Biologi

Beskrivelse, aktionspotentiale haster..

25. september 2013 af annahansen2 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Er der nogen, der kan hjælpe mig med at beskrive hvad der sker i denne figur? Det er reflesbevægelse og ikke aktionspotentiale som jeg kom til at skrive som overskrift.. 

Refleksbevægelse figur: http://www.biologitiltiden.dk/bogensfigurer/pdf/78.pdf 

Håber på jeres hjælp.

Tusind tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. september 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)

Det står jo faktisk i figuren...

Hånden brænder sig, men smerteopfattelsen er ganske langsom, og hvis vi skulle vente på at opfatte noget som smerte, inden vi rykker hånden i den givne situation, så skades vores hånd endnu mere. Derfor har vi refleksmekanismer til at tage over lynhurtigt:

Den gule linje viser nervesignalet fra hånden til et neuron i rygmarven. Fra neuronet fordeles signalet; en nervebane (den gule fortsat) går op til forskellige centre i hjernen, der registrerer signalet som smerte. Inden da sker følgende:

- Den blå linje viser motorneuronet til bicepsmusklen. Dette neuron stimuleres, og det stimulerer efterfølgende biceps til kontraktion, hvormed armen bøjes (og man "trækker hånden til sig").

- Den røde linje går til et inhibitorisk interneuron. Dette inhiberer (hæmmer) motorneuronerne, der styrer triceps-musklen. Dette er nødvendigt, fordi et stræk i en muskel, som der automatisk vil ske i triceps, hvis vi aktiverer biceps (de to er antagonister og har modsatrettede funktioner; kontraherer du biceps, strækker du triceps, og hvis du kontraherer triceps så strækker du biceps), vil medføre signaler i små neuroner i den strakte muskels sene. Dette vil medføre en reflekskaskade, således at den strakte muskel istedet vil kontrahere - i dette tilfælde ville vi altså strække armen, hvis vi ikke fik inhiberet triceps-neuronet.

Det sidstnævnte er også det man udnytter ved test af refleks, foreksempel knærefleksen. På et afslappet, bukket ben slås den store muskelsene an lige under knæskallen. Dette vil musklen tolke som et stræk, og refleksmæssigt vil den tilhørende muskel blive aktiveret og trække sig sammen, hvorfor man sparker.


Svar #2
27. september 2013 af annahansen2 (Slettet)

Tusind tak for svar,  emn det desværre for sent.. Da jeg ikke skal bruge det mere. 

Men mange tak for dit gode og uddybende svar. 


Skriv et svar til: Beskrivelse, aktionspotentiale haster..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.