Stil

post den så ser vi

vil du ikke også læse min stil?

Så er der stil:

Opgave 2 Offerstrategier

I vores centralistiske verden, er det de færreste mennesker der er villige til, at påtage sig et ansvar for egne handlinger. Vi er gået fra at være selvstændige individer, til at være ofre. Det er denne problemstilling, den danske historiker Henrik Jensen, tager op i teksten ”Of-ferstrategier” der er fra hans bog ”Ofrets århundrede”.
Henrik Jensen starter med, at beskrive mediernes ustandselige søgen efter ofre, som så får deres 15 minutters berømmelse på nationalt TV, hvor de på den mest hjerteskærende måde ytrer, om deres ulykke og fralægger sig ethvert ansvar for det der skete . Det er altid de an-dres skyld. Henrik Jensen beretter videre om, hvordan offerrollen er blevet fordrejet. Ofret bliver sat på en piedestal og ophøjet, hvorimod den anden part i sagen bliver gjort til offer. I mediernes verden bliver alle gjort til ofre, det er kun en skyldig: samfundet. Politikere ny-der efter Henrik Jensens opfattelse, også godt af ofrene. At kæmpe de svages sag, kan ofte resultere i gode valgresultater. Ifølge Henrik Jensen er offerstrategien særdeles godt udvik-let indenfor sportens verden. Det er især i fodbold denne strategi bliver flittigt brugt. Det er jo et kendt fænomen at filme sig til et straffe- eller frispark. Bare man er i stand til at over-bevise dommeren om, at voldsmanden på det andet hold er årsag til ens smerte er det fuldt ud legitimt. Henrik Jensen påstår, at alle lære denne offerstrategi til den daglige fodbold-træning. Henrik Jensen fatter ikke hvorfra vi har fået denne skamløshed fra. Han længes tilbage til de moralske værdiers tid, og er fuldkommen uforstående overfor denne legitime-ring af umoralskhed. Henrik Jensen mener, at vi alle er blevet ofre for tidens psykologiske tendenser, hvori det er yderst nemt at se sig selv som et offer. Ifølge Henrik Jensen er Freud og psykoanalysen skyld i, at vores sjæl ikke længere er en helhed, men tre forskellige indi-vider der er i ustandselig kamp med hinanden. Henrik Jensen mener, at det er blevet accep-tabelt at slå over i en offersang. Han mener, at vi er blevet en flok hyklere, der evig og altid regner med at kunne klynke sig ud af problemerne. Han påpeger ydermere, at de såkaldte klagesange finder sted både ved de sociale tabere som ved vinderne. Dette er efter Henrik Jensens mening, et udslag af, at ingen længere vil stå til ansvar for handlingerne og de kon-sekvenser der medføre. Slutteligt konstaterer Henrik Jensen, at det ansvarsløse offer er ble-vet ophøjet og fået en stor plads såvel i medierne som i samfundet. Det er ikke længere for-bundet med skam at aflægge sig ansvar, det er blevet et modefænomen.
Jeg er fuldt ud enig med Henrik Jensen. Vi kan ikke længere tolerer den nuværende kanoni-sering af de såkaldte ofre. Dag ud og dag ind, høre vi om utilpasset unge mennesker der hader skolen og er blevet presset ud i kriminalitet, af det store stygge samfund. Vi har ten-dens til at forskyde alle vores problemer til en fejlslået opdragelse, hvorved fejlen altså skal findes i barndommen. Dette har vi fra Freuds psykoanalyse, for i denne kan man altid finde en årsag til et givent problem, altså en benægtelse af eget ansvar. I kapitalismens hjemland, USA, benyttes offerstrategierne i stor stil. Dette giver sig udslag i retssager, hvor ofret, sty-ret af pengebegærlighed, sagsøger firmaer. Fx sagsøgte en ælde dame et firma der produce-rede mikrobølgeovne, da hendes kat ikke overlevede en tørring i mikrobølgeovnen! Dette er igen et udslag af offerrollen. Også i de storstillede amerikanske talkshow ser man ofre be-rette om deres kamp for at få en erstatning på flere millioner mod et pågældende firma, hvor den udsendte firmarepræsentant ofte bliver svinet til. Også herhjemme bliver der kæmpet om ofrenes gunst. Det er især politikerne der kappes om ofrene. Det er specielt den ældre del af den danske nation der spiller ofrene i politikernes verden. Politikerne er helt vilde med at tilbyde de ældre flere penge, mere hjemmepleje og gratis plejehjemsplads. Men er det ikke her, at familien, som samfundets og moralens grundpille, må påtage sig ansvaret for at tage sig af deres egne, eller vælger de bare at skubbe problemet over på sam-fundet.
Jeg mener, at det er fuldkommen forrykt, at det enkelte individ prioritere sin egen begær-lighed højere end fællesskabets tilstand. Det er efter min mening blevet alt for let, at fraka-ste sig ethvert ansvar for egne handlinger og bare losse dem og på samfundet og give det skylden for ens ulykke. Efter min opfattelse burde vi tilstræbe at få genindført det gode gamle moralsæt, hvor dyd og hæderlighed var højt prioriteret.
Ydermere mener jeg, at denne offermentalitet kun kan afhjælpes, som Henrik Jensen så rigtigt skriver, ved at tage ansvar overfor fællesskabet. Vi skal sørge for, at nedkæmpe folks illusion om, at samfundet er den onde. Dette skal ske ved, at vi i familierne, som må siges at være fællesskabets kerne, viderefører den ældre generations samfundsværdier så, at vi kan genindfører tidligere tiders respekt og forpligtelse overfor andre mennesker. Derved sikre vi os også imod, at det enkelte individ kommer til at stå alene. Herved vi kan skabe et samfund baseret på fællesskab og solidaritet, altså et homogent samfund.

