sTIL HJÆLP

Jeg er blevet for lille til mit liv,
og det for småt for mig.
Der er en infernalsk larm fra gaden
og fra de år der er væk.

Mit liv fylder for meget,
det kan ikke længere være på værelset.
Hver gang jeg ser ud af vinduet
synker City dybere i et grønt grønt hav.

Jeg er træt af min egen forsølvede tunges
uhyggeligt skønne sange,
jeg længes efter en større, en
næsten uhørlig
musik.

Gennem sprækken mellem døgn og døgn
vil jeg råbe en hemmelighed til mig selv
men stilheden falder som en økse
og deler den
i nærmest intet og næsten alt
for meget.
 

Århh!! Er der en eller anden som kan hjælpe mig med dette digt? jeg skal skrive min egen personlige mening om dette digt, og jeg har skrevet lidt, men jeg er virkelig LOST for at sige det mildt.. håber at der er er nogen som kan hjælpe mig fordi jeg ved ikke hvordan jeg skal starte..? Hvad ska jeg starte med?