Høj gnidningskoefficient

Ja. Det kan man. Eksempelvis er gnidningskoefficienten mellem bremsebelægning og bremseskive på visse biler større end 1. Gummi mod tør beton har en dynamisk gnidningskoefficient på 1.02.

Gnidningskoefficienten er jo blot et udtryk for hvor stor en procentdel af normalkraften der skal anvendes for at overvinde friktionen. Der er ingen fysiske lover der kræver at friktionen er mindre end normalkraften.

Tak for svaret.
Min fysiklærer mente, at 1 var grænsen, og derfor vil jeg prøve at modbevise det. 0,02 er nok mindre end måleusikkerheden, så jeg skal helst finde noget med en højere gnidningskoefficient. Derudover kunne jeg godt bruge en internetside med gnidningskoefficienter; det ser ikke så godt ud at skrive ”en eller anden fixer” i kildeangivelsen (-:

#2:
Her er en forholdsvis repræsentativ liste over statiske og dynamiske friktionskoefficienter for udvalgte emner:

http://sv.wikipedia.org/wiki/Friktion

'Rörelse' hhv. 'Vila' refererer til de tilsvarende danske ord: 'dynamisk' hhv. 'statisk' (friktionskoefficient).

Eventuelle afvigelser fra de listede værdier må forventeligt primært kunne tilskrives overfladernes varierende beskaffenhed, som har afgørende indflydelse på my_d og my_s. Listen rummer ganske vist ingen værdier over 1,0; men af den grund skal det ikke udelukkes, at man ved passende valg af emner og omhyggelige målinger vil kunne opnå friktionskoefficienter over 1; det vil i så fald nok være af statisk karakter.

//Epsilon

#2
Tænk på at den statiske gnidningskoefficient, er større end den dynamiske, det er et argument for den er lidt større end de 1,02, og så er måleusikkerheden måske ved at være der.. Det skulle være en plausibel grund, til at gnidningskoefficienten er over 1 i hvert fald..

Hvem har I iøvrigt i fysik?

jeg fandt en tabel for et par år siden, men har ikke linket, prøv at søg på: Coefficient of Friction, giver måske bedre resultater.

#2 Det er skam ganske vist at gnidningskoefficienten kan overstige 1.0.

Betragtes eksempelvis en glat metaloverflade mikroskopisk vil man se at den slet ikke er så glat endda. Den er fyldt med skarpheder, nærmest knoldet. Når sådanne to flader bringes i kontakt med hinanden er der altså ikke tale om en plan kontaktflade. Snarere, med en analogi, er det "som at vende Schweiz på hovedet og gnide det henover Østrig". Man skal altså forestille sig at kontaktfladen faktisk er meget ringe og at fladerne kun er i kontakt hvor ujævnheder ("knolde") mødes.

For metaller er det således at de oftest er dækket af en tynd film af oxid, vanddamp og/eller andre urenheder. Det er faktisk i langt højere grad denne film der bestemmer friktionen i kontaktfladen end det er metallet selv.

Det er nu klart, at hvis man kan øge kontaktarealet ("glatte" ujævnhederne ud"), så må friktionen øges. Dette kan man opnå ved at varme metallet op, og det er faktisk muligt at øge gnidningskoeeficienten een størrelsesorden på denne maner.

Jeg har i en gammel databog over materialegenskaber (*) fundet følgende eksempler på gnidningskoefficienter:

100% rent metal-metal i vacuum : u > 5

Rent metal-metal i luft : u = 0.8 - 2.0

Rent metal-metal i fugtig luft : u = 0.5 - 1.5

Disse gnindningskoefficienter kan opnås for de fleste metaller (undtagelser er ikke eksplicit nævnt).

(*) Ashby, M.F. og Jones, D.R.H., "Engineering Materials 1." Pergamon Press, 1980

Tak for svarene.
#4 Vi har PKA i fysik, men det var bare nogte han sagde uden at tænke sig om. Da jeg senere spurgte om det, kunne han ikke se hvorfor 1 skulle være grænsen.

#6
Okay, ja det er ikke første gang.. hehe, vi har ham i Fysik A.

Ved ikke om han gør det for at få noget diskussion igang, men han virker ofte tvivlsom når vi stiller lidt mere spidsfindige spørgsmål..