Fysik

Hjælp med opgaver

28. august 2013 af Jørgensen1995 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Lige skiftet gymnasie, og den første opgave vi får er den her, og jeg må sige, at jeg ikke helt forstår den.

---------------

2.x  Fys.Afl.2. repetition

1) Brusebad (tallene i denne opgave passer også for danske hjem)
Det er almindeligt at svenske teenagepiger går i bad hver dag.
Elin Jöhnson vågner lørdag morgen klokken 9.12 og tænker at det ville være dejligt med et brusebad.
Elin går i bad i 14 minutter. Vandtemperaturen i et brusebad er ca. 40oC.
På de 14min. bruger Elin 115 liter vand.
a) Hvor meget vand bruger Elin på et sekund?

Vandet bliver varmet op i en elektrisk vandvarmer. Det er 12 oC varmt når det kommer fra vandværket.
b) Hvor meget energi skal vandvarmeren levere for at varme vandet til brusebadet op?

En kWh koster 2,20kr (prisen er i danske kroner)
En m3 vand koster 45kr
c) Hvad koster det at tage et brusebad som Elins? 

Vandvarmeren varmer løbende vandet op mens Elin er i bad.
d) Hvor stor en effekt skal vandvarmeren have for at kunne varme vandet op ligeså hurtigt som Elin bruger det?


2) Kanon
Løbet på en gammel kanon har en indre diameter på 22cm.
Hvad vejer en kanonkugle?


3)
A 13. Slid på stempelring
Når en motor er i gang slides der jern af den stempelring, som sørger for at stemplet slutter tæt til motorblokken. Det afslidte jern fordeler sig jævnt i motorolien.
En stempelring bestråles i en reaktor. Herved dannes det radioaktive nuklid Fe-59, som henfalder med halveringstiden 44,6 døgn.
For at bestemme sliddet udtages efter nogle dages kørsel noget af motorolien, og man måler aktiviteten fra Fe-59.
En stempelring, hvor aktiviteten fra Fe-59 er 333 MBq, placeres i en motor. Motoren sættes i gang, og efter 10 døgns prøvekørsel udtages 0,20 L motorolie. Aktiviteten fra Fe-59 i denne mængde olie er 0,81 kBq på udtagelsestidspunktet.
Massen af stempelringen er 25 g, og motoren indeholder 7,6 L motorolie.

Hvor meget jern er der slidt af stempelringen i løbet af de 10 døgns prøvekørsel?


Svar #1
28. august 2013 af Jørgensen1995 (Slettet)

Her er opgaverne i word.


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. august 2013 af hesch (Slettet)

#0:   Hvor går du i stå ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. august 2013 af hesch (Slettet)

#0:   Jeg kan se, at du er ny her på portalen.  Men du svarer altså ved at skrive i vinduet "opret svar", og trykker på den grønne knap nedenunder.

Jeg tror, at du godt forstår spørgsmål 1a).  Det er velset, at du selv gør et minimum af arbejde. Vi løser ikke din opgave, men hjælper dig gerne med den.


Svar #4
28. august 2013 af Jørgensen1995 (Slettet)

Føler mig helt blankt på opg 1 og 2


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. august 2013 af hesch (Slettet)

Du altså kunne løse opgave 1a).

I opgave 2 skal du beregne vægen af en jernkugle, med diameter 22cm. ( Bestem volumen og densitet ).

Jeg er blank i opgave 3), men så langt, så godt.


Svar #6
28. august 2013 af Jørgensen1995 (Slettet)

Har været syg i 2 dage, men gætter på

 

115 / 14 = 8.214

eller

14 * 60 = 840

840 / 115 = 7.304

 


Skriv et svar til: Hjælp med opgaver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.