Fysik
En teori
En teori om universet.
Holger Bech Nielksen, professor emeritus (Niels Bohr Instituttet) og forfatter til strengteorien tror ikke længere på sin egen teori, hvilket kunne læses i Politiken (28/8). I stedet foreslår han en teori, han kalder random dynamics, en så kompliceret affære, at den aldrig vil kunne computergenereres ”extremely complicated”, som han selv udtrykker det. Den går i korthed ud på, at universet selv skaber de fysiske love. De fysiske love, vi lærer om i skolen, har ikke nødvendigvis været der altid, men er blevet skabt. Han sagde også, at vi er nødsaget til at skele til science fiction forfatterne, for at kunne forstå mere af universet, måske er der noget sandhed at hente her, sagde han.
Punktum.
Hvordan kan vi fortolke det? Mit forslag, som jeg har skrevet til ham om, går på, at lovene er blevet skabte, efterhånden som der er blevet brug for dem, og derfor kan vi, hvis teorien holder i fremtiden se fysiske fænomener og love, der opstår ved tilfældighedernes princip (random dynamics), men kun hvis der er behov for dem.
For de troende kunne man sige, at Gud stadig arbejder på at forbedre universet med nye tiltag, han arbejder utrætteligt på at få vores jord til at fremstå som et paradis, som alle vil være glade for. I øjeblikket arbejder på at skabe demokrati og ytringsfrihed og ligeberettelse for mænd og kvinder overalt på kloden, og er der nogen, der magter den opgave, må det være ham.
Vi lever i et forskelsunivers (min teori), altså et univers, der udelukkende består af forskelle, og som ikke er en fysisk realitet, desuagtet at vi oplever den som sådan (husk Einsteins formel om masse og energi).
Ondskaben er derfor en nødvendighed for det godes eksistens, det gode kan ikke eksistere, uden at der er noget at sammenligne det med, altså det onde (Gud og djævelen, de er begge nødvendige for hinanden, for man kunne jo ikke kalde Gud for god, hvis der ikke er et sammenligningsgrundlag).
Rig og fattig, varme og kulde, liv og død, høj og lav, lang og kort osv er alle omvendte spejlbilleder på elementer af universet, som er nødvendige for hinandens eksistens. Vi behøver derfor ikke længere lede efter nålen i høstakken (GUT-teorien), for der er hverken høstak eller nål, der er og der har aldrig været et univers. Universet er et fata morgana, et rent begreb. Det er som Alice i Eventyrland eller som en drøm. Der er ikke noget, selvom det i høj grad kan føles reelt.
Og så kan jeg tilføje, at teorien om de sorte huller er min. Den fremsatte jeg ved et foredrag på Kragsbjergskolen så langt tilbage som i 1971. Der var omkring 50 personer til foredraget inklusive min egen fysiklærer Søren Smidt Nielsen. I dag er jeg ikke så sikker på den.
Svar #1
29. august 2012 af hesch (Slettet)
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen i dine betragtninger. Blot vil jeg nævne, med hensyn til dit 3. og 5. sidste afsnit, der omhandler Gud som god og djævelen som ond, at der i Bibelen har været et 5. evagelige: Thomas-evangeliet. Her omtales djævelen ikke, til gengæld kan Gud være delt, og så er der mørke, eller Gud kan være een eneste, og så er der lys. Gud har ansvar for alt og behøver ikke sin modsætning.
Thomas evageliet blev forbudt og fjernet omkring år 300, efter min overbevisning fordi kirken ikke kunne tjene penge på dets budskab. Evangeliet antydede, at havde man ikke lyst til at gå i kirke eller overholde fasten, så skulle man lade være, for Gud ser alligevel alt. Således mistede kirken magt og "sanktionsret" i form af: Tænd 40 vokslys a' 40 kr. for jomfru Maria.
Selv er jeg ateist, men finder den kristne religion spændende, men læs Thomas-evageliet, Oversætter: Søren Givertsen.
Noget uden for fysik. :)
Svar #2
30. august 2012 af Erik Morsing (Slettet)
OK, tak for dit svar. Jeg vil alligevel på et tidspunkt sætte mig lidt mere ind i evangelierne, måske kan de kaste lidt lys i mørket. Min grundtanke er stadig, at intet kan opstå ad sig selv, heller ikke universet, så når det mulige ikke er korrekt, må vi tro på det umulige, nemlig, at der ikke er noget univers. Så passer pengene så at sige. Hvis du har 100 kroner og skylder 100 kroner væk, så er nettosummen 0 kroner. Således vil summen af alt i universet være lig 0. Men måske skulle jeg have sat dette her under religion eller science fiction eller måske endda filosofi. Endelig om begrebet uendeligt, så er det ikke en reel størrelse, det er en grænseværdi, man aldrig når, og af den grund kan universet ikke være uendeligt. En spurgte mig: Hvor går universets grænse, og er der noget udenfor? For at forstå det, så skal man tænke sig, at det noget (som jo alligevel ikke er der) startede alle steder på en gang, og det er stadig alle steder. Rumligt udvider det sig, men massen forbliver konstant, (stadig bortset fra en ny teori, der baserer sig på en til lejligheden opfundet seudomomentumtensor af en russisk fysiker, der hævder, at der til stadighed produceres nyt stof. Gør der det, så må noget andet forsvinde i samme takt. Prøv også et øjeblik at overveje et tomt univers - en umulig tanke. Hvad skal der til for at udgøre et univers? Et koordinatsystem (x,y,z,t), (det med de tolv koordinater er forkastet), en iagttager og en begivenhed. Begivenheden kan kun finde sted, hvis der er en interaktion mellem stof, det er det, der kendetegner en begivenhed (en genstand (energi, massse) bevæger fra et sted til et andet på x sekunder).
Kan man endvidere tænke sig en begivenhed i universet uden en iagttager?. Hvis universet ikke indeholdt levende væsner, hvad skulle så formålet med det være? Sådan kan man jo filosofere over al ting, og indtil det modsatte er bevist, holder jeg fast i min teori. Vi er ofre for et fatamorgana
I øvrigt, det nævnte foredrag på Kragsbjergskolen blev holdt af Henrik Stub, der senere underviste på gymnasiet i Søndersø. Foredraget handlede om sorte huller, og han spurgte ud i salen:
"Er der nogen, der har et bud på, hvad et sort hul kan være? Hvortil jeg svarede: "Et sort hul kan tænkes at være et så stort tyngdefelt, at end ikke lys kan slippe væk". Hans arrogante svar løs: "Man kan tænke sig så meget" Hvad er det for en måde at svare på, han spurgte jo selv?
Nu kan du jo tænke lidt over det. Hvis min teori viser sig ikke at holde, nå ja, så må jeg jo sluge den pille, men jeg vil ikke igen se en anden tage mine teorier op og tage æren for noget, han/hun ikke selv har udtænkt.
Skriv et svar til: En teori
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.