Er der en der vil læse den igennem??

Dit sprog er flydende og dit vokabularium fint, men enkelte steder svipper den: "Politikerne er helt vilde med..." Prøv at omformulere til et mere formelt sprog.

Din tegnsætning er uregelmæssig. Første sætning skal hedde:I vores centralistiske verden er det de færreste mennesker, der er villige til at påtage sig et ansvar for egne handlinger."

I stedet for at skrive Henrik Jensen, så skriv HJ, som man også går i læserbreve.

Jeg har kun skimmet den, så indholdet kan jeg ikke udtale mig om, men dine syntaktiske fejl skal du vist lige gå i sømmene.
Jeg vender tilbage senere for at kommentere selve stilen.

cool nok......

Godaften.
Jeg har nu set på stilen, men det bliver ganske kort, da jeg selv skal have lavet mine lektier.
Grammatiske fejl. Kør stilen igennem stave- og grammatikkontrollen igen. Fejl som at glemme r i præsens er forbudte!
Husk, at hvis der følger en styrelse efter præpositionen, skal ordet deles op. Eksempel: "indenfor sportens verden." Indenfor skal være i to ord.

Når du skriver: "Henrik Jensen mener..." - Det, der følger efter... har du taget det direkte fra artiklen, eller har du selv formuleret det?

Du deler det op i to dele.
I 1. del refererer du artiklen og HJs holdninger, og i 2. del giver du din egen mening til kende.
Personligt vil jeg integrere delene i hinanden, således det bliver en mere helstøbt stil. Undgå formuleringer som "Min mening er...", men omformulér sætningen. Man skal stadigvæk ud fra konteksten vide, at det er din holdning, men det kan gøre mere fikst.

Den med damen og microbølgeovnen: Jeg er rimelig sikker på, at det er urban legend, så lad være med at inddrage "personlige forhold og erfaringer."

Undgå indblanding af personlig holdning i det hele taget. Hvis jeg ikke tager fejl, så er du konservativ med røde tendenser.
Brug i stedet ironi og sarkasme til at distancere dig og gøre grin med de holdninger, som du anser som tåbelige.
Det er godt nok lidt svært, da du er enig med forfatteren, men sørg for at være uenig. Det er sjovere...

ok. Tak for din mening

fint