Fysik

Absolut størrelsesklasse M

22. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Kan nogen forklare mig, hvordan man kender en stjernes absolutte størrelsesklasse? Selvfølgelig kan man isolere M i formlen d = 10 ^((m-M+5)/5), men hvad nu hvis man ikke kender afstanden? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

Ud fra undersøgelser af en stjernes spektrum og visse fotometriske størrelser (opnået ved at observere lysstyrken i visse spektrale bånd) er det muligt at bestemme den absolutte størrelsesklasse.


Svar #2
22. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Skal man forstå det på den måde, at en stjerne i en afstand af 10 pc udsender lys på én måde, og hvis den selvsamme stjerne befandt sig en eller anden afstand længere fra/tættere på, så ændres dets lys?  


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Nej, den måde, hvorpå stjernen udsender sit lys, afhænger ikke af dens afstand fra en tilfældig afkrog i Mælkevejssystemet.

Den måde, hvorpå stjernen udsender lys i forskellige dele af spektret, afhænger i store træk af stjernens masse, dens alder, og dens kemiske sammensætning. Gennem en møjsommelig kalibrering af observerede spektrale træk med kendte afstande, aldre, masser osv. har det været muligt at nå frem til en måde, hvorpå man med god nøjagtighed kan bestemme absolutte størrelsesklasser for en stor gruppe af stjerner.


Svar #4
23. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Ok, mange tak.

Jeg har lige et andet spørgsmål angående afstanden, d, i Hubbles lov. Hvordan fandt han den, når han kun kendte til den hastighed, som galakserne bevægede sig væk med? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

Hubbles lov blev etableret ud fra data for galakser, hvor man både kendte afstand og rødforskydning. Der indgår forskellige skridt i etableringen af den kosmologiske afstandsskala; heri danner den gruppe af variable stjerner, der kaldes cepheider, et vigtigt led.


Svar #6
24. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Mange tak igen,

Nu vi er ved hubbles lov, gælder der ved bestemmelse af universets alder, at det kan udregnes som 1/H

altså

en konstant/ en konstant

Og dermed er universets alder jo sådan set også konstant? Jo mindre hubbles konstant ændrer sig over tid?  


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#6

Du mener vel "med mindre..." ?

Universets alder ændrer sig selvfølgelig med tiden, men usikkerheden på universets alder er vel nogle hundrede millioner år, så inden for den tidsramme kan man roligt sige, at universets alder er konstant.


Svar #8
24. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Havde Hubble nu først fundet på sin lov 10 mia år senere, så havde universets alder jo været den samme som i dag - med mindre Hubbles konstant ville være en anden?


Brugbart svar (1)

Svar #9
24. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#8

Om 10 mia år er universet blevet 10 mia år ældre.

Hubble's lov reflekterer det, vi observerer om universets ekspansion i dag. Om 10 mia år vil observationsmaterialet sikkert være anderledes.


Svar #10
24. september 2013 af jonasgmail (Slettet)

Hubbles konstant må vel også blive mindre med tiden, hvis man ser på: T = 1/H

dvs H = 1/T 


Brugbart svar (0)

Svar #11
24. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

Som nævnt i #9 reflekterer Hubbles lov det vi kan observere om universets ekspansion i dag.


Skriv et svar til: Absolut størrelsesklasse M

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.