med fag efter et halvt år. Fravælger man eksempelvis fysik, køres faget færdigt i forårsperioden i 1.g og afsluttes med almindelig sommereksamen på c-niveau.
Administrative knaster er primært omkring planlægningen af undervisningen og manglende tid til frundforløbet. Der går i øjeblikket rigtig meget mødetid i forhold til at planlægge de almenfaglige forløb (altså ikke pædagogisk planlægning, men rent skemateknisk), og da den mødetid figurerer som en del af forberedelsen, betyder det mindre tid til fagfaglig forberedelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigtad. Desuen går AT, at man er bundet af det tætte samarbejde meget tidligt, og for eleverne giver det et ekstremt sammenpresset program i efteråret, der absolut kan forvirre. Det kunne løses administrativt ved at kræve færre forløb i AT eller ved helt at udskyde AT til studieretningsforløbet.
ad 3)
Justeringen er tænkt indenfor de enkelte forløb. Det kan eksempelvis vise, at det er hensigtmæssigt, at matematik en dag har 6 timer med klassen, således at klassen kan være fagligt forberedt til et tværfagligt forløb. Derfor må eksempelvis samfundsfag afgive sine 4 timer i pågældende uge. Da timetallet stadig er fastlagt, vil samfundsfag så få disse timer tilbage eller placere dem i disponible skemablokke på et andet tidspunkt. Sådanne omrokeringer er på mange skoler en del af, for at eleverne får mest udbytte af AT, NV og AP. Det er da muligt, at det er forvirrende i starten, men jeg tror på, at det let kan tilvænnes, at ens skema skifter fra uge til uge.
I øvrigt er det svært at undgå turboforløb i den nye reform, og det er uden tvivl en uhensigtsmæssighed, som vi kan blive enige om. På grund af det sammenpressede skema er man typisk nødt til at vente med et naturvidenskabeligt fag til foråret, hvor c-niveauet så skal læses inden sommerferien. Selvfølgelig har man snust til faget i nv, men det er nu ikke så heldigt alligevel...
ad 2)
Det er korrekt, at tiden frem til slutningen af november ikke er lang i forhold til valg. Men der er tale om et endeligt valg af studieretning og et foreløbigt valg af valgfag. Dvs. at man stadig kan nå at justere et evt. forkert fravalg af et fag. Desuden er det jo ikke sådan, at man stopper med fag efter et halvt år. Fravælger man eksempelvis fysik, køres faget færdigt i forårsperioden i 1.g og afsluttes med almindelig sommereksamen på c-niveau.
Administrative knaster er primært omkring planlægningen af undervisningen og manglende tid til frundforløbet. Der går i øjeblikket rigtig meget mødetid i forhold til at planlægge de almenfaglige forløb (altså ikke pædagogisk planlægning, men rent skemateknisk), og da den mødetid figurerer som en del af forberedelsen, betyder det mindre tid til fagfaglig forberedelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigtad. Desuen går AT, at man er bundet af det tætte samarbejde meget tidligt, og for eleverne giver det et ekstremt sammenpresset program i efteråret, der absolut kan forvirre. Det kunne løses administrativt ved at kræve færre forløb i AT eller ved helt at udskyde AT til studieretningsforløbet.
ad 3)
Justeringen er tænkt indenfor de enkelte forløb. Det kan eksempelvis vise, at det er hensigtmæssigt, at matematik en dag har 6 timer med klassen, således at klassen kan være fagligt forberedt til et tværfagligt forløb. Derfor må eksempelvis samfundsfag afgive sine 4 timer i pågældende uge. Da timetallet stadig er fastlagt, vil samfundsfag så få disse timer tilbage eller placere dem i disponible skemablokke på et andet tidspunkt. Sådanne omrokeringer er på mange skoler en del af, for at eleverne får mest udbytte af AT, NV og AP. Det er da muligt, at det er forvirrende i starten, men jeg tror på, at det let kan tilvænnes, at ens skema skifter fra uge til uge.
I øvrigt er det svært at undgå turboforløb i den nye reform, og det er uden tvivl en uhensigtsmæssighed, som vi kan blive enige om. På grund af det sammenpressede skema er man typisk nødt til at vente med et naturvidenskabeligt fag til foråret, hvor c-niveauet så skal læses inden sommerferien. Selvfølgelig har man snust til faget i nv, men det er nu ikke så heldigt alligevel...
Svar #31
10. september 2005 af allan_sim
#31. Hm... der var vist ikke så meget proof reading over det. Men indholdet står jeg ved modulo formulerings- og stavefejl.
Svar #32
10. september 2005 af Fjolset (Slettet)
#29
Det har ikke noget at gøre med min mening at gøre, jeg svarede bare på dit spørgsmål udfra hvad jeg har fået at vide af lærerne. Men jeg tror det kræver meget for ikke at blive erklæret egnet til at fortsætte.
Allan_sim, passer det at man i den nye reform skulle skal have 35 fag i det 3-årige forløb? Så er der også noget andet jeg er i tvivl om: Tæller A-niveau fag det samme, som B og C-niveau i din nye reform?
