Matematik
Beregn sider i trekant
Hej igen, jeg er helt fortabt i de her trekanter.
Jeg har en retvinklet trekant ABC hvor vinkel C er ret, AC har længden 7,9 og vinkel B er 19,8 grader.
Jeg skal finde de resterende sider i trekanten, og jeg har forsøgt mig med følgende.
Vi ved i forvejen at vinklen C er retvinklet, deraf 90 grader. Så siger jeg
tan(90) = 7,9 / hosliggende
->tan(90) * hosliggende = 7,9
->hosliggende = 7,9 / tan(90)
Men jeg har tydeligvis gjort noget galt eftersom min lommeregner går i baglås.
Derudover har jeg forsøgt mig med cosinus, men så kommer vi til at regne med to ubekendte.. cos(19,8)=hosliggende / hypotenusen ...
Nogen som kan fortælle mig hvad jeg gør galt.
Svar #1
24. marts 2013 af peter lind
Du skal bruge sinus i stedet for cosinus. Så er det modstående delt med hypotenusen i stedet. Lav en tegning. Det giver bedre overblik
Svar #3
24. marts 2013 af mette48 (Slettet)
Undskyld er det mig der er dum?
tan(v) er da slet ikke defineret for v=90º
Det er en god ide at lave en tegning
|AC|=|BC|*tan(19.8) isoler |BC|
Brug pythagoras til at finde |AB| og vinkelsummen for en trekant til at finde vinken A
Svar #4
24. marts 2013 af nelarsen (Slettet)
#3
Jeg har vedhæftet trekanten. Hvordan kan du definere tan (19,8) når tan defineres ved tan(v)=modliggende divideret med den hosliggende? Jeg ville umiddelbart sige at det kun kan være cos(19,8) når det er den som ligger op til hypotenusen og den hosliggende. Du er helt sikkert ikke dum, jeg er blot meget forvirret.
Svar #5
24. marts 2013 af peter lind
Du kender ingen sider der er hosliggende til B (AB og BC). Tangens til vinklen er modstående (her AC) delt med hosliggende (her BC) Du har vist af en eller anden grund fået en forkert opfattelse af hvad der er hosliggende og modstående.
Svar #6
24. marts 2013 af mette48 (Slettet)
Jeg må indrømme at jeg er så gammel at tgv i dag kaldet tan(v) er defineret ud fra enhedscirklen og er lig sin(v)/cos(v).
De forskellige definitioner har dog ingen praktisk betydning, når man har styr på tingene.
Se i øvrigt #3
Svar #7
24. marts 2013 af nelarsen (Slettet)
Det har I jo fuldstændigt ret i, og det kan jeg også sagtens se nu. Major brainfart fra min side af, tror jeg har lavet for meget matematik i dag. Tak for jeres hjælp. Jeg har nu udregnet de resterende sider, men nu mangler jeg at beregne højden fra C til siden AB, én der ligger inde med formlen på det?
Igen, tak for jeres input.
Svar #8
24. marts 2013 af peter lind
Brug at arealet af en retvinklet trekant er ½*produktet af kateterne = ½*højde*grundlinje
Svar #9
24. marts 2013 af nelarsen (Slettet)
#8
Er det på følgende måde
T = ½ * h * 7,9 hvortil jeg så skal isolere h? Hvad vil produktet af kateterne sige?
Beklager min uforståenhed..
Skriv et svar til: Beregn sider i trekant
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
