Hyrdedrengen: Åben eller lukket slutning?

("Velkommen Hans! Sikke pæne klæder, du gar fået. Kom nu hen til vinduet og lad mig rigtigt se på dig. Det kan vel nok være du har fået en god løn, Hans!" "Ja, og så gav manden mig en ny mark (mønt), se far og vor mor svøbte ost ind i mine gamle klæder; her er den." "Det var da nogle rare folk, gudskelov for dem! Skal vi smage osten straks?"  Det blev enstemmigt vedtaget; og nu holdt de deres ringe måltid med en sådan uskyldig glæde, at Guds engele måtte frydes derved. Så ville vi sige godnat til disse gode mennesker og ønske dem - ikke rigdom, men at Guds velsignelse må vedblive at hvile over deres ringe bo.) 

Denne overstående tekst er slutningen fra Anton Nielsens "Hyrdedrengen" (1861). Det jeg dog har svært ved i dette tilfælde er at forstå om man kan betragte dette som enten en åben eller lukket slutning. Er lidt splittet, så det ville være godt at høre meninger fra nogle der har arbejdet med teksten før.  

En anden ting jeg også undre mig over er: Hvad kan moralen eller hensigten være bag denne tekst? 

Sætter stor pris på hvis du har nogle forslag.