Biologi

Mennesket - Dykker - Marsvin! Nogle gode forlsag?

13. oktober 2005 af GNAGS (Slettet)
Hej

Jeg har brug for din hjælp ;)

Jeg skal skrive større skriftlig opgave og har som emne valgt at sammenligne Mennesket normalt, mennesket som fridykker* og marsvinet. Om hvordan man gennem træning kan komme fra normalt menneske til en tilnærmelse af marsvinet ved at træne kroppen til det.

Status lige pt er (jeg er meget tidlig i processen):

Jeg vil beskrive menneskekroppen, med litteratur og med forsøg
Jeg vil beskrive mennesket under vand (tryk, mindre ilt osv.)
Jev vil beskrive Marsvinets, med litteratur (kan sikkert findes, vil kontakte Fjord og Bælt centret i Kerteminde.)

Jeg vil altså høre om i har nogle ideer til et forsøg om dykker delen?

*fridykker er en dykker der ikke bruger luftapparater. Han dykker altså kun med snorkel og er derfor et menneske under vand uden nogen form for hjælp.

Håber der er nogen der kan hjælpe.
Hvis jeg skal uddybe skal i bare skrive det ;)

På forhånd tak.

Toke Andreasen

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. oktober 2005 af iB (Slettet)

Det først du gør, er at købe/leje "Le Grand Bleu"! Det er en fransk romatisk komedie, som på trods af at være en fransk romatisk komedie, er den suverent bedste film der er lavet om fridykning. -Bedst af alt, den er semi autentisk. Efter det vil du være interessert i at finde mere ud af det som vist nok kaldes for "dykkerrefleksen", som netop er grunden til at marsvinet kan være så længe under vand.

Et "sjovt" fænomen omkring fridykning, er at når fridykkere besvimer, sker det som regel uden varsel i løbet af de sidste få meter op til overfladen. Dykkere når næsten ikke at mærke, at de er gået tom for luft, før de pludselig besvimer. Dette er pga at når du er på stort dyb, vil dit lungevolumen være betydelig mindre end ved overfladen. Følgende vil også partialtrykket af oksygen være større i dybden, at man får derfor en følelse af at have "masser af luft". Dette kan medføre at en dykker presser sig selv lidt for langt. Når han så stiger op vil lungerne udvide sig igen, og partialtrykket vil falde så dramatisk de sidste meter, at dykkeren kan besvime.

Dette kunne være et udgangpunkt for et forsøg hvor du måler partialtrykket vedforskellige dybder eller noe andet.

Uanset ville jeg, hvis jeg var dig, alliere mig med nogen i den lokale dykkerklub. De kan sikkert hjælpe dig på mange måder.

Svar #2
13. oktober 2005 af GNAGS (Slettet)

Mange tak for svaret for det fremragende svar! ;)

Jeg låner filmen så hurtigt som muligt!

Jeg går selv i en dykkerklub, så jeg vil lige forhøre mig.

Forresten - kender du til mere litteratur, hjemmesider eller lign der kunne være relavant?

Igen tak!

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. oktober 2005 af iB (Slettet)

Jeg har ikke selv taget andet end fridykkerbevis, så skal ikke sige noget med sikkerhed, men jeg ville tro der findes en god del relvant litteratur i pensum til de forskellige dykkerprøver. Om ikke andet bør der i pensum være henvisninger til steder du kan læse mere. Her er det selvfølgelig naturlig at snakke med dem i din klub.

Googlede lidt og fandt følgende:
http://www.fridykning.se/arkiv/fysiologi.html

http://www.hfk.dk/omfridykning/tipsogtricks/default.htm

Spesielt folkene bag det sidste link tror jeg helere en gerne vil hjælpe dig med at finde mere og bedre info.

Held og lykke med opgaven, og kom gerne med opdateringer her, hvis du støder på problemer.

Svar #4
07. november 2005 af GNAGS (Slettet)

Et update:

Jeg vil beskrive mennesket fysiologi. Jeg vil beskive Marvinets (hvalen, Phocoena phocoena) fysiologi. Disse beskrivelser af fysiogien vil jeg lave med henblik på hvordan man kan træne menneskekroppen til at blive en hval - altså fridykning.

Jeg har fået set filmen The Big Blue - spændende! Dine Link er meget brugbare, TAK iB!

Jeg har kontaktet fjord og bæltcentret og bedt om information om marsvinets fysiologi: Venter på svar, men er sikker på de med glæde vil hjælpe mig.

Derudover har jeg kontaktet Stig Åvall Severinsen, i kender ham måske? Han har flere rekorder og har været medi en udsendelse på DR1. Ham venter jeg også på svar fra og håber MEGET han vil hjælpe.

Udover det har jeg søgt på nettet og fundet forholdsvist relevante bøger på biblioteket - så jeg tror snart jeg har det meste iorden.

Ses

Hvad siger du iB??

Brugbart svar (0)

Svar #5
07. november 2005 af iB (Slettet)

Det lyder jo bare godt. Spesielt tror jeg at et interview med ham Stig (evt pr tlf) vil være et genialt suplement til opgaven!

God arbejdslyst!