Det har ikke noget at gøre med min mening at gøre, jeg svarede bare på dit spørgsmål udfra hvad jeg har fået at vide af lærerne. Men jeg tror det kræver meget for ikke at blive erklæret egnet til at fortsætte.
Allan_sim, passer det at man i den nye reform skulle skal have 35 fag i det 3-årige forløb? Så er der også noget andet jeg er i tvivl om: Tæller A-niveau fag det samme, som B og C-niveau i din nye reform?
Svar #33
10. september 2005 af allan_sim
#32.
1)
35 fag - det var ellers ikke så lidt....
Nej, en normal studentereksamen består af 25 blokke, hvor et A-niveau tæller 3 blokke, et B-niveau 2 og et C-niveau 1. Givet de andre bindinger i systemet betyder det, at de fleste eksaminer vil bestå af 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau, altså 14 fag i alt.
Detaljer om gymnasiets opbygning kan du finde her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040134805-REGL
2)
Som udgangspunkt tæller A-niveau med vægt 2, B-niveau med vægt 1,5 og C-niveau med vægt 1. Detaljer om vægtning kan du se bilag 4 på følgende side:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20050035105-REGL
1)
35 fag - det var ellers ikke så lidt....
Nej, en normal studentereksamen består af 25 blokke, hvor et A-niveau tæller 3 blokke, et B-niveau 2 og et C-niveau 1. Givet de andre bindinger i systemet betyder det, at de fleste eksaminer vil bestå af 4 fag på A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau, altså 14 fag i alt.
Detaljer om gymnasiets opbygning kan du finde her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040134805-REGL
2)
Som udgangspunkt tæller A-niveau med vægt 2, B-niveau med vægt 1,5 og C-niveau med vægt 1. Detaljer om vægtning kan du se bilag 4 på følgende side:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20050035105-REGL
Svar #34
10. september 2005 af maltbolsje (Slettet)
#32
35 lyder af ret meget. Hvis du kigger under 'Obligatoriske fag' http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-stxny, så er det altså kun 13 fag. Har du 22 fag i din studieretning?
35 lyder af ret meget. Hvis du kigger under 'Obligatoriske fag' http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-stxny, så er det altså kun 13 fag. Har du 22 fag i din studieretning?
Svar #36
10. september 2005 af maltbolsje (Slettet)
#33
Nu er du jo studievejleder, så:
1)Er 1.gsopgaven helt bortfaldet? Jeg har prøvet at skimme bekendtgørelsen, men der står kun noget om en 2.gsopgave i dansk/his og et studieretningsprojekt i 3.g.
Bl.a. står der :"I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A. "
2) Nu er min studieretning kemi a, bio b, mat b. Vil det så sige, at jeg fx ikke kan lave projektet i bio b, selv hvis jeg skulle få lyst til at opgradere niveauet til a?
SKAL jeg skrive det i kemi og/eller dansk/his?
Nu er du jo studievejleder, så:
1)Er 1.gsopgaven helt bortfaldet? Jeg har prøvet at skimme bekendtgørelsen, men der står kun noget om en 2.gsopgave i dansk/his og et studieretningsprojekt i 3.g.
Bl.a. står der :"I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A. "
2) Nu er min studieretning kemi a, bio b, mat b. Vil det så sige, at jeg fx ikke kan lave projektet i bio b, selv hvis jeg skulle få lyst til at opgradere niveauet til a?
SKAL jeg skrive det i kemi og/eller dansk/his?
Svar #37
10. september 2005 af Epsilon (Slettet)
#30:
ad 2)
Nu kender jeg ganske vist ikke til det konkrete indhold af AT, men jeg kunne umiddelbart forestille mig, at eleverne havde mere glæde af nogle af forløbene på et senere tidspunkt i uddannelsen. Ved at udskyde dem kunne man i stedet i grundforløbet sætte mere fokus på de enkelte fag rent fagligt, hvilket ikke mindst er vigtigt i betragtning af de eksaminer, som måtte lure inden sommerferien i de fag, man fravælger i det videre forløb.
ad 3)
Det sidste er utvivsomt uhensigtsmæssigt. Mine erfaringer med naturvidenskabelige fag siger mig i al fald, at man er nødt til at have den basale viden på plads helt fra starten af, og det opnår man selvsagt ikke i tilstrækkelig grad ved at snuse lidt til faget, hvad enten der er tale om biologi, fysik eller kemi (matematik regner jeg for sidestillet med naturvidenskaberne, men ikke hørende under disse). Man kan ikke effektivt nå næsten det samme pensum i et fag i løbet af foråret som i løbet af et helt skoleår efter det daværende system.
