temperatur - optimum - tættest på maximum - hvorfor?

Hvad er sammenhængen? Hvordan lyder spørgsmålet? Jeg er ike sikker på, at jeg forstår, hvad du spørger til...?

Optimum er den optimale temperatur..

Spørgsmålet lyder noget al a: Temperatur optimum for organismer er tættest på maximum(et faktum) - hvorfor gør det sig gældende?

(er til en afl. på 1. semester bioproces)

Kath.

Maximum for hvad?
Jeg kender ikke lige det faktum, men forstår jeg det rigtigt, hvis det lyder, at hver enkelt organismes temperaturoptimum er tæt på samme organismes maximum temperatur.
Eks. Menneskets 37 grader celcius er optimum, mens menneskets maksimum er 42,5 grader celsius.

Altså hvis man tænker på enzymer, har disse garanteret en hel del at sige. De fungerer sjældent ved lave temperaturer.
Dobbeltlipidlaget i cellemembraner kan også påvirkes af temperatur, ja. Så vidt jeg husker er det jo lavere temperaturer jo stivere lipidlag.


Forresten når der siges organismer, menes der vel eukaryoter, ikke?

Man siger at enzymaktiviteten stiger i takt med temperaturstigning indtil et givet punkt.

citat:
enzymaktiviteten stiger i takt med temperaturstigning


Gør det ikke også sig gælende den modsatte vej?

Jeg mener både pro og eukaryoter.

Afleveringen hænger sammen med et kapitel: Microbial Growth.

Vi har snakket en del om hvordan cellemembranen er for bakterier som lever ved lav temp. og høj temp. og hvordan den kan ændres/ er ændret.

Men ja, har somnævnt ikke selv et endelig bud - og er gået lidt vidre med de andre spøgsmål - så har ikke skrevet et endelig svar endnu.

Men godt, at der er nogle her på siden, som har styr på det - for er ikke lige super til engelsk, så nogle gangen meningen går tabt.

Kath. der vil læse vidre om bakt ved lav vand aktivitet.

Er det biologi A eller er du kommet videre på videregående uddannelse uden at skrive det i din profil?

Når der snakkes om mikroorganismer er det jo hovedsageligt prokaryoter. Og så hvis din lærer er rigtig ond enkelcellede dyr (så som amøber, flagellater, cilia og sporedyr). Men det ser jeg lige bort fra. Dem ved jeg ikke så meget om. Og jeg ved intet om svampe, så dem vil jeg slet ikke komme i nærheden af. Min viden til Archaea er også begrænset. Men de er alle mikroorganismer.
Men jeg ved efterhånden en del om bakterier... Det er bare sjældent at lærere i gymnasiet snakker så meget om prokaryoter synes jeg. Godt at se, at der er nogen ;-)

Okay, for at snakke om cellemembranen er det som jeg sagde. Når cytoplasmamembranen bliver stiv bliver transportprocesser over dem langsommere. På denne måde kan deres vækst hæmmes. Hvis I har snakket en del om det, kender du sikkert også til, hvad det betyder, hvis der ændres på mængden af mættede fedtsyrer, ikk?


Mht. enzymerne gælder det som jeg siger. Og tilsvarende, at deres aktivitet falder når det bliver koldere.

Men der findes også specielle enzymer, der kan kaldes "kulde-aktive enzymer", der er opbygget anderledes end "normale" enzymer, således at de er rimelig fleksible på trods af kulden. Disse kulde-aktive enzymer vil derimod denatureres ved temperaturer, der anses som "normale" (i forhold til mennesket).
Tilsvarende findes andre måder at stabilisere enzymerne hos bakterier, der lever i meget varme miljøer.

Men alt ovenstående ville jeg slet ikke mene nødvendigvis skulle med i svaret til spørgsmålet.
Jeg ville nok bare svare noget lignende: Enzymerne har deres reaktionsoptimum netop ved organismens optimum. Hvis temperaturen falder falder enzymaktiviteten også. Temperaturen skal altså være lige akkurat så høj at enzymerne er mest aktive uden at de og andre proteiner denatureres.

Er det biologi A eller er du kommet videre på videregående uddannelse uden at skrive det i din profil?

Når der snakkes om mikroorganismer er det jo hovedsageligt prokaryoter. Og så hvis din lærer er rigtig ond enkelcellede dyr (så som amøber, flagellater, cilia og sporedyr). Men det ser jeg lige bort fra. Dem ved jeg ikke så meget om. Og jeg ved intet om svampe, så dem vil jeg slet ikke komme i nærheden af. Min viden til Archaea er også begrænset. Men de er alle mikroorganismer.
Men jeg ved efterhånden en del om bakterier... Det er bare sjældent at lærere i gymnasiet snakker så meget om prokaryoter synes jeg. Godt at se, at der er nogen ;-)

Okay, for at snakke om cellemembranen er det som jeg sagde. Når cytoplasmamembranen bliver stiv bliver transportprocesser over dem langsommere. På denne måde kan deres vækst hæmmes. Hvis I har snakket en del om det, kender du sikkert også til, hvad det betyder, hvis der ændres på mængden af mættede fedtsyrer, ikk?


Mht. enzymerne gælder det som jeg siger. Og tilsvarende, at deres aktivitet falder når det bliver koldere.

Men der findes også specielle enzymer, der kan kaldes "kulde-aktive enzymer", der er opbygget anderledes end "normale" enzymer, således at de er rimelig fleksible på trods af kulden. Disse kulde-aktive enzymer vil derimod denatureres ved temperaturer, der anses som "normale" (i forhold til mennesket).
Tilsvarende findes andre måder at stabilisere enzymerne hos bakterier, der lever i meget varme miljøer.

Men alt ovenstående ville jeg slet ikke mene nødvendigvis skulle med i svaret til spørgsmålet.
Jeg ville nok bare svare noget lignende: Enzymerne har deres reaktionsoptimum netop ved organismens optimum. Hvis temperaturen falder falder enzymaktiviteten også. Temperaturen skal altså være lige akkurat så høj at enzymerne er mest aktive uden at de og andre proteiner denatureres.

P.S. husk også på definitionen af mikrobiel vækst hvis du kommer nærmere ind på det i din rapport.

Citat: Enzymerne har deres reaktionsoptimum netop ved organismens optimum. Hvis temperaturen falder falder enzymaktiviteten også. Temperaturen skal altså være lige akkurat så høj at enzymerne er mest aktive uden at de og andre proteiner denatureres.

Tja tror jeg skiver noget a la det, men må se om jeg ikke kan finde lidt mere.

Læser på 1. semester til bioprocesteknologi.

De fleste har kun haft biologi C, så der forventes ikke at man ved noget.

Så keder mig en del i nogle af timerne, men der kommer alligevel nogle små tilføjelser, som man ikke lige havde i gym.
Så prøver at nyde, at jeg har et fag, hvor det er nemt at følge med, og hvor det engelsk er noget nemmere at læse pga. man har en ide om hvad der står - selvom der selvfølgelig gåes noget mere i dybden. I gymnasiet skulle man bare vide hvad en anaerob bakteir var osv. uden nogen uddybelse osv.
Så ja hvis jeg skulle have valgt anderledes - havde jeg valgt kemi A, for de får mere ud af, at de har noget nemmere med de kemiske beregninger, men på 2. smester skulle det gerne være ens for alle. Kan bare godt stille spørgsmål ved om biologi A ikke var spild af tid,når man har haft et bare kedelige timer - og kunne ønske, at vi gik vidre fra bio A i stedet for at til tider, genopfriske biologi C- men ja var nu mit bedste fag i gymnasiet, og dem med biologi C vil synes det var en hel unfair tanke - men ja det er jo et helt sidespring.

Men ja kan være jeg vender tilbage med lidt - vi har et modul med en masse mikrobiologi de næste par uger.

Kath.

ps: Ang. cellevækst er det faktisk et af spørgsmålene - men det burde være nemt nok at klare.

Okay - har haft en blok med mikrobiologi, så har læst godt 350 sider omkmring det (hovedsageligt bakterier), så ja, jeg kan sikkert hjælpe igen. Har eksamen i det på fredag, øv...
På mit studie fortrød jeg også første semester, at jeg havde bio A og ikke Kemi A, men så fik vi genetik og cellebiologi, og jeg så, hvordan det blev kemi A'ernes tur til at halte bagefter og se helt lost ud
- he he ;-)

Jeg kender slet ikke til det fag - på hvilket uni tager man det?

hejsa

Det er www.iha.dk ingeniørhøjskolen i Århus.

Det er en ny retning.

Jeg overvejede mikrobiologi - men 5 år uden, at jeg kunne se hvad jeg skulle lave bagefter var uoverskueligt - så er 3½ + sandsynlig 2 år mere overskuelige (for mig).

At det hvis er meget svært at få arbejde som kvindelig ingeniør - er så en anden sag.