Energi

Tændstikkens hoved, "svovlet", indeholder fosfor, givetvis lidt iltningsmiddel og et bindemiddel.

Strygefladen er egentlig blot meget fint sandpapir, der kan skabe friktion. Du kan godt bruge en anden overflade ( glasrude ), der skal blot lægges lidt ekstra kræfter i.

Ved strygning opstår der gnidningsvarme, der antænder fosforet, udløser ilt fra iltningsmidlet, og træet antændes.

Det er lidt mere kompliceret for danske tændstikker. Det, som Henrik beskriver, er de tændstikker, man kan få visse steder i udlandet. De kan stryges på en dørkarm. De er forbudt i Danmark. Der er nemlig risiko for, at de stryger hinanden i æsken. Derfor har man "forvist" fosforet til strygefladen. De danske tændstikker kaldes for sikkerhedstændstikker. Det står ovenover billedet at Tordenskjold.

#2:  Jeg lyver ikke, Peter.

Jeg kan da sagtens tænde en dansk sikkerhedstændstik på en viduesrude:

Man presser hovedet mod ruden med en finger, trækker den så hen ad ruden omkring 20cm, endeligt ikke længere, for så brænder du pressefingeren. Husk at flytte den fra hovedet.

Tændt på denne måde, lugter der stadig af brændt fosfor, så det sidder i tændstikkens hoved.

Har du aldrig som barn ( og lidt som voksen ) leget med tændstikraketter ( tændstikker omviklet med Al-folie ). Et velviklet eksemplar kan tilbagelægge 10 - 15 meter på fosforbrændstof, affyringsvinkel ≈ 30º.

Man kan læse lidt om tændstikkens historie her 

http://www.tordenskjold.net/Tndstikkens_historie.html

Det fremgår andetsteds på det nævnte site, at danske tændstikker kaldes sikkerhedstændstikker, fordi de går ud uden at gløde.