//Epsilon
ad 2)
Nu kender jeg ganske vist ikke til det konkrete indhold af AT, men jeg kunne umiddelbart forestille mig, at eleverne havde mere glæde af nogle af forløbene på et senere tidspunkt i uddannelsen. Ved at udskyde dem kunne man i stedet i grundforløbet sætte mere fokus på de enkelte fag rent fagligt, hvilket ikke mindst er vigtigt i betragtning af de eksaminer, som måtte lure inden sommerferien i de fag, man fravælger i det videre forløb.
ad 3)
Det sidste er utvivsomt uhensigtsmæssigt. Mine erfaringer med naturvidenskabelige fag siger mig i al fald, at man er nødt til at have den basale viden på plads helt fra starten af, og det opnår man selvsagt ikke i tilstrækkelig grad ved at snuse lidt til faget, hvad enten der er tale om biologi, fysik eller kemi (matematik regner jeg for sidestillet med naturvidenskaberne, men ikke hørende under disse). Man kan ikke effektivt nå næsten det samme pensum i et fag i løbet af foråret som i løbet af et helt skoleår efter det daværende system.
//Epsilon
Svar #38
10. september 2005 af maltbolsje (Slettet)
#37
Jeg vil give dig ret i, at AT-forløbene fylder ALT for meget. Fx har vi haft om alkohol, hvilket er fint nok, men vi har altså lige sprunget 5 kapitler over i kemi, mens vi i historie har haft om noget totalt irrelevant. I stedet kunne vi have fokuseret på "De store linjer," som vi skal have i de følgende 4 uger samarbejdende med dansk, hvor vi hurtigt gennemgår verdenshistorien/europas historie på et begrænset antal moduler.
I biologi har vi også sprunget det basale over, fordi det jo skal passe ind med AT...
Der er slet ikke tid til at blive introduceret til faget, fordi det hele tiden skal være AT. Kemi er kun en fjerdedel af NV, det synes jeg er alt for lidt. Man når ikke at få et ordentlig indtryk
Jeg vil give dig ret i, at AT-forløbene fylder ALT for meget. Fx har vi haft om alkohol, hvilket er fint nok, men vi har altså lige sprunget 5 kapitler over i kemi, mens vi i historie har haft om noget totalt irrelevant. I stedet kunne vi have fokuseret på "De store linjer," som vi skal have i de følgende 4 uger samarbejdende med dansk, hvor vi hurtigt gennemgår verdenshistorien/europas historie på et begrænset antal moduler.
I biologi har vi også sprunget det basale over, fordi det jo skal passe ind med AT...
Der er slet ikke tid til at blive introduceret til faget, fordi det hele tiden skal være AT. Kemi er kun en fjerdedel af NV, det synes jeg er alt for lidt. Man når ikke at få et ordentlig indtryk
Svar #39
10. september 2005 af Fjolset (Slettet)
Der er overhovedet ikke for meget AT, vi har kun haft det i denne uge, hvor jeg virkelig lærte meget, gruppearbejde, arbejde under press, notatteknik, hvordan man bruger sine notater (vigtigst), med mere.
Er ikke enig med #37 at man skulle udskyde det senere hen af uddannelsen. Grunden til at man har fundet på AT er for at få eleverne over overgangen fra folkeskole elev til studerende.
#38
Jeg ved ikke hvordan det er på din skole, men vi lærte meget rent fagligt i AT forløbet, specielt i NV hvor vi havde om gassers egenskaber, vejr og klima, hvor alle fag blev brugt ligeligt (Naturgeografi, fysik, kemi, biologi).
Er ikke enig med #37 at man skulle udskyde det senere hen af uddannelsen. Grunden til at man har fundet på AT er for at få eleverne over overgangen fra folkeskole elev til studerende.
#38
Jeg ved ikke hvordan det er på din skole, men vi lærte meget rent fagligt i AT forløbet, specielt i NV hvor vi havde om gassers egenskaber, vejr og klima, hvor alle fag blev brugt ligeligt (Naturgeografi, fysik, kemi, biologi).
Svar #40
10. september 2005 af Epsilon (Slettet)
#39: Udmærket, jeg må vist hellere skrive det klart og utvetydigt op:
Eleverne kunne formentlig få et større udbytte af nogle af AT-forløbene senere i uddannelsen, hvor de har lært at beherske flere værktøjer. Jeg tvivler stærkt på, at eleverne kan tilegne sig alt, hvad der hører til under det alment studieforberedende, lige fra starten af, og da slet ikke hvis det delvist sker på bekostning af omfanget af de øvrige fag. Vi er imidlertid enige om, at den overordnede målsætning med AT i sidste ende må være at forberede eleverne på en uddannelse efter studentereksamen.
//Epsilon
Eleverne kunne formentlig få et større udbytte af nogle af AT-forløbene senere i uddannelsen, hvor de har lært at beherske flere værktøjer. Jeg tvivler stærkt på, at eleverne kan tilegne sig alt, hvad der hører til under det alment studieforberedende, lige fra starten af, og da slet ikke hvis det delvist sker på bekostning af omfanget af de øvrige fag. Vi er imidlertid enige om, at den overordnede målsætning med AT i sidste ende må være at forberede eleverne på en uddannelse efter studentereksamen.
//Epsilon