vandets vej gennem kroppen

"Vandets kredsløb

Det meste af det vand vi drikker, er ældgammelt.

Vandet bevæger sig hele tiden rundt i kredsløbet mellem havet, skyer, grundvand og vandløb. Sådan har vandet gjort i mange millioner år.

Når du drikker vand, kan det derfor sagtens være, at en del af vandet har været turen igennem en dinosaurus for millioner af år siden. Det kan også have været igennem talrige personer før dig – lige fra stenaldermanden til Napoleon.

Hvem ved, om 5000 år er det samme vand måske ombord på et rumskib på vej til Mars, som en astronaut-drink.

Når du går på toilettet og tisser, sender du det ud i kredsløbet igen.

Om mange år er det måske dine børn og børnebørn, der drikker vandet. Derfor er det også vigtigt at passe på vores vand i dag og sikre, at der også er rent grundvand til kommende generationer.

Når vi taler om jordens vandressourcer, tænker du måske ikke på, at du også selv er en del af dem. 70% af dig er vand! Du kan derfor betragtes som en stor vandtank. Lad os se på jordens vandressourcer.

Vandressourcerne på Jorden er så store, at de kan ses selv mange tusinde kilometer ude i rummet. Det er ikke uden grund, at Jorden kaldes for den blå planet. Men vandet er ikke ligeligt fordelt på kloden.

Nogle steder er der rigeligt med vand, andre steder som i det nordlige Afrika er der meget tørt og der kan gå måneder, hvor det ikke regner. Sådanne steder er der ofte mangel på vand til drikkevand.

Her må man grave dybt for at komme ned til grundvandet. Det kan være både besværligt og dyrt. Samtidig bliver der flere og flere mennesker på Jorden. Det betyder, at vi har brug for mere og mere vand til vask, madlavning og til at drikke.

Af alt det vand vi har på jorden er 97% saltvand og kun 3% ferskvand. Saltvand indeholder ca. 35 mg salt pr. liter (mg/l) og kan ikke drikkes uden at saltet fjernes først. Det vand vi drikker er ferskvand. Ferskvand har under 1 mg salt pr. liter (mg/l).

Af verdens samlede ferskvand er 68,7% frossent fast på syd- og nordpolen, på Grønland og verdens gletschere. 30,1% findes dybt i jorden som grundvand. Kun 0,3% af ferskvandet findes i søer, floder og vandløb. Dette kaldes fersk overfladevand.

Af verdens samlede ferske overfladevand findes 87% i søer, 11% i sumpe og 2% i verdens floder. Mange steder i verden hentes drikkevandet direkte fra søer og vandløb. Hvis vandet er forurenet, kan det føre sygdomme med sig.

Som du kan se, er det ikke ligegyldigt om vandet er salt, is, grundvand eller søvand, når det skal bruges til drikkevand. Der er også andre grunde til at holde øje med, hvilken form vandet er på.

Når man følger vandets vej rundt i kredsløbet, ender vandet altid i havet. I havet opholder vandet sig op til flere tusind år, før det begynder på en ny rejse rundt i kredsløbet. Vandet fordamper, bliver til skyer og regner ned over land.

Ligesom dråben på dette forårsblad løber vand altid nedad. Det skyldes Jordens tyngdekraft. Havet er som regel lavere end landjorden, så vandet løber derfor mod havet.

Vandet fra marker og enge samles først i små bække.

Og siden i større vandløb og vandløbene til sidst i en stor å eller flod, der løber ud i havet. Vandet falder hele vejen fra kilde til hav fra et højere punkt mod et lavere.

Vand har voldsomme kræfter. På sin vej mod havet og specielt ved kraftigt regnvejr, transporteres jord og andet ud i vandløbene og derfra videre til havet. Dette kaldes erosion.

Erosion kan ødelægge både landbrugsjord og naturområder og skabe store mudderskred. Træer og buskes rødder modvirker erosion ved at holde på jorden, så den ikke transporteres væk under kraftige regnskyl.

Vandet når også havet fra grundvandet i undergrunden. Grundvandet, der ligger mange meter nede i jorden, bevæger sig hele tiden langsomt, men støt mod havet."

http://www.vandetsvej.dk/Vandets-kredsloeb-250.aspx

http://www.alun.dk/vaeskebalance/vand-er-kilden-til-liv.html