Svar #6
07. november 2005 af GNAGS (Slettet)

Jeg har allerede fået svar fra stig. Og lad mig lige citere fra mailen han sendte mig: " (...) din henvendelse er noget af det mest
gennemarbejdede/tænkte jeg længe har modtaget....og tro mig, der kommer en
del"

Synes jeg er lidt blæret ;)

Nå, men han er altså meget henrykt over min problemstilling og han sendte sammen med mailen et frisklavet speciale om netop fridykning!

Desuden var han villig til at hjælpe mig ydeligerer hvis jeg havde brug for det.

Så Fridykkerdelen skulle være hjemme.

Ses

Brugbart svar (0)

Svar #7
07. november 2005 af iB (Slettet)

Sørg for at få lagt opgaven op her på siden når du er færdig. Jeg kunne efterhånden ret godt tænke mig at læse den ;)

Svar #8
09. november 2005 af GNAGS (Slettet)

SKal jeg nok gøre.. hvis det går godt nok altså ;)

Svar #9
24. november 2005 af GNAGS (Slettet)

Hej igen :)

Jeg har modtaget en del litteratur fra Landbo Højskolen af mere eller mindre relevans.

Jeg har kontaktet Fjord & Bæltcentret per telefon, og jeg tager derhen i morgen eftermiddag. Håber på at få massere af relevant stof der ;)

Jeg har desuden overvejet hvorledes jeg kan lave et forsøg over dette emne. Jeg er kommet frem til følgende:

1: Måling af et bestemt antal personers kondital. (kan gøres ved maxpulstesten – andre bedre?)
2: Måle personernes lungevolumen (der findes apparater til dette på skolen)
3: Måle hvor lang tid personerne kan holde vejret ved jordens overflade (tryk: 1 bar)
4: Måle hvor lang tid personerne kan holde vejret i vandets overflade (ligge i overfladen, tryk: 1 bar)
5: Måle hvor lang tid personerne kan holde vejret dybere nede i vandet, i 1 meter, 2 meter og 3 meter. (Dette bliver svært… NOGEN GODE FORSLAG??)

Dette forsøg skulle vise at, jo bedre form man er i, jo længere kan man holde vejret. Derudover skulle det vise den såkaldte "dykkerrespons"; Dykker responsen er en del af vores autonome nervesystem - så snart et menneske får hovedet under vand træder dykkerresponsen i kraft. Dykkerresponsen økønomiserer med mennesket blod således at det kun er de nødvendigste organer der får den normale mængde blod, og dermed ilt. På denne måde skulle man kunne holde vejret længer hvis man tager hovedet under vand - HELT AUTOMATISK :)

Andre idéer til forsøg??
Hvad siger di iB? og jer andre??

Hilsen Toke

Svar #10
24. november 2005 af GNAGS (Slettet)

Desuden: Forsøget skulle vise at jo længere i dybden man kommer jo mere vil ilten blive presset sammen og jo kortere til skulle man kunne holde vejret.

Det er bare et kæmpe problem at man ikke kan holde vejret fuldt ud under meters vand- Man skal jo også lige kunne svømme de meter op igen som man er nede. Det kan meget hurtigt gå grueligt galt...

Brugbart svar (0)

Svar #11
24. november 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Til det sidste, kunne man jo have en iltflaske klar og bruge den når man ikke kan mere..

Men til #9, prøver jeg lige at finde noget..

Husk også at det er farligt at måle på forksellige personer da der vil opstå en usikkerhed i at forskellige personer vil have forskellige tærskler ligsom i smerte-tærsklen i hvor lang tid de "tør" at holde vejret...
Så det optimale vil være at have en person i dårligt form til at dykke, og derefter træne ham/hende op, og derefter måle den samme persons dykke-potentiale. Puha et stort forsøg.

Brugbart svar (0)

Svar #12
24. november 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Her er en rigtig god side, som forklarer fænomenet "Latent hypoxia"..
http://www.scuba-doc.com/latenthypoxia.html

Og så er der denne side, som sikkert vil kunne svare på de fleste af dine spørgsmål, det er en power-point præsentation (sikkert fra en forelæsning):
http://typhoon.wcp.muohio.edu/boardman/GLG244/Presentations/04Dec/Diving.ppt#256,1,Dias nummer 1

Held og lykke...

Svar #13
24. november 2005 af GNAGS (Slettet)

Til #11

Ja, man kunne godt have en iltflaske klar nede i vandet, men hvis det alligevel går galt; personen får blackout, sluger vand, går i panik eller lign, er det fatalt! Men jo. Det kunne lade sig gøre ;)

Jeg har overvejet de psykologiske i denne opgave og det er desværre en ret stor fejlkilde netop med det du nævner.

Det er en god idé du kommer med til forsøget - langt bedre end min! Men jeg er bange for at det ikke kan lade sig gøre. Tror ikke jeg kan finde en der gider at træne sig op.. men jeg kan vel gøre et forsøg :P

Svar #14
24. november 2005 af GNAGS (Slettet)

til #12

Tror jeg har information om "Latent hypoxia" på http://www.planetfreedive.com/fysiologi.htm
Er det ikke bare blackout?

men MANGE tak for det sidste power point halløj - kan jeg helt sikkert bruge :)

Svar #15
07. december 2005 af GNAGS (Slettet)

Jeg vil bare fortælle at jeg har fundet en person der gerne vi hjælpe mig med mit forsøg til opgaven. Vedkommende er villig til at træne sig op efter jul. Han vil løbe 2*½time hver uge og jeg vil i passende intervaller tage hans kondital og hvor lang tid han kan holde vejret.

Men kan man på se en forbedring på konditallet ved 2*½time løb om ugen? Og forsøget skal vare i 6 uger.
Det skal nævnes at det er lige efter jul og vedkommende nok er i ret dårlig form på det tidspunkt.

Men tror i man kan se en forskel i konditallet?

Ses

ps. iB, er du der stadig?? ;)

Svar #16
07. december 2005 af GNAGS (Slettet)

Desuden! Der er vel ikke nogen der sidder inde med et trykkammer jeg lige må låne? Det ville gøre det hele meget lettere :D

Brugbart svar (0)

Svar #17
07. december 2005 af iB (Slettet)

jojo, er her stadig en gang i mellem :)

#16
Det virker som at du er ret god til at gøre dit forarbejde, og med god forberedelse og argumentation kan det da være at Falck dykkere eller måske nogen i Flåden eller andre steder kunne ovetales til at låne dig et trykkammer. -Det kunne være en kool måde at lave forsøgene på. Gå evt via din lærer, hvis du kan få ham med på ideen.

#11
Så længe man er i et indendørs basseng (dvs max 5m) tror jeg ikke der er nogen fare. Der vil jo altid være nogen som har opsyn, og chancen for at man besvimer er meget lille (det er få mennesker som klarer at presse sig selv så langt) En person med bare lidt viden om førstehjælp med maske finner og snorkel i overfladen, ville gøre, at jeg trygt ville deltage i det forsøg. Skal du gå helt amok, kan du jo evt får en dykker med flaske til at ligge og bade ved siden af, men jeg tror det er lidt overkill. Uanset er del vel op til vagthavende i svømmehallen, siden sikkerheden er hans ansvar.

Angående kondital, så kunne det måske være en ide at bruge mere end en metode til at måle det på. Der findes for eksempel noget som hedder en "ping-test" hvor du løber frem og tilbage på en fast afstand, og så har du en CD med nogen "ping" på. Hver gang du hører et ping skal du være der hvor du vender, og pingene kommer så hurtigere og hurtigere. Hvorlænge du kan være med, kan så omsættes til kondital. Din idrætslære kender sikkert denne test, og højst sandsynlig mange andre også, som det måske kunne være bedre at bruge. -Spørg ham!

Svar #18
02. februar 2006 af GNAGS (Slettet)

Okay

Status på dette projekt er følgende:
Jeg får min problemformulering, fredag 8 dage.

Jeg ved i forvejen hvordan min problemformulering nogenlunde kommer til at lyde:

Redegør hvorfor pattedyret, marsvinet, er så god en dykker. Sammenlign med mennesket. Diskuter hvordan mennesket kan træne sig til at blive mere som marsvinet (Fridykker). Der kan inddrages et forsøg.

Jeg skulle mene at jeg har det meste på plads.. mangler nok at læse lidt, men det må jeg lige tage mig sammen til..

Jeg vil så spørge jer om der er nogen af jer der evt. gider at rette min opgave igennem? Jeg vil prøve at være færdig 1 dag før jeg skal aflevere således der bliver tid til det. Det ville jeg virkelig værdsætte!
Og om der er nogle af jer, der er rigtig gode til biologi, som jeg kan få en email eller MSN-adresse på, hvis jeg har nogle spørgsmål - rent biologisk.

Håber virkelig der er nogle der gider ;)
Jeg skal nok lade være med at spamme jer eller lign. og stiller kun relevante spørgsmål! (skal nok slette jer efter ugen hvis i vil have det...)

Venlig Hilsen
Toke


Brugbart svar (0)

Svar #19
02. februar 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Kan du ikke bare lave en enkel hjemmeside et eller andet sted. Din internetudbyder har sikkert stillet ca. 20 MB til rådighed, et eller andet sted. Prøv det, så kan det være at jeg kigger på et tidspunkt. Og hvis du laver en hjemmeside, så kan du jo løbende lægge din opgave ind.

Held og lykke..

Svar #20
02. februar 2006 af GNAGS (Slettet)

Fremragende ide! Det er hermed gjort og findes på adressen:

http://www.marsvinfridykker.frac.dk

Håber det enkle layout er godt nok ;). Jeg har lavet 5 mapper - en til hver af de tre dele af min opgave, en til den samlede opgave og en til andet.
Jeg skal nok skrive når jeg mener at noget er færdigt og værd at kigge på :)

MEN jeg er stadig meget interesseret i en, eller flere, som jeg er sikker på gider at rette min opgave, ELLER bare vil hjælpe mig med biologiske udtryk eller lign.

Håber på svar.

-Toke

Forrige 1 2 Næste

Der er 26 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.