Matematik

fsa 2012 matematik

11. november 2013 af 321bj (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Jeg har fået fsa 2012 maj 2012 for som lektie.

Men der er fire opgaver, som jeg ikke ved, hvordan man skal løse. Jeg håber I kan hjælpe mig med dem.

3.5 Julie og Simon diskuterer hvordan de kan beregne vinkel A på skitsen.

Julie påstår at vinkel A er cirka 60 grader, fordi sin(30 grader) = 30/60

Simon påstår vinkel A er cirka 27 grader, fordi tan(26,6 grader) = 30/60

Har Simon eller Julie ret i sin påstand om, hvordan vinkel A kan beregnes?

Jeg forstår ikke hvordan jeg skal udregne den. Jeg har tastet sin^-1(30/60) ind på lommeregneren og det gav 30 grader, og jeg har også tastet tan^-1(30/60) ind og det gav 26,57 grader (afrundet til 2 decimaler). Så jeg har fået det til at de begge to har ret, men jeg kan ikke forklare hvorfra andet end at begge påstande er korrekte ud fra resultatet på lommeregneren.

Jeg har også lidt problemer i opgave 6:

6.2 Tegn kvadratet og figuren A med de mål som er vist på skitsen. Min lærer har bedt mig om at indtegne den i GeoGebra, men jeg ved slet ikke hvordan jeg skal indtegne figuren A, og hvad udregningen til indtegningen er.

6.4 Hvor stor er omkredsen af figuren A?

6.5 Hvor stor er arealet af figuren A?

I disse to opgaver, har jeg ikke nogen formel for, hvordan man beregne areal og omkreds af sådan en figur.

Billedet af kvadratet med figur A er vedhæftet som bilag

Vedhæftet fil: kvadrat og figur A.doc

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

For at kunne besvare Opg 3.5, skal man have skitsen, hvortil der refereres.

Opg 6: Benyt, at et kvadrat er et rektangel, hvor alle fire sider er lige store.


Svar #2
11. november 2013 af 321bj (Slettet)

Ok vedhæfter et billede skitsen her.

Men i opg 6 hvordan skal jeg der benytte at kvadratet er et rektangel hvor alle fire sider er lige store? Jeg har fået indtegnet selv kvadratet i geogebra. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal indtegne figur A og jeg kender heller ikke formlen til at beregne figurs A's omkreds og areal.

Vedhæftet fil:trekantskitse.doc

Svar #3
12. november 2013 af 321bj (Slettet)

Jeg kan stadig ikke finde en løsning på disse opgaver. Jeg kunne godt bruge gode råde til, hvordan jeg kan løse opgaverne, samtidig med jeg får forståelse for dem


Brugbart svar (1)

Svar #4
12. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

Opg 3.5 . Vinkel A er vinkel i en retvinklet trekant med modstående katete lig med 30 cm, og hosliggende katete lig med 60 cm. Ud fra det kan man bestemme tan(A) = 30/60 .

Til Opg 6: læs forklaringen i #1. Man kender sidelængden i kvadratet. Hvor stor er da dets omkreds, og hvad er kvadratets areal?

Omkreds: kvadratet har 4 sider, der alle har samme længde. Du kender længden på en af siderne. Bestem nu kvadratets omkreds.

Slå udtrykket for arealet af et kvadrat op i din bog, hvis du har glemt det. Hvis du har lært om sinus og tangens, bør du også have lært at beregne arealet af et kvadrat, når man kender dets sidelængde.


Svar #5
12. november 2013 af 321bj (Slettet)

Mange tak for hjælpen med opgave 3.

Men jeg forstår ikke helt det med opgave 6... Jeg har beregnet kvadratets areal til 100 cm2. Men hvordan finder jeg herefter omkredsen og arealet af figur A?


Brugbart svar (1)

Svar #6
12. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#5

Figuren A består af to kongruente kvarte cirkler , hvis radius er lig med diagonalen i kvadratet.

Arealet af figuren A kan findes som differens mellem arealer af cirkeldele og kvadratdele.


Svar #7
12. november 2013 af 321bj (Slettet)

Ok mange tak for hjælpen


Brugbart svar (0)

Svar #8
03. januar 2014 af Daxui (Slettet)

Hvis arealet af firkanten er 100 cm. hvordan finder man så frem til Areal og Omkredsen af figur A? meget gerne en udregning, hvor der står hvorfor og hvad


Brugbart svar (1)

Svar #9
03. januar 2014 af Andersen11 (Slettet)

#8

Arealet af firkanten er ikke 100 cm, men 100 cm2 .

Figuren A deles af den ene diagonal i kvadratet i to kongruente dele. Arealet af hver del er arealet af en kvart cirkel med radius 10 cm minus arealet af det halve kvadrat, dvs.

Areal(A) = 2 · ((1/4)·π·(10 cm)2 - (1/2)·(10 cm)2) = (100 cm2)·(π/2 - 1) ≈ 57,08 cm2 .


Skriv et svar til: fsa 2012 